Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

6. Problemerne går mest på, om
respondenterne husker antallet af
stillinger m.v. helt præcis, kategoriseret
som vi har gjort det i spørgeskemaet,
men skift af stilling, af
firma osv. er trods alt så væsentlige
ting i de fleste menneskers liv, at
vi trygt antager, at erindringsproblemerne
alt i alt vil være beskedne.
7. Terminologisk anvendes
begreberne virksomhed og
firma synonymt.
4. Mobilitet og karriere – Er mobile
økonomer inde?
Med udgangspunkt i surveyen af pionererne er det muligt at danne sig et indblik i,
hvor mobile eller fastlåste denne gruppe af økonomer har været. Ofte tilskriver man jo
de unge mennesker de dynamiske egenskaber, men glemmer samtidig, at pionererne
også var unge og dynamiske engang. Hermed kan man rejse spørgsmålet om dynamik
og mobilitet egentlig lønner sig? Fører mange stillingsskift og firmaskift til højere stillinger?
Ud fra surveyen er det muligt at belyse dette retrospektivt, idet vi har spurgt
pionererne om deres faktiske mobilitet på forskellige dimensioner, og samtidig har vi
spurgt om, hvilken stilling de sidder i på svartidspunktet. På basis heraf kan vi vurdere,
om mobilitet på nogle af dimensionerne har ført til bedre eller højere stillinger.
Hensigten hermed er både deskriptiv og analytisk. Det deskriptive ligger i simpelt
hen at kunne beskrive, hvor stor mobilitet økonomerne har udvist, mens det analytiske
ligger i at kunne bedømme, hvorvidt større mobilitet faktisk belønnes karrieremæssigt,
dvs. spørgsmålet ’Does mobility pay?’ Datamæssigt er dette design ikke uden problemer,
men i forhold til alternativerne og til ressourceforbruget er disse problemer vedrørende
reliabilitet ikke invaliderende. 6
Mobilitet beskrives ud fra tre dimensioner, nemlig
Stillingsmobilitet: Baseres på et spørgsmål om antallet af stillinger, pionererne
har haft, både i samme virksomhed og ved skift til anden virksomhed. Specifikt
har man spurgt til antallet af stillingsbetegnelser, og bedt folk kun tælle en stillingsbetegnelse
som en ny stilling, hvis mindst 25 procent af arbejdsindholdet
blev ændret.
Firmamobilitet: Baseres på et spørgsmål om hvor mange forskellige virksomheder
eller firmaer, 7 pionererne har været ansat i. Svaret i dette spørgsmål må
ses som en delmængde af svaret under punkt 1.
Geografisk mobilitet: Baseres på et spørgsmål om pionererne har flyttet landsdel
for at få (nyt) arbejde, og i bekræftende fald, da hvor mange gange samt et
spørgsmål om, hvorvidt pionererne har arbejdet i udlandet efter, at de afsluttede
deres eksamen.
Hensigten er således at bedømme, hvordan pionerernes nuværende stilling (som nok
nogenlunde kan opfattes som slutstilling) er påvirket af disse tre dimensioner af mobilitet.
Når det gælder den første dimension – stillingsmobilitet – skal man være lidt varsom
med tolkningen, idet det på sin vis er logisk, at personer i ledende stillinger har
skiftet stilling flere gange end personer, der ikke er nået så langt. På den anden side
har næsten alle et vist antal stillingsskift, og ikke alle disse fører, om man så må sige
’opad’. Man kan derfor desuden overveje den modsatte effekt, dvs. om særdeles
mange stillingsskift eller firmaskift er en risikofaktor, dvs. at det medfører lavere stillingsniveau,
altså om der er tale om en omvendt U-kurve.
Ser man først på det mere deskriptive, antallet af stillinger og antallet af virksomheder,
pionererne har været ansat i, viser der sig en meget betydelig mobilitet, både
stillings- og firmamobilitet, jf. tabel 4.1. Knap en tredjedel, eller 30 procent, har haft
1-4 stillinger, 29 procent haft 5-6, 19 procent haft 7-8 og 22 procent har haft 9 stillinger
eller flere i løbet af de 25 år siden 1978. Det gennemsnitlige antal stillinger
pionererne har haft over de 25 år er seks, øverste decil ti stillinger. Lidt groft sagt kan
man sige, at i gennemsnit sidder økonomer i den samme stilling i godt (dvs. lige over)
fire år.
Mobilitet og
karriere 21