Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

More documents

Recommendations

Info

Henrik Holt Larsen Professor, dr.merc. CBS, Handelshøjskolen i København Institut for Organisation og Arbejdssociologi www.cbs.dk/departments/ioa/staff/larsen.shtml Det er ikke til at se, hvad der er opad eller nedad… Undersøgelsen viser nogle tankevækkende mobilitetsmønstre: hvem bevæger sig i hvilken retning, hvorfor og med hvilke konsekvenser. Det er tankevækkende, at civiløkonomer og andre økonomer er en meget mobil gruppe, at det ikke kun er de unge, der zapper, og at det har karriere- og lønmæssige konsekvenser at bevæge sig rundt. Dermed illustrerer undersøgelsen de nyere forskningsresultater inden for karriereteori. De spærrer os selv inde i et indre fængsel, hvis vi begrænser karriere til vertikal, opadgående mobilitet til stillinger med større ledelsesmæssigt indhold. Begrebet ’grænseløs karriere’, som blev introduceret i midten af 90’erne, fastslår, at karriere er mobilitet i alle retninger (opad, til siden og nedad), på alle trin i et menneskes liv - og uanset om der er tale om leder-, specialist- eller generalistjob. Grænseløs karriere nedbryder også grænsen mellem arbejdsliv og privatliv - ud fra en erkendelse af, at udvikling og belastninger i den ene livssfære har store konsekvenser for den anden livssfære. I forlængelse af dette tager begrebet grænseløs karriere højde for, at hovedparten af den læring, som en person oplever, sker gennem såkaldt erfaringsbaseret læring. Selv om det kan være nyttigt at sidde på skolebænken (både i grund- og videreuddannelse), er (arbejds)livet den bedste skole. Udfordrende job med variation, ansvar og udviklingsmuligheder er således en vigtig kilde til faglig og personlig udvikling. Det samme gælder at deltage i projekter og tværorganisatoriske opgaver, at påtage sig specialopgaver, at undervise og være en del af forskellige former for netværk - især hvis disse skaber kontakt til andre miljøer og sektorer. Det er en stor landvinding i forståelsen af karriereudvikling, at vi ikke blot stirrer os blinde på, hvordan et eksklusivt mindretal i en virksomhed bevæger sig mod stjernerne, men i stedet lader os alle have en karriere - uanset tidspunkt, retning, formål og konsekvenser. Ulempen ved en sådan mere rundhåndet definition er, at karrierebegrebet bliver mere diffust - og sværere at adskille fra begreber som kompetence- og organisationsudvikling. Omvendt er der vel ikke meget ved at slæbe rundt på et karrierebegreb, som ikke længere afspejler de organisatoriske realiteter. Hermed menes, at færre og færre virksomheder er hierarkisk opbyggede med et organisatorisk ’klatrestativ’ i form af en organisationsplan med firkantede kasser, placeret over og under hinanden. Projekt-, matrix- og netværksorganisationer bliver mere og mere udbredte, og i disse er det svært at sige, hvad der er opad eller nedad. Dermed er det også sværere at sige, hvilke karrierebevægelser der er bedre eller finere end andre. Konsekvensen heraf er, at det enkelte menneske får lov til at være hovedperson i sit eget liv - og sin egen karriereudvikling. Dét, der er meningsfuldt og opleves positivt af den enkelte, er derfor efterstræbelsesværdigt - uanset hvordan det scorer på andres karakterskala. Det gælder også økonomer. Kommentar- Henrik Holt Larsen, professor, dr.merc. 19
Fra en kommunal vinkel Det er den gængse opfattelse, at økonomers kompetencer udvikler sig til at blive generelle, hvilket rapporten på glimrende vis understøtter. Økonomer ender ofte i ledende stillinger som økonomichefer og direktører. Dette gælder også indenfor den kommunale sektor. Jeg er overbevist om, at de fleste kommunaldirektører har en baggrund som økonom enten fra handelshøjskolen eller fra universitetet. Kompetencerne er generelle Men netop det, at økonomens kompetencer er generelle og dermed kan siges at blive generalistens kompetencer - betyder det så ikke, at vi som økonomer er udsatte for den selvsamme fare, som vi anser for vores styrke? Er vi ikke i fare for at blive løbet over ende af alle andre faggrupper - og endda på egen hjemmebane? I Skive Kommune er stillingstitlen for chefen for økonomisk sekretariat ’økonomichef’. Men stillingsindehaveren, der er en endog meget dygtig kommunal økonomichef, har en baggrund som magister. Skive Kommune er ikke et enestående eksempel, for jeg kender flere velfungerende kommuner og organisationer, hvor økonomichefen har en ikke-økonomisk basisuddannelse. Inde eller ude af arbejdsmarkedet? Det er spørgsmålet i rapporten, og vi får nogle gode svar herpå. Men når nu økonomens kompetencer er generelle, kan det vel ikke vare længe, inden vi ser mange flere CA-medlemmer på det kommunale arbejdsmarked? Prøv at se på USA, som jo på mange måder er foran Europa. I USA er det helt normalt at veksle mellem det private og det offentlige arbejdsmarked flere gange i løbet af sin karriere. Mon ikke det er tendenser, der også slår igennem på det danske arbejdsmarked inden så længe? Udstråling er afgørende Hvad betyder mest, når man er jobsøgende? De faglige kompetencer eller den personlige udstråling? Det er klart, at søger arbejdsgiver en cand.merc.er, nytter selv den flotteste HA-eksamen ikke meget. Derfor betyder de formelle kvalifikationer naturligvis noget. Desværre belyser rapporten ikke værdien af høje karakterer kontra lavere karakterer, men jeg vil postulere, at karakterens størrelse er af ringe betydning - om overhovedet nogen. Det afgørende er, om man har den ønskede uddannelsestype eller ej. Jeg tror heller ikke fritidsinteresse betyder ret meget. Naturligvis er det fordel, at man - også i sin fritid - forsøger at holde sin viden aktuel og måske efteruddanner sig. Men jeg tror ikke, at det er afgørende, om man spiller tennis eller læser engelsk i sin fritid. Men hvad gør så forskellen mellem at få jobbet eller få en flot 2. plads? Det altafgørende er kemien mellem deltagerne i jobsamtalen. ’Svinger’ man godt sammen? Virker jobsamtalen som en proces mellem ligeværdige? Alene de forhold, at den jobsøgende giver hånd ved sin ankomst, forsøger at holde øjenkontakt med intervieweren, virker ærlig i sine svar, og i det hele taget tager de gamle dyder omkring høflig omgang med andre i brug, vil ofte give utroligt meget på plussiden, når interviewerne skal foretage en samlet bedømmelse af jobansøgerne. Jeg tror således, at det er de faglige kvalifikationer, der sikrer, at man kommer til jobsamtalen - men det er de personlige kvalifikationer, der afgør, om man får jobbet. 20 Kommentar - Flemming Storgaard, vicekommunaldirektør Flemming Storgaard,37 år Vicekommunaldirektør Cand.merc. HD(R) Reg. revisor Skive Kommune 2.000 medarbejdere - omregnet til fuldtidsstillinger. En “bruttoomsætning” på 2 mia. kr. årligt 28.000 medindehavere (borgere)
Page 1 and 2: Karrieren i det uvisse - Inde eller
Page 3 and 4: Indhold Forord 5 1. Indledning - In
Page 5 and 6: 1. Indledning - Inde eller ude? 1.1
Page 7 and 8: Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Page 9 and 10: spørgsmål, der rejses i denne rap
Page 11 and 12: nelse, fx HA’ere der læser vider
Page 13 and 14: Det gælder om at være tidligt ude
Page 15 and 16: sammensætningen er grundlæggende
Page 17: ygget. Et stort mindretal (knap 40
Page 21 and 22: Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonom
Page 23 and 24: i stillingshierarkiet. Økonomer me
Page 25 and 26: Giver job i udlandet karrieren et k
Page 27 and 28: 5. Ledighed og karriere - Er ledige
Page 29 and 30: Tabel 5.2 Nyuddannedes ledighed bla
Page 31 and 32: Herefter er der set på, om ledighe
Page 33 and 34: Personlige og generelle kompetencer
Page 35 and 36: 6. Dimittendledighed: Forekomst og
Page 37 and 38: samtidig er klare niveauforskelle m
Page 39 and 40: Der er i overvejende grad tale om f
Page 41 and 42: søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersna
Page 43 and 44: med svarene for de beskæftigede ny
Page 45 and 46: Civiløkonomer tjener mere end chef
Page 47 and 48: Figur 8.2. Afgang fra ledighed blan
Page 49 and 50: område, forsikringsforhold og kand
Page 51 and 52: andelen af topledere og lønmodtage
Page 53 and 54: Tabel 10.1. CA-andel af forsikrede
Page 55 and 56: Offentlig administration, der skill
Page 57 and 58: er ikke-mobil, dvs. at man forblive
Page 59 and 60: Skal man da sige til økonomer, der
Page 61 and 62: Referencer Allison, Paul D. (1984):
Page 63 and 64: Forskellen defineres i forhold til
Page 65 and 66: har, ligesom man ikke kan eje noget

Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?