Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

More documents

Recommendations

Info

Jan Beyer Schmidt-Sørensen Rektor på Handelshøjskolen i Århus siden 2001. Han var dekan for Det Erhvervsøkonomiske Fakultet 1993-2001. Han kom til Handelshøjskolen i 1986. Cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1983 og PhD i Labour Economics fra Handelshøjskolen i Århus i 1990 Handelshøjskolen i Århus Universitet med 6.400 studerende og 430 faste medarbejdere. Det årlige budget er knap 300 mio. kr. Handelshøjskolens undervisning foregår på en samlet campus. Sikken et held, at jeg blev økonom Fortiden har været med økonomerne og de lange samfundsvidenskabelige uddannelser. I løbet af de sidste 20 år er andelen af de samfundsvidenskabelige kandidater steget støt, og i 2000 var det en tredjedel af det samlede antal kandidater, der havde en samfundsvidenskabelig grad. De har samtidig klaret sig relativt godt beskæftigelsesmæssigt. Set i et historisk perspektiv er den aktuelle ledighed ikke alarmerende. CA-undersøgelsen konkluderer bl.a., at lang ledighed øger risikoen for at få et dårligere job, og at 42% af de ledige må tage til takke med et job på et lavere niveau. Er det et problem, eller skal vi være glade for de resultater? For nu at være lidt provokerende, er mit svar, at vi selvfølgelig skal være meget tilfredse med de resultater. Tænk, hvis undersøgelsen var nået frem til de modsatte resultater, nemlig at lang ledighed øger ’risikoen’ for at få et bedre job, og at 42% af de ledige ikke en gang kunne få et job på et lavere niveau. Resultaterne fra undersøgelsen afspejler, at økonomer og samfundsvidenskabelige kandidater er de mest fleksible af alle akademiske grupper. De er mestre i både vertikal og horisontal substitution. Vertikalt i forhold til uddannede på lavere niveauer og horisontalt i forhold til andre samfundsvidenskabelige grupper og i forhold til humanisterne og de teknisk uddannede, hvilket bekræftes af en rapport fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det er min påstand, at disse undersøgelsesresultater er en del af prisen for at leve i en markedsøkonomi som den danske og ikke i en planøkonomi. Det kan ikke undgås, at der er perioder, hvor der er uoverensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel efter økonomer. Det betyder selvfølgelig ikke, at det hele bare skal overlades til markedskræfterne. Det giver for mange menneskelige nederlag. Det er uansvarligt over for den enkelte person og samfundsøkonomisk en dårlig forretning at uddanne til ledighed. Både uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder, organisationer og erhvervslivet skal alle bidrage med initiativer, der letter overgangen fra uddannelse til beskæftigelse, særligt i dårlige tider. Derfor er erhvervsretning af uddannelserne vigtig. Ligeledes er isbryderordninger og lignende nødvendige på det aktuelle arbejdsmarked. Fremtidsperspektiverne for ledigheden er naturligvis afhængig af bl.a. konjunkturudviklingen, men det ændrer ikke ved, at forretningsserviceområdet, hvor behovet for økonomer er stort, er i fortsat vækst. Derfor uddannes økonomer til beskæftigelse! Kommentar- Jan Beyer Schmidt-Sørensen, rektor 13
Det gælder om at være tidligt ude Akademikerledigheden er i det sidste år steget markant. Det er en problemstilling, som både på nationalt plan som på regionalt niveau har påtvungen sig øget fokus. Som formand for Arbejdsmarkedsrådet i Storkøbenhavn er det med bekymring, at jeg kan konstatere en stigning i ledigheden blandt akademikere inden for det sidste år på 35 procent. Rapporten viser tydeligt, at specielt dimittendledigheden er steget voldsomt, og som en ny tendens kan vi konstatere, at nye ledighedsgrupper blandt akademikerne er i stigning. Det er således en forholdsvis ny problemstilling, at vi i stigende grad ser økonomer blandt ledighedsgruppen. Som rapporten påpeger har gruppen af økonomer nemlig i ledighedsmæssig sammenhæng i en lang periode været en privilegeret gruppe, hvis ledighed har ligget forholdsvist lavt i forhold til andre ledighedsgrupper som fx magistre. Formuler jobplanen i studietiden I Storkøbenhavn har Arbejdsmarkedsrådet valgt at lade akademikerledigheden være et fokusområde i 2003, og vi har indledt et samarbejde med de akademiske a-kasser for at søge at dæmme op for den stigende ledighed ved at iværksætte en række forskellige tiltag. En af Arbejdsmarkedsrådets strategier i forhold til den stigende ledighed for akademikere i almindelighed og dimittender i særdeleshed er at rette fokus på det arbejdsmarked, som trods afmatningen eksisterer. Det er således yderst afgørende, at ledige tidligt i deres ledighedsforløb, ja helst allerede inden de afslutter deres uddannelse, gør sig overvejelser vedrørende deres jobsøgning, som rækker videre end de traditionelle erhvervsvalg og jobfunktioner. Hovedbudskabet er, at man i den aktuelle situation skal søge bredt efter et job og således udvide sit ansøgningsfelt både i relation til geografi og til valg af virksomheder og fagområde. Jobmarkedet er ikke statisk Rapporten påpeger som en af sine delkonklusioner, at ’lang ledighed øger risikoen for at få et dårligt job’, men set ud fra et arbejdsmarkedspolitisk perspektiv er definitionen på, hvad der er et dårlig job ikke så afgørende som nødvendigheden af at få et job og komme ind på arbejdsmarkedet og få et fodfæste. At økonomer tidligere i højkonjunkturen har været en ’privilegeret’ faggruppe med mulighed for umiddelbart at træde ind på de velbetalte stillinger og hurtigt gøre lederkarriere skal helst i den nuværende situation med stigende risiko for ledighed ikke afstedkomme, at denne gruppe helt afstår fra at byde ind på de job, som faktisk eksisterer. Når rapporten påpeger, at ’42 procent af de ledige må tage til takke med en job på et lavere niveau’, skal det jo ikke opfattes som en situation, der er statisk, og hvorfra man ikke er i stand til at flytte sig eller bevæge sig videre op i hierarkiet. Det er således vigtigt, at akademikere i almindelighed og økonomier i særdeleshed ikke spænder ben for sig selv i den aktuelle situation, men i stedet bringer sig i en position, hvor de trods alt får brugt de ressourcer, som gruppen er i besiddelse af, således at de er klar til at indtræde på det arbejdsmarked og i de ønskestillinger, som de oprindeligt havde forestillet sig, når de igen kommer. Og ja, situationen skal nok vende igen, det viser historien, og det forudser vi i Arbejdsmarkedsrådet endvidere i vores prognoser, men indtil da bør økonomer og andre indtage det arbejdsmarked, som byder sig til i det omfang det overhovedet er muligt! 14 Kommentar- Charlotte Lundblad, personalechef Charlotte Lundblad Formand, Det regionale arbejdsmarkedsråd i Storkøbenhavn. Personalechef, CSC Danmark A/S. Computer Sciences Corporation er grundlagt i 1959 og er en af verdens førende virksomheder inden for IT-services. CSC har efter overtagelsen af 26.000 medarbejdere fra DynCorp nu 90.000 medarbejdere på verdensplan. Vi leverer innovative løsninger, hvor vi anvender førende teknologier og vores kompetencer inden for områderne systemdesign og -integration, IT og business process outsourcing, udvikling af applikationssoftware, web og application hosting samt ledelsesrådgivning. CSC har hovedkvarter i El Segundo, Californien, og omsætningen for de seneste 12 måneder ved udgangen af december 2002 var 95 milliarder kr. Få mere information om CSC på www.csc.com.
Page 1 and 2: Karrieren i det uvisse - Inde eller
Page 3 and 4: Indhold Forord 5 1. Indledning - In
Page 5 and 6: 1. Indledning - Inde eller ude? 1.1
Page 7 and 8: Procent 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1
Page 9 and 10: spørgsmål, der rejses i denne rap
Page 11: nelse, fx HA’ere der læser vider
Page 15 and 16: sammensætningen er grundlæggende
Page 17 and 18: ygget. Et stort mindretal (knap 40
Page 19 and 20: Fra en kommunal vinkel Det er den g
Page 21 and 22: Tabel 4.1. Mobilitet blandt økonom
Page 23 and 24: i stillingshierarkiet. Økonomer me
Page 25 and 26: Giver job i udlandet karrieren et k
Page 27 and 28: 5. Ledighed og karriere - Er ledige
Page 29 and 30: Tabel 5.2 Nyuddannedes ledighed bla
Page 31 and 32: Herefter er der set på, om ledighe
Page 33 and 34: Personlige og generelle kompetencer
Page 35 and 36: 6. Dimittendledighed: Forekomst og
Page 37 and 38: samtidig er klare niveauforskelle m
Page 39 and 40: Der er i overvejende grad tale om f
Page 41 and 42: søgelsen i Vejrup-Hansen & Agersna
Page 43 and 44: med svarene for de beskæftigede ny
Page 45 and 46: Civiløkonomer tjener mere end chef
Page 47 and 48: Figur 8.2. Afgang fra ledighed blan
Page 49 and 50: område, forsikringsforhold og kand
Page 51 and 52: andelen af topledere og lønmodtage
Page 53 and 54: Tabel 10.1. CA-andel af forsikrede
Page 55 and 56: Offentlig administration, der skill
Page 57 and 58: er ikke-mobil, dvs. at man forblive
Page 59 and 60: Skal man da sige til økonomer, der
Page 61 and 62: Referencer Allison, Paul D. (1984):
Page 63 and 64:
Forskellen defineres i forhold til
Page 65 and 66:
har, ligesom man ikke kan eje noget
show all

Karrieren i det uvisse.qxd - CA a-kasse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?