3. En komplet oversigt over de uddannelsesretninger, der berettiger til medlemskab af <strong>CA</strong>, kan findes på <strong>CA</strong>’s hjemmeside http://www.ca.dk/, vælg rubrikken ’Om <strong>CA</strong>’ og derefter ’Uddannelse’. 2. Undersøgelsens grundlag: Registeranalyse og survey For at belyse de problemstillinger der blev skitseret i afsnit 1.1. blev <strong>det</strong> valgt at designe og gennemføre to empiriske undersøgelser af vidt forskelligt design, men alligevel koordineret på en sådan måde, at <strong>det</strong> bliver muligt at lade de to undersøgelsers design supplere og berige hinanden. Det drejer sig om følgende to undersøgelser: 1. En registerbaseret undersøgelse af alle civiløkonomer og andre grupper via IDA-databasen og CRAM-registret i Danmarks Statistik. Her ses på ken<strong>det</strong>egn ved den totale bestand af erhvervsøkonomer mv. i året 2000 og på ledighed i løbet af 2000-2001. 2. To medlemssurveys i <strong>CA</strong>, den ene med hele gruppen af de allerførste medlemmer, der meldte sig ind i af <strong>CA</strong> i 1978 (’Pionererne’), den anden med et simpelt tilfældigt udsnit på godt halvdelen af gruppen af helt nyindmeldte medlemmer af <strong>CA</strong> (’Nyindmeldte’). Formålet med registerundersøgelsen er dels at undersøge forekomst af ledighed og ledighedsforløb, dels at kortlægge personers forsikringsforhold, dvs. medlemskab af arbejdsløsheds<strong>kasse</strong>. Der indgår både erhvervsøkonomer (civiløkonomer og andre uddannelsesgrupper, herunder markeds- og akademiøkonomer), universitetsøkonomer, ingeniører mv. Ledighed og forsikringsforhold sammenholdes med baggrundsken<strong>det</strong>egn som fx køn, alder, uddannelsesgruppe osv. Med hensyn til ledighed ses specielt på forekomst og varighed af ledighed blandt dimittender, dvs. personer, der har afsluttet uddannelsen i første halvår af 2000; hver enkelt person (dimittend) følges over en periode på 52 uger eller ét år frem. I undersøgelsen af forsikringsforhold ses dels på medlemskab af <strong>CA</strong> versus andre a-<strong>kasse</strong>r, dels på andelen af forsikrede som helhed. Formålet med de to surveys har til gengæld været at kunne sammenholde vilkår og tendenser hos den første medlemsgruppe, pionererne, med de alleryngste og sidst uddannede. Fordelen ved surveydesignet er dels den meget lange tidshorisont (trods tværsnitsmetoden), der kan anlægges for pionererne, dels at surveydesignet gør <strong>det</strong> muligt at få flere specifikke oplysninger end dem, der ligger i registrene. Fordelen ved registerdesignet er muligheden for at sammenligne med ikke-<strong>CA</strong>-medlemmer (både blandt økonomer og andre uddannelsesgrupper), den meget store samplestørrelse (den totale population) og de meget præcise og <strong>det</strong>aljerede opgørelser på de punkter, hvor registrene følger lønmodtagerne tæt (fx omkring ledighed). Det kan være nyttigt kort at afgrænse <strong>det</strong> univers, der i forbindelse med både surveyog registerundersøgelserne står i centrum. Populationen er uddannelsesafgrænset. I surveys udgøres den af personer, som har taget en erhvervsøkonomisk uddannelse rettet primært imod ansættelse i den private sektor (cand.merc., cand.negot., HA, HD, markedsøkonom, akademiøkonom, markedsføringsøkonom m.m.fl.), dvs. at stikprøvens univers består af personer med en erhvervsuddannelse, der gør <strong>det</strong> muligt for dem at blive medlemmer af <strong>CA</strong> 3 . I den registerbaserede undersøgelse står de erhvervsøkonomiske uddannelser også i centrum, men de suppleres i nogle sammenhænge af nationaløkonomer, dvs. universitetsuddannede økonomer med primær beskæftigelse inden for <strong>det</strong> offentlige (fx cand.polit., cand.oecon.) samt mere summarisk af andre uddannelser. Som nævnt er <strong>det</strong> den totale population eller bestand af personer med disse uddannelser, der indgår. Dog indgår ikke personer, der er under videreuddan- Undersøgelsens grundlag 11
nelse, fx HA’ere der læser videre på cand.merc. studiet; de har en HA-uddannelse, men de er jo ikke i ’økonombeskæftigelse’. Desuden gælder, at uddannelsen defineres som den ’højeste’ uddannelse, hvilket fx betyder, at en person med en HD-uddannelse og en civilingeniør-uddannelse vil optræde som ingeniør og ikke som økonom. 12 Undersøgelsens grundlag
Change language