Start med Windows 3.11.pdf

28,-
Et hæfte
for begyndere
Windows 3.1 og 3.11
Start med
Windows
Steen Juhler
www.KnowWare.dk 2. udgave

2
KnowWare
Start med Windows
Steen Juhler
© Copyright 1997: Steen Juhler og KnowWare
mm@knowware.dk
ISBN 87-90027-20-5
Published by KnowWare
www.knowware.dk

Om Windows.......................... 3
Elektronisk skrivebord ........... 3
Programstyring ....................... 4
Selvstudium............................ 5
Klik dig frem .......................... 5
Klik og dobbeltklik................. 5
Træk-og-slip ........................... 6
Genvejstaster .......................... 6
Et program i Windows ........... 6
Ikoner ..................................... 8
Vinduer................................... 8
Det minimerede vindue ........ 10
Vinduernes størrelse............. 10
Det aktive vindue ................. 11
Nyt program i Windows ....... 11
Automatisk installation......... 12
Læg selv et program ind....... 14
Start af program.................... 18
Arbejd med ikoner................ 18
Opret et gruppe-ikon ............ 19
Opret et program-ikon .......... 19
Skift titel på et ikon .............. 20
Skift et ikon .......................... 21
Flyt et ikon ........................... 22
Ikoner til hverdag ................. 22
Arbejd med filer ................... 22
Skift vindue .......................... 24
Indstillinger .......................... 25
Kontrolpanel......................... 26
Farver ................................... 27
Skrifttyper............................. 28
Porte ..................................... 30
Mus....................................... 30
Desktop................................. 30
Tastatur................................. 32
Indhold 3
Printere ................................. 32
International ......................... 33
386 udvidet........................... 33
Dato og tid............................ 35
Drivere ................................. 35
Lydeffekter........................... 37
Hjælp.................................... 37
Klippe og klistre................... 41
Udskriftsstyring.................... 44
DOS-programmer................. 46
Museprogram ....................... 48
DOS-prompt......................... 49
Windows installation............ 49
Præinstalleret Windows ....... 51
Paintbrush............................. 52
Notesblok ............................. 54
Tegnoversigt......................... 55
Ur ......................................... 56
Multitasking ......................... 57
Brug musen rigtigt................ 57
Stikord.................................. 58
Danske og engelske ord ......... 1

3
Mig og Windows
Mig og Windows
Da jeg første gang brugte Windows på min PC, var det som at komme ind i en slikbutik. Det var en
kollega på min arbejdsplads, der fik mig overtalt til at anskaffe dét, jeg først og fremmest opfattede
som en farvestrålende menu. Gennem et par år havde jeg slidt mig frem til et tåleligt samliv med min
DOS og havde omsider købt en ny PC med flere hestekræfter og en flot skærm. Nu var tiden inde til at
stifte bekendtskab med det nymodens billedlotteri.
Som arkitekt har jeg en mangeårig interesse for billeder og grafik. Fra flere sider havde jeg hørt
tegneprogrammet Designer rosende omtalt, men til min ærgrelse kunne programmet ikke køre uden
Windows. Jeg var overbevist om, at denne begrænsning var resultatet af en snedig markedsføringsaftale,
der skulle lokke nye medlemmer ind i en eksklusiv software-klub. Nu, hvor jeg lidt modstræbende
havde overgivet mig til den nye brugerflade, var jeg med ét blevet fuldgyldigt medlem.
Efterhånden som jeg gik på opdagelse i mine nye programmer, slog det mig, at Windows var andet
og mere end blot en ansigtsløftning. Der var muskler i fyrværkeriet og mine udfoldelsesmuligheder
var virkelig mangedoblede. Når jeg kigger tilbage, må jeg imidlertid erkende, at mangedoblingen også
gælder de problemer, jeg er løbet ind i henad vejen. Lige så brugervenligt og legende let, alting kan
virke på overfladen, lige så djævelsk indviklet og sårbart kan det optræde bag facaden. At bruge
Windows er for mig som at overvære en ballet. Fra dit sæde på første række er sceneriet umiddelbart
farvestrålende og fortryllende, men får du kigget nærmere ind i kulissen, forvandles de dansende
svaner pludselig til hønsenet, papmaché og prustende hydraulik.
At proppe relevant viden om Windows ind i et hæfte på 64 sider er begrænsningens kunst. Det er
forholdsvis enkelt at opstille et sæt spilleregler for, hvordan du gør dit og dat, mens det er sværere at
forklare, hvorfor dit er bedre end dat. F.eks. er der nogle, der foretrækker taster, mens andre sværger
til musen - i Windows har du begge muligheder. Lad det være sagt med det samme: jeg er til mus.
Hvis nogen for fire år siden havde forsøgt at bilde mig ind, at det ville blive lige så naturligt for mig at
bruge en mus som at skrive med en kuglepen eller spise med kniv og gaffel, ville jeg have slået mig på
lårene af grin. I dag er jeg ulykkelig, hvis jeg ikke kan dobbeltklikke med min kuglepen eller få
kødsovsen til at balancere på min ledning. I dette hæfte er jeg endda mere museorienteret, end jeg er i
mit daglige arbejde, fordi jeg finder musen mere egnet for begyndere. Jeg ved godt, at Rigtige Mænd
bruger genvejstaster, men dem om dét.
Læn dig tilbage i klapsædet med din kikkert i skødet og få det bedste ud af forestillingen. Bær over
med mig, når jeg ødelægger den gode stemning ved at hviske til dig, at ballerinaen har for vane at
snuble på scenekanten to minutter inde i tredie akt. Jeg gør det ikke for at genere dig, men for at give
dig en chance for at gribe hende, hvis det skulle ske igen.
Steen Juhler
Hvis du har kommentarer eller forslag til rettelser i hæftet, er du meget velkommen til at skrive til
mig via forlagets adresse (se forrige side).
Windows 3.1 og 3.11 bruges herhjemme både i en dansk og en engelsk udgave. Betegnelserne i
dette hæfte følger den danske udgave, men på side 63 kan du se en engelsk oversættelse af de mest
almindelige ord i den danske Windows.

Om Windows 3
Om Windows
Med Windows er det lykkedes folkene på Microsoft at gentage succesen med DOS. Oprindeligt blev
DOS (Disk Operating System) lanceret af IBM (International Business Machines) til den personlige
computer, men det blev Microsoft, som IBM havde sat til at udvikle DOS, der senere løb med alle
laurbærrene - og de fleste af kunderne. IBM koncentrerede sig nemlig hovedsagelig om at lave
maskinerne, men undervurderede det eksplosive udbud af kloner (efterligninger) fra Fjernøsten.
Disse nye bambus-PC’ere rev hurtigt tæppet væk under den vestlige produktion og fik salget af
DOS til at brede sig som en steppebrand i slutningen af 80’erne. Men der var en hage: DOS var ikke
særlig brugervenlig. Firmaet Apple var ret tidligt fremme med en grafisk brugerflade, der brugte
billedsymboler i stedet for stive kommandoer, og det varede ikke længe, før Microsoft var på banen
med Windows som en udvidelse af DOS. Formålet var først og fremmest at skabe en mere
fremkommelig adgang til PC’en ved hjælp af genkendelige billeder.
Efterhånden som de forskellige versioner af Windows gennemløb numrene 1, 2 og 3, lykkedes det
at kompensere for en række af de begrænsninger, som DOS havde. Med fremkomsten af Windows 3.1
var den grafiske brugerflade modnet til en særdeles anvendelig platform.
Samtidig lykkedes det Microsoft at overbevise så mange software-producenter om Windows’
fortræffelighed, at mange af dem gik i gang med at udvikle programmer specielt til Windows. Dette til
trods for, at et Windows-program kun kan køre på en PC, hvor Windows er installeret. Brugerfladen er
så overbevisende og gennemarbejdet, at den er slået igennem som en standard for programmer,
hvilket uden tvivl har virket selvforstærkende på Windows’ succes.
Velkomstlogo til Windows 3.1 Velkomstlogo til Windows 3.11
Windows 3.1 er senere efterfulgt af version 3.11 med navnet Windows for Workgroups.
Workgroup-udgaven har stort set samme udseende og faciliteter som 3.1, men sigter på opsætning i
netværk, dvs. til flere PC’ere, der er forbundet med kabler. Selv om din PC ikke arbejder i netværk,
kan du med fordel bruge 3.11 frem for 3.1, fordi mange af programmets dele er nyere og kører mere
kvikt.
Den nyeste version, Windows 95, adskiller sig på mange måder fra de foregående. Bl.a. har
Windows 95 sit eget styresystem, en slags videreudvikling af DOS. Trods sine utvivlsomme fortrin er
Windows 95 en sværvægter, der kræver mere RAM og en kraftigere maskine end sine forgængere.
Alene af den grund vil der være brug for Windows 3.1 og 3.11 et pænt stykke tid endnu.

4
Om Windows
Det elektroniske skrivebord
Før computeren for få år siden blev personlig, var ligheden mellem en edb-skærm og et skrivebord
svær at få øje på. Computeren havde ry som et halvvidenskabeligt værktøj til indtastninger af tørre
data, tunge beregninger og monotone udskrifter af lange baner papir. Men efterhånden som maskineriet
blev kompakt nok til at afløse skrivemaskinen og lommeregneren, begyndte en ny udvikling at
tage fart. Computeren blev personlig - den rykkede ind på det enkelte skrivebord. Herfra er det gået
slag i slag. Siden sit indtog har PC’en ufortrødent ædt sig ind på det øvrige inventar på kontorer og
arbejdsværelser. Først blev de elektriske regne- og skrivemaskiner foræret til skolernes fritidsordning.
Så blev standuret og aftalekalenderen lagt i skuffen. Næste gang er det faxmaskinen, diktafonen og
arkivskabet, der ryger til storskrald - sammen med stjernekikkerten og det læderindrammede billede af
børnene og hunden. Til sidst kommer turen til stereoanlægget, bankbogen og telefonsvareren...
Historisk set er Windows en reaktion på de firkantede kommandoer i DOS, men det er billedet af
det elektroniske skrivebord, der rummer den bærende idé. Når du tænder for PC’en og sætter dig til
rette foran skærmen, skal du føle, at du sidder ved et veludrustet arbejdsbord. Lad os kigge på det.
Programstyring
Det program, der holder sammen på aktiviteterne i Windows, hedder Programstyring. Når du starter
Windows, er det Programstyrings vindue, der toner frem på skærmen. Når du lukker Programstyrings
vindue, afslutter du samtidig Windows.
Dit elektroniske skrivebord er hele skærmens
areal. På billedet her ligger Programstyrings
vindue som et skriveunderlag næsten helt ud
til kanten foroven og i siderne. Forneden levner
vinduet plads til en bredere stribe skrivebord
til særlige formål (se side 10). Programstyrings
fornemste opgave er at organisere
dine programmer, så du nemt kan hente dem
frem. Skærmen fungerer som et udstillingsvindue,
hvor du kan pege på billedet af netop
det program, du vil starte. Programstyring
fungerer som et trafikknudepunkt, hvorfra du
kan gå i gang med nye opgaver og hvortil du
kan vende tilbage efter udført dåd. Når du er
færdig med dagens arbejde, rydder du op ved
at afslutte samtlige programmer, du har haft i
gang (læs hvordan side 8).
Det sidste program, du afslutter, er Programstyring. Du skal dernæst bekræfte din lukning ved at
klikke på OK i den lille boks, der dukker op.
Du skal undgå at afslutte Windows på anden vis!
Når afslutningen foregår på den autoriserede måde, sørger Windows
for at rydde op efter sig (bl.a. ved at slette nogle midlertidige
filer på harddisken). Hvis du afslutter ved bare at slukke for
maskinen, kan det medføre tab af data og en ophobning af
ubrugelige filer på harddisken. Selvfølgelig kan du ikke helt
gardere dig imod, at strømmen til din PC pludselig forsvinder midt
i et Windowsprogram, men det bør høre til undtagelsen.

Om Windows 5
Windows grundkursus
Windows indeholder et Selvstudium, som kan lære dig at bruge Windows. Kurset foregår på skærmen
i dit eget tempo og giver en førsteklasses demonstration af Windows’ opbygning med musen som
hjælpemiddel. Selvstudium er opdelt i to lektioner: Brug af musen og Grundlæggende teknikker. Jeg
vil kraftigt anbefale, at du gennemfører begge lektioner, inden du kaster dig ud i at læse dette hæfte.
Selv om jeg har bestræbt mig på at bruge mange billeder, kan de ikke hamle op med kursets
farvestrålende figurer, som oven i købet kan bevæges rundt på skærmen. For en sikkerheds skyld vil
min tekst visse steder overlappe kurset ved at omtale de samme begreber
- bare på en anden måde.
Du starter Selvstudium ved at bevæge musen, så pilen på
skærmen peger på teksten Hjælp øverst i Programstyring.
Med pilen på Hjælp trykker du på den venstre af musens
knapper. Nu ser du en boks, hvor den fjerde linje hedder
Windows Selvstudium. Du flytter pilen ned på denne
tekst, trykker igen på venstre museknap. Teksten får nu
en mørkere farve - og Selvstudium er i gang.
Når du har startet Selvstudium, kan du vælge en af lektionerne ved at trykke på en tast: M for muselektionen
og G for grundkurset. Du kan når som helst afbryde kurset ved at trykke på Esc. Det er den
tast, der sidder foroven helt ude til venstre.
Klik dig frem
Musen er et vigtigt redskab, når du arbejder med Windows. Ganske vist kan
du foretage stort set alle manøvrer i Windows med tastaturet, men musen er
uundværlig i det lange løb. Dens evne til at pege på, udvælge, markere og
trække i tekst og billeder gør den særdeles nyttig i det grafiske miljø.
Med musen kan du bevæge den pileformede markør rundt på skærmen.
Du holder med to fingre på musens sider og ruller den henover underlaget
med ledningen forrest.
Musens markør kan have forskelligt udseende, men er oftest en hvid pil hvis spids præcist kan
udpege et bestemt sted på skærmen.
Klik og dobbeltklik
Når du trykker på en af musens knapper og slipper den igen, afgives en diskret tiktik-lyd.
Det kaldes at klikke med musen. Trykker du to gange hurtigt efter hinanden på samme knap (tiktiktiktik),
udfører du et dobbeltklik. Dobbeltklikket, der spiller en central rolle i Windows, kræver
desværre lidt øvelse. Hvis der er for lang ventetid mellem de to klik, opfatter Windows dem som to
enkeltklik. Heldigvis kan du indstille musen til at være mere tolerant over for ventetiden mellem de to
dele af et dobbeltklik (se side 30).
Et klik betyder som hovedregel en udvælgelse af det felt, markøren står på, mens et dobbeltklik har
en mere vidtgående betydning. Dobbeltklikket kan betyde en aktivering af en særlig funktion i forbindelse
med dét, du peger på, f.eks. ved start af et program. Da der ikke findes en generel betydning af
dobbeltklikket, kan det undertiden være svært at gætte sig til, om du skal klikke eller dobbeltklikke for
at opnå en bestemt virkning. Hvis du er i tvivl, så start med ét klik. Giver det ikke pote, så prøv at
dobbeltklikke.
Det område, du udvælger ved at klikke på det, kan være aftegnet som en tekst med eller uden ramme.

6
Om Windows
Er teksten ikke indrammet - som f.eks. de enkelte punkter i en menu - vil et firkantet
felt rundt om teksten gøre sig bemærket ved at skifte farve, når du klikker på det.
Firkantede trykknapper i Windows har som regel en skygge på de to sider, der får
knappen til at virke 3-dimensionel - som om den hæver sig op over underlaget.
Når du klikker på knappen, ændres dens skygger, så den nu virker forsænket i forhold til underlaget.
Den afgørende pointe er, at du umiddelbart kan se, at du har foretaget et valg - hvad enten du klikker
på tekster eller knapper. Du sidder ikke og rager i blinde, men får en øjeblikkelig tilbagemelding på, at
du har foretaget dig noget.
På samme måde er Windows så venlig at fortælle dig, når PC’en skal bruge lidt tid på at gøre
noget, du har bedt om: markøren forvandles til et timeglas. Når timeglasset er på skærmen, kan
du ikke foretage dig andet end at vente, men du er dog klar over, at det ikke er dig, der ventes
på.
Træk-og-slip
Ud over klik og dobbeltklik med musen findes der en tredie anvendelse: træk-og-slip. Den mest
almindelige form for træk-og-slip anvender du, når du skal markere en del af en tekst. Du placerer
markøren - som i tekstbehandling ofte består af en lodret streg - i begyndelsen af den tekst, der skal
markeres. Du trykker på venstre museknap og holder den nede, mens du flytter markøren gennem
teksten, som samtidig skifter farve. Når du er færdig med din markering, slipper du museknappen igen.
Din markering begynder, hvor du starter på at trække, og slutter, hvor du beslutter at slippe.
Visse grafiske elementer i Windows kan desuden flyttes på skærmen med træk-og-slip. Her peger
du på elementet og holder museknappen nede. Elementet vil nu klæbe til markøren og flytte med den,
indtil du igen slipper museknappen. I Programstyring kan ikonerne flyttes fra det ene gruppevindue til
det andet på denne måde (se side 22). I Filhåndtering kan du kopiere udvalgte filer til et andet drev
(eller bibliotek), når du trækker deres navne over til et andet vindue (se side17). Du kan ikke altid
vide, hvilke elementer i Windows, der lader sig flytte med træk-og-slip, men det vil fremgå af hjælpeteksterne
for de enkelte programmer.
Du kan læse mere om at bruge musen rigtigt på side 57.
Genvejstaster
Mange Windows-programmer har såkaldte genvejstaster til bestemte
opgaver. Hvis du f.eks. i et tekstbehandlingsprogram har markeret et Ctrl C
stykke tekst, der skal kopieres, kan du trykke på tastekombinationen
Ctrl+C. Du holder Ctrl-tasten (forkortelse for Control) nede, mens du
trykker på bogstavet C. Kopieringen kan også laves ved at klikke på
menuen Redigér og igen klikke på menupunktet Kopiér. Denne metode kræver ikke den store tilvænning,
fordi den følger en letfattelig logik. Brugen af musen er derfor særlig venlig
over for begyndere, der har lært de grundlæggende færdigheder. Skal du imidlertid
kopiere tekst flere gange i træk, er det en fordel at bruge genvejstasterne Ctrl+C, som
er nemme at nå med to fingre på samme hånd.
Læg mærke til, at genvejstasterne står skrevet ud for de enkelte menupunkter. Du
bliver altså hele tiden mindet om denne anden måde at gøre tingene på, når du bruger musen.
Der er en tendens til, at garvede Windows-brugere anvender genvejs-taster oftere end begyndere.
Tasterne kræver tilvænning, men tillader til gengæld højre hånd at blive på tastaturet hele tiden. Du
finder efterhånden selv frem til den kombination af mus og tastetryk, der passer til dit temperament.

Et program i Windows 7
Et program i Windows
Et program er som en ånd i en lampe. Når du gnider på lampen, kommer
ånden frem og siger: “Du ønsker..?”
Programmet gør ikke alting af sig selv. Programmet er som et værksted,
hvor du går hen, når du vil have noget fra hånden.
For at bruge værkstedet, må du åbne det, men du behøver ikke være der
hele tiden. Værkstedet kan godt være i sving, selv om du ikke er til stede.
Du kan f.eks. sætte en trykkemaskine i gang og så besøge et andet
værksted, mens dine ting bliver trykt.
Når du starter et program, er det for at sætte en bestemt aktivitet i gang.
Dine instrumenter er tastaturet, musen og skærmen, som PC’en ved hjælp af programmet forvandler til
et bestemt sæt af værktøjer. I et tekstprogram er skærmen et stykke papir og tastaturet en skrivemaskine.
I et tegneprogram er skærmen et lærred og musen f.eks. en spraydåse. I et spil kan du med
mus og taster styre en figur, der går, løber, hopper og sommetider skyder.
Det særlige ved programmer i Windows er, at de foregår i hvert sit vindue. Vinduet holder sammen på
dine aktiviteter som en ramme, der afgrænser det ene program fra det andet. Herudover har rammen en
anden vigtig betydning: den giver adgang til en række funktioner, der hjælper dig med at organisere dit
arbejde. Rammen er i sig selv et instrumentpanel.
En stor del af de funktioner, et program gør brug af, er fælles for alle programmer. Det er ting som at
hente og gemme filer, markere, redigere og kopiere dele af dit arbejde... samt afslutte programmet.
I Windows ligger disse funktioner øverst i vinduesrammens to bjælker.
Titelbjælke
Menubjælke
Her har jeg startet tekstprogrammet Write, som
følger med Windows og ligger i Tilbehør-gruppen.
Foroven i vinduet ser du de to bjælker. I den
midterste del af vinduet har jeg skrevet en tekst,
som jeg har givet navnet EKSEMPEL.WRI.
Titelbjælkens baggrund har en fremhævet farve, der fortæller, at vinduet i øjeblikket er aktivt. På
skrivebordet kan der kun være ét vindue aktivt ad gangen, og dét kan du hurtigt genkende ved at kaste
et blik på titelbjælkernes baggrundsfarver. Ligger der flere vinduer oven på hinanden, vil det aktive
være det øverste.
Et klik på kontrolknappen helt ude til venstre på titelbjælken åbner en
rullemenu med to vigtige funktioner:
Du kan lukke vinduet og dermed afslutte programmet med Luk.
Du kan også afslutte programmet ved at dobbeltklikke på kontrolknappen.
Du kan frembringe en Jobliste med Skift til... (Læs mere side 24).
Under titelbjælken ser du menubjælken med overskrifter
på en række rullemenuer med kommandoer
og indstillinger for programmet. Når du klikker på en overskrift, kommer en menu til syne, som om
den var skrevet på et rullegardin.
Punkterne på menubjælken kan godt være forskellige fra program til

8
Et program i Windows
program, men de følger det samme princip med hensyn til placeringen af dine valgmuligheder: De
mest overordnede kommandoer ligger i menubjælkens venstre side.
Som regel vil de vigtigste kommandoer findes under menupunktet Filer helt ude til
venstre. Her kan du åbne, lukke og gemme dit arbejde (dine dokumenter) og afslutte
programmet. Jo længere du bevæger dig mod højre på bjælken, jo færre ulykker kan
du lave. De to yderpunkter på menubjælken: Filer og Hjælp (eller Info, som det kaldes
her) findes i langt de fleste programvinduer, mens de øvrige punkter kan variere.
At programmernes hjælpefunktion ofte befinder sig længst til højre er ikke et udtryk
for, at den betragtes som mindre væsentlig. Placeringen skyldes, at dine aktiviteter her
er begrænsede til at hente oplysninger om programmets virkemåde.
Læg mærke til, at visse bogstaver i menupunkterne er understregede. Disse bogstaver
fungerer sammen med Alt-tasten som genvejstaster til de enkelte rullemenuer.
Alt
Punkterne i rullemenuen kan aktiveres ved blot at skrive de understregede bogstaver.
Hvis du f.eks. vil åbne Filer-menuen uden at bruge musen, skal du trykke Alt+F, dvs.
at du holder Alt-tasten nede, mens du trykker F. Vil du derefter vælge Gem, trykker du blot på G.
Ikoner
For at gøre Programstyring mere overskuelig er programmerne bundtet sammen i grupper.
I sammenklappet tilstand er hver gruppe vist med det samme lille billede, et gruppeikon.
Navnet under gruppeikonet fortæller, hvilken slags programmer, der er tale om. Vil du se,
hvilke programmer en gruppe indeholder, kan du åbne den ved at dobbeltklikke på dens ikon.
Gruppen folder sig nu ud som et vindue med et ikon for hvert af sine programmer.
Disse programikoner er forskellige og illustrerer programmernes egenskaber.
Oprindeligt findes der fire grupper i Programstyring:
System, Tilbehør, Underholdning og Start, men du
kan selv oprette nye grupper efter behov.
Prøv at dobbeltklikke på ikonet for gruppen Tilbehør.
Du vil formodentlig se de samme 13 programmer
som på tegningen til højre. Prøv at starte ét af dem
ved at dobbeltklikke på dets ikon.
Hvis du senere vil lukke programgruppen
igen, klikker du på minimeringsknappen
(knappen med pil nedad) i vinduets øverste højre
hjørne. Eller ved at dobbeltklikke på kontrolknappen
øverst til venstre. Du kan læse mere om at arbejde
med ikoner på side 18.
For at holde styr på ikonerne i Programstyring bør du aktivere funktionen
Arrangér automatisk under Indstillinger. Så vil både gruppe- og programikoner
komme til at stå på række inden for deres vindue.

Vinduer 9
Vinduer
Når du starter et program, dukker der et vindue frem på skærmen med programmets titel foroven. Man
siger, at programmet er åbent - det er parat til at udføre de opgaver, du stiller. Prøv at kigge på de to
skærmbilleder her, hvor tekstprogrammet Write er åbnet:
Her har Write lagt sig oven på Programstyrings
vindue. Write-vinduet er i mellemstørrelse.
Her fylder Write-vinduet hele skærmen.
Det er maksimeret.
Du kan ikke altid vide, om vinduet dukker frem i mellemstørrelse eller maksimeret. Mellemstørrelsen
er bedst egnet, hvis du lægger vægt på at kunne se andre vinduer samtidig.
Vinduet kan have tre størrelser på skærmen:
Maksimeret Vinduet fylder hele skærmen
Mellemstørrelse Størrelsen bestemmes af dig
Minimeret Vinduet vises som et ikon
Alle vinduer i de to største størrelser (dem, der er vist på skærmbillederne herover) har øverst til højre
to små knapper, som du kan klikke på, hvis du vil skifte størrelse på vinduet.
Vinduet i mellemstørrelse kan skifte til minimeret med og til maksimeret med
Det maksimerede vindue kan skifte til minimeret med og til mellemstørrelse med
Det minimerede vindue har ingen knapper, men kan ændres til sin foregående størrelse ved at du
dobbeltklikker på ikonet.

10
Vinduer
Det minimerede vindue
Hvis du har åbnet et program og véd, at du i et stykke tid ikke har brug for at arbejde i
programvinduet, kan du minimere det. Vinduet bliver nu til et ikon magen til det, som
programmet blev startet fra! Det kan ved første øjekast være svært at skelne de to
slags ikoner fra hinanden, men hvis du kigger nærmere efter, er der to forskelle:
• Det minimerede vindue placerer sig uden for Programstyrings vindue. Ikonet
havner på den nederste del af skrivebordet. Det er grunden til, at jeg på side 4
anbefalede dig at køre Programstyring i mellemstørrelsen med en stribe skrivebord
synligt under vinduet. På denne måde kan du altid nederst på skærmen se, hvilke vinduer du har
minimeret - klar til senere brug.
• Teksten under det minimerede vindue angiver - foruden programmets titel - navnet på det dokument,
der arbejdes med i programmet. Har du siddet med et tekstprogram og skrevet brevet HANNE.WRI,
vil navnet på denne fil stå under ikonet.
Så længe et programvindue er minimeret, har du afskåret dig fra at gribe ind i programmets aktiviteter.
Men det betyder ikke, at programmet nødvendigvis ligger stille. Visse programmer kan udmærket
gennemføre opgaver uden hele tiden at være genstand for din indgriben. Hvis du i et programvindue
har startet et langvarigt job som f.eks. en statistisk beregning eller en udskrivning af et stort dokument,
kan du minimere vinduet og arbejde videre med andre ting på skærmen, mens jobbet fortsætter i det
minimerede program. Man siger, at jobbet kører i baggrunden. (Læs mere side 57).
Vinduernes størrelse
I de to yderpunkter minimeret eller maksimeret ligger vinduets størrelse fast.
I mellemstørrelsen kan du imidlertid frit ændre vinduets omfang på skærmen.
Kigger du nærmere efter, kan du se, at vinduet i mellemstørrelsen har 4 hjørner, der ligner
retvinklede vinduesbeslag. Bevæger du markøren hen over et af disse beslag,
forvandles den til en skrå dobbeltpil - som tegn på, at hjørnet kan flyttes. Når
dobbeltpilen dukker frem, kan du trække i hjørnebeslaget med musen, mens vinduets ramme
tilpasser sig som en elastik. Når du er færdig med at flytte hjørnet, slipper du museknappen.
Efter samme princip kan du trække i vinduets sider enkeltvis.
Her forvandles musemarkøren til en lige dobbeltpil, som kan trækkes vandret eller lodret, mens
vinduet skifter størrelse i samme retning.
Det kræver lidt øvelse at frembringe dobbeltpilen, fordi den kun dukker op,
når du bevæger musemarkøren roligt hen over et hjørne eller en ramme. Men
er dobbeltpilen først kommet til syne og du trykker venstre museknap ned,
forsvinder dobbeltpilen ikke, før du slipper museknappen igen.
Du kan også flytte hele vinduet uden at ændre på
rammens størrelse ved at trække i vinduets titelbjælke
- den øverste strimmel med programmets navn.
Placér spidsen af musemarkøren på titelbjælken, hold venstre museknap nede
og flyt vinduet ved at bevæge musen. Når vinduet er på sin nye plads, slipper
du museknappen igen.

Det aktive vindue
Et program kan godt være åbent, uden at du
bruger det aktivt hele tiden.
Du kan hoppe fra vindue til vindue og bruge
forskellige åbne programmer på skift. Det
vindue, du arbejder i, kaldes det aktive
vindue, mens de øvrige er i venteposition.
Du kan kende det aktive vindue på, at det
ligger ovenpå alle andre vinduer, og at den
øverste bjælke med programmets titel har en
fremhævet farve.
Vinduer 11
Hvis indholdet af dit vindue ikke kan være inden for rammen, fungerer vinduet som et
kighul til det, der findes indenfor. Den højre, lodrette ramme og rammen i bunden af
vinduet forsynes nu med hver sit rullepanel bestående af en grå strimmel med en
pileknap i begge ender. Imellem de to pileknapper findes en kvadratisk knap, som kan
skydes i pilenes retninger. Hvis dit udsnit i kighullet befinder sig præcis i midten af det samlede
indhold, vil begge skydeknapper stå præcis i midten af rullepanelet.
Du kan bevæge en skydeknap ved enten at klikke på en af pilene for enden af panelet - eller ved at
trække selve skydeknappen i en bestemt retning. Den retning, du bevæger
skydeknappen i, er et udtryk for den retning, du flytter dit kighul i. Da
kighullet (dit vindue) bliver stående samme sted på skærmen, ser det ud,
som om vinduets indhold ruller den modsatte vej. Trækker du f.eks.
skydeknappen mod venstre i det vandrette rullepanel, ser du indholdet
rulle til højre. Trækker du knappen i det lodrette panel opad, ruller
indholdet nedad.
Et klik på en af retningspilene giver en lille rulning. Holder du museknappen nede, mens du peger
på en pil, vil de små rulninger gentages, indtil du slipper museknappen. Ønsker du at rulle i større
spring, kan du klikke på selve rullepanelet (den grå strimmel) mellem skydeknappen og den pil, du vil
springe hen imod. Også her gælder det, at du kan gentage springet ved at holde museknappen nede,
mens musemarkøren bliver på rullepanelet.
De fleste foretrækker at klikke sig frem til en bestemt position (evt. ved gentagne klik) frem for at
trække skydeknappen, da trækket kræver, at du har øjnene på skydeknappen (ellers smutter den).
Ved at klikke flere gange kan du holde musen stille og dermed bedre holde øje med, hvor langt du
har flyttet dit indhold i kighullet.

12
Nyt program i Windows
Lad os sige, du har fået en diskette med et nyt
Windowsprogram, som du vil installere på din PC.
Installationen består af tre dele:
Nyt program i Windows
Oprettelse af et nyt bibliotek til programmet på
harddisken
Kopiering af filer fra disketten til det nye bibliotek
Oprettelse af et nyt ikon i Programstyring
Hertil kommer eventuel udpakning af pakkede filer
undervejs (se teksten i boksen til højre).
Installationen kan enten foregå automatisk eller med
håndkraft. Den automatiske installation er den nemmeste, men den forudsætter, at dit
Windowsprogram er ledsaget af et installationsprogram, som vejleder dig gennem de tre dele af
opgaven. Du skal blot finde frem til installationsprogrammet - der typisk vil have navnet
INSTALL.EXE eller SETUP.EXE - og sætte det i gang.
De fleste installationsprogrammer skal du starte fra Windows. Følger der ikke noget
installationsprogram med dit Windowsprogram, må du klare opgaven med håndkraft. Vi begynder
med den nemme metode:
Automatisk installation Du starter Windows og sætter disketten med det nye
program i diskettedrevet. I Programstyring klikker du på
Filer for at få rullemenuen frem. For at starte et nyt program
skal du vælge funktionen Kør... De tre prikker efter teksten
Kør fortæller, at en såkaldt dialogboks vil komme til syne.
I dialogboksen skal du i ruden Kommandolinje
skrive navnet på den fil, der starter programmet
og klikke på OK.
Modtager du et Windowsprogram, hvor
alle filerne er pakket i et samlet arkiv
(f.eks. med efternavnet ZIP), er du nødt
til at at udpakke dem inden de installeres.
Du kan læse om udpakning af filer i Start
med DOS.
Nogle Windowsprogrammer har visse af
deres filer pakkede. Disse filer vil normalt
blive udpakket automatisk af det medfølgende
installationsprogram.
Programmer er filer med efternavnet EXE (men også filer med efternavnene BAT, COM og PIF kan
komme på tale). Disse filer har den fælles egenskab, at du kun behøver at skrive deres fornavn for at
starte programmet. Hvis du er sikker på, at der findes en fil med navnet INSTALL.EXE på din nye
diskette, skal du i ruden skrive:
A:\INSTALL
Altså A: som betegnelse for drev A (diskettedrevet) efterfulgt af den baglæns skråstreg
\ samt filens fornavn INSTALL. Den baglæns skråstreg (på engelsk backslash)
skriver du ved at holde tasten AltGr nede (Alternative Graphics, til højre for mellem-
Alt Gr
rumstasten), mens du trykker på tasten til venstre for bogstavet Z.

Nyt program i Windows 13
Nu er det imidlertid sjældent, at du på forhånd kender navnene på de filer, der ligger på din diskette.
Normalt vil du i Kør-boksen klikke på Gennemse for at kigge nærmere på indholdet af din diskette.
Dialogboksen Gennemse er fra
starten indstillet til at kigge efter
filnavne, der ender på EXE ,
PIF, COM og BAT. Disse efternavne
står øverst i venstre
kolonne. Nederst i samme
kolonne fremgår det, at disse
endelser gælder filtypen for
programmer. I midten af venstre
kolonne ser du en liste over de
filer, der har disse efternavne i
det aktuelle bibliotek. Øverst i
midterkolonnen ser du hvilket bibliotek, der er valgt som det aktuelle. Nedenunder kan listen over
biblioteker gennemsøges med klik på pileknapperne. Når du har fundet frem til det rigtige bibliotek,
dobbeltklikker du på navnet og får derved angivelsen foroven i kolonnen til at skifte.
Nederst i midterkolonnen kan du vælge drev. Da det er indholdet af disketten
(drev A), du vil gennemse, klikker du på pileknappen ud for drevbetegnelsen
og får en liste med drev til at folde sig ud.
Du vælger drev A: ved at klikke på det. Drevlisten lukkes, og du kan nu
studere indholdet af din diskette.
Da du nu har udpeget en bestemt programfil i
dialogboksen Gennemse, kan du afslutte ved
at klikke på OK , hvorved du kommer tilbage
til dialogboksen Kør.
Den udpegede fil A:\INSTALL.EXE er nu
indsat på kommandolinien og kan aktiveres
med et klik på OK . Dialogboksen lukker, og
Windows starter installationsprogrammet.
Som du kan se, findes der på
denne diskette hele 6 biblioteker,
men heldigvis findes
INSTALL.EXE (som vi søger)
helt oppe foroven i A:\
Du klikker på den søgte fil i
vinduet og dens navn,
INSTALL.EXE , hopper op i
rammen med Filnavn.
Denne måde at starte et program på er typisk i Windows og kan bruges i flere sammenhænge.

14
Nyt program i Windows
Der går nogle sekunder, før INSTALL.EXE er indlæst fra disketten til maskinens hukommelse, men så
dukker et flot velkomstbillede frem på skærmen.
På billedet ser du installation af
programmet til Politiken On Line,
men det kunne lige så godt være et
andet Windows-program.
Installationsprogrammet vil typisk
bede dig skrive navnet på det
bibliotek, hvor du kunne tænke dig at
lægge filerne til det nye program. Når
du har valgt det, kører det bare.
De fleste installationer opretter en
helt ny programgruppe med ét eller
flere ikoner, men det kan du senere
lave om på (se side 22).
Læg selv et program ind
Hvis der ikke følger et installationsprogram med dit nye program, er du nødt til selv at oprette et nyt
bibliotek på harddisken og kopiere filerne til dét. Lad os tage et eksempel:
På en diskette har du fået Windowsprogrammet Fontsampler, som kan vise prøver på de skrifttyper,
du overvejer at bruge i din Windows.
Du har konstateret, at programmet ikke indeholder filer med navne som INSTALL.EXE eller
SETUP.EXE - og altså ikke installerer sig selv automatisk. Du må gøre det med håndkraft.
Til dette formål kan du bruge Filhåndtering, som er et alsidigt Windows-værktøj til at arbejde med
dine filer. Filhåndtering ligger i Systemgruppen, som du åbner ved at dobbeltklikke på
dens ikon. I Systemgruppens vindue dobbeltklikker du på Filhåndterings ikon, der
forestiller et arkivskab.
Filhåndterings hovedvindue fungerer som en arbejdsflade,
hvor du kan åbne mindre vinduer, der viser indholdet
på dine drev. Din PC vil altid have mindst to drev.
Det ene kaldes A: (til disketter) og det andet C:
(harddisken).
I hovedvinduet vil der altid være mindst ét drev-vindue
åbent (på illustrationen er det C: ), men fidusen ved
Filhåndtering er, at du kan have flere vinduer åbne på
samme tid. På den måde kan du sammenligne indholdet
af forskellige drev - eller indholdet i forskellige
biblioteker på samme drev. Desuden kan du flytte og kopiere filer fra det ene vindue til det andet.
Læg mærke til, at statuslinjen (den grå stribe) forneden i hovedvinduet giver oplysninger om den
samlede og den ledige plads (målt i KB) på det drev, der ses i det aktive vindue.
1 KB (udtales kilo-bajts) svarer til 1.024 tegn.

Øverst på titelbjælken i hvert drev-vindue ser du DOS’
betegnelse for det aktuelle drev og bibliotek. Hvis du
ikke er fortrolig med DOS’ måde at organisere filer på,
kan du læse mere i Start med DOS.
På den grå stribe nedenunder titelbjælken er
samtlige drev vist med hvert sit ikon.
Hvis du klikker på et drev-ikon, vil det samme vindue
skifte indhold til netop dette drev.
Hvis du dobbeltklikker på et drev-ikon, vil der åbne
sig et nyt vindue, som viser indholdet af dette drev.
Nyt program i Windows 15
Drev-vinduet er som regel opdelt i to former for oversigt: en venstre del, der viser biblioteker, du kan
udvælge ved at dobbeltklikke på dem, og en højre del, der viser filerne i det bibliotek, du har udvalgt.
Lad os starte med et enkelt vindue, som viser hovedbiblioteket på din harddisk.
På vinduets titelbjælke kan du se, hvilket drev og bibliotek, der er valgt, nemlig
C:\*.* (dvs. alle filer i C-drevets hovedbibliotek).
Da du vil studere filerne på din nye diskette, er det A-drevet, der skal aktiveres.
Du putter disketten i drevet med metalstykket først. Når det giver et lille smæld, er
disketten på plads.
For at få et nyt vindue dobbeltklikker du på ikonet for drev A på den grå
stribe. Det nye filvindue vil straks åbne sig og overlappe det forrige.
Det forrige vindue med C-drevet ligger bagest og er blevet blegt foroven -
som tegn på, at det ikke længere er det aktive vindue. Det nye vindue er
opdelt som det forrige med biblioteker til venstre og filer til højre. På billedet
har jeg ikke taget venstre del med, fordi der ikke er underbiblioteker på denne
diskette.
Samtlige filer ligger i hovedbiblioteket, A:\.
En af filerne hedder INSTALL til fornavn, men da efternavnet ikke er EXE, er det ikke
et installationsprogram. Efternavnet TXT fortæller os derimod, at det er en
brugsanvisning, en såkaldt tekstfil.
Hvis du dobbeltklikker på en programfil i Filhåndtering (en fil med efternavnet EXE, BAT, COM eller
PIF), vil programmet starte. Hvis du dobbeltklikker på en tekstfil (en fil med efternavnet TXT), kan du
læse den. Du dobbeltklikker derfor på INSTALL.TXT. Windows vil nu automatisk åbne sit
tekstprogram Notesblok med filens indhold i et vindue. (Se omtalen af associering side 22).
Notesblok-vinduet med INSTALL.TXT vil lægge sig
oven på de øvrige vinduer. På billedet har jeg gjort
Notesblok-vinduet lille, men i praksis vil det være
nyttigt at maksimere det, så det fylder hele skærmen.
Som ventet fortæller teksten, at der ikke følger et
installationsprogram med Font Sampler. Teksten
anbefaler dig at oprette et nyt bibliotek på harddisken,
f.eks. C:\FONTSAMP og kopiere alle filerne til dét.
Du kan så starte programmet ved at aktivere filen
C:\FONTSAMP\FONTSAMP.EXE

16
Nyt program i Windows
Når du har læst (og evt. udskrevet) instruktionen, lukker du Notesblok ved at
dobbeltklikke på kontrolknappen i øverste venstre hjørne.
Nu skal du følge instruktionen og kopiere filerne fra Adrevet
til C-drevet. Hertil behøver du to vinduer - ét for
hvert drev - med indholdet af begge vinduer synligt på
samme tid. Ganske vist har du i øjeblikket de to vinduer
åbne, men da de overlapper hinanden, skal du først sørge for
at lægge dem ved siden af hinanden.
Du vælger Vindue på Programstyrings menubjælke og kan
her bestemme vinduernes indbyrdes placering.
Overlappet duer som nævnt ikke, så du vælger Side om side
og får de to vinduer til at ligge på hver sin halvdel af fladen.
Nu skal du oprette biblioteket C:\FONTSAMP. Du klikker
på titelbjælken til det vindue, der viser indholdet på Cdrevet.
Her skal FONTSAMP oprettes som et underbibliotek til
hovedbiblioteket C:\ , som netop er det aktuelle bibliotek.
For at oprette et nyt bibliotek skal du klikke på menupunktet Filer helt
foroven i Filhåndtering. I rullemenuen kan du vælge mellem en række
vigtige funktioner. Du klikker på Opret bibliotek og en dialogboks
dukker frem.
Her skriver du nu
navnet på det nye
bibliotek:
FONTSAMP
og bekræfter ved
at klikke på OK.
Biblioteket er nu oprettet.

Nyt program i Windows 17
Du ser straks biblioteket FONTSAMP på listen i venstre del af vinduet for drev C. Du åbner biblioteket
ved at dobbeltklikke på navnet og kan derefter på vinduets titelbjælke forvisse dig om, at
C:\FONTSAMP nu er valgt som det aktuelle bibliotek. Højre del af vinduet viser, at det nyoprettede
bibliotek er uden filer. Det er hertil, at diskettens filer skal kopieres.
Nu skal filerne på A-drevet markeres, så de kan kopieres over
på harddisken i samlet flok. Du klikker på A-vinduet for at
gøre det aktivt og klikker derefter på den første fil i rækken.
Dens navn får en mørk baggrund som tegn på, at dén er
markeret. Nu holder du Skift-tasten nede (tasten, der bruges til
at skrive store bogstaver med), mens du klikker på den sidste
fil i rækken. Derefter slipper du Skift-tasten. Nu er hele rækken af filer markeret!
Rækken af markerede filer kan du nu trække med musen fra det
ene drev-vindue til det andet. Du placerer musemarkøren midt i
de markerede filer, holder venstre museknap nede - og trækker.
Musemarkøren skifter udseende til en stak dokumenter med et
kryds på. Når dette kopi-symbol er trukket over i fil-vinduet C:\FONTSAMP,
slipper du venstre museknap og afleverer kopierne.
Reglerne for kopiering og flytning af filer i Filhåndtering er lidt indviklede.
Hvis du f.eks. vil kopiere filer til et bibliotek på samme drev, skal du holde Ctrl-
tasten nede, mens du trækker (Ctrl + træk).
Kopiere filer Flytte filer
Til et andet drev Træk Skift + træk
Til samme drev Ctrl + træk Træk
Undlader du at bruge Ctrl-tasten, vil
filerne blive flyttet i stedet for at blive
kopieret til samme drev. Dvs. at de
kun vil findes i det nye vindue, efter
at du har trukket dem derover.

18
Nyt program i Windows
Nu er filerne på plads på harddisken. De fleste af filerne er tekstfiler, der
giver forskellige anvisninger til programmet. Du vil kunne læse, at
Fontsampler er Shareware - et program, du frit kan kopiere og gratis
afprøve i et bestemt antal dage. Hvis du fortsat vil bruge Fontsampler,
skal du lade dig registrere ved at sende et beløb til programmets
forfatter. Det kan du læse mere om i Shareware til Windows.
Den egentlige programfil hedder FONTSAMP.EXE
Hvis du dobbeltklikker på den, starter programmet.
Nu er du færdig med Filhåndtering og kan komme tilbage til
Programstyring ved at dobbeltklikke på kontrolknappen foroven.
Start af program
Du har set tre måder at starte et Windowsprogram på:
For en ordens skyld bliver du bedt om at
bekræfte, at de markerede filer skal kopieres
til C:\FONTSAMP
og du klikker på Ja.
Du kan dobbeltklikke på et programikon
Du kan åbne Filhåndtering, finde programfilen og dobbeltklikke på dens navn.
Du kan vælge punktet Kør... under menuen Filer i Programstyring og skrive
programfilens drev, bibliotek og navn (evt. ved hjælp af Gennemse) som vist
side 12.
Af de tre måder er et ikon det mest bekvemme til de programmer, du bruger ofte.
Ikonet fungerer som en trykknap, som du kan dobbeltklikke på og i det skjulte efterligne fremgangsmåden
ved Kør... På de følgende sider kan du læse om at arbejde med ikoner.

Arbejd med ikoner 19
Arbejd med ikoner
Når du dobbeltklikker på et programikon, sender du en bestilling videre til Programstyring.
Udover at præcisere programfilens drev, bibliotek og filnavn, videregiver du en række andre
oplysninger om den måde, det bestemte program skal køre på. Oplysningerne udgør tilsammen
programmets parametre, som du kan skrive i en dialogboks, når du f.eks. opretter et nyt ikon. Men
selv om et ikon henviser til detaljerede oplysninger om et program, ændrer det ikke selve programfilen.
Ikonerne er en slags bordkort for dine programmer og kan frit grupperes, flyttes rundt, slettes
eller skifte udseende i Programstyring. Selv om du laver om på bordplanen, piller du ikke ved de
programmer, som ikonerne repræsenterer. Det er kun henvisningen til programmerne, der ændres.
Opret et gruppe-ikon
Dine program-ikoner tilhører hver sin gruppe og kan ikke eksistere uden. I lukket tilstand bruger alle
grupperne samme billede som ikon og kan kun skelnes ved hjælp af deres titler. Du behøver ikke nøjes
med de grupper, som fra starten findes i Windows.
Vil du oprette en ny gruppe i
Programstyring, skal du under Filer
vælge Nyt programobjekt.... I dialogboksen
klikker du på knappen ud for Ny gruppe og dernæst på OK.
I boksen Gruppeparametre skriver du titlen på den nye
gruppe i ruden Beskrivelse. Ruden Gruppefil behøver du
ikke at udfylde.
Når du klikker på OK, har du
fået et nyt gruppevindue med
navnet Tekst, som du kan flytte
ikonerne til f.eks. Write og WordPerfect over i. Når gruppevinduet er
lukket, ser du det som et nyt gruppeikon.
Opret et program-ikon
Lad os prøve at oprette et ikon til programmet Fontsampler, som i forrige eksempel blev installeret på
harddisken. Du starter med at klikke på den gruppe i Programstyring, hvor du ønsker det nye ikon
placeret. Du behøver ikke tænke så meget over, hvilken gruppe det skal være, da du senere kan flytte
ikonet til en anden gruppe.
Lad os vælge Tilbehør som den aktive gruppe. På menubjælken foroven vælger du punktet
Filer og dernæst Nyt programobjekt... som frembringer en dialogboks af samme navn.
Her kan du vælge mellem at oprette en ny gruppe eller et nyt ikon (som her kaldes et
element). Du klikker på element og præsenteres nu for dialogboksen Programparametre.
Her kan du beskrive, hvilket program ikonet skal henvise til - og hvordan.
Det første, du skal
udfylde, er ruden
Kommandolinje, hvor
programfilens drev,
bibliotek og navn skal
føjes ind. Det gør du ved
at klikke på knappen
Gennemse...

20
Her kan du i den midterste rude klikke dig frem til
det rigtige bibliotek C:\FONTSAMP.
Programfilen FONTSAMP.EXE dukker op i den
store rude til venstre. Når du klikker på filen,
hopper navnet op foroven som det valgte Filnavn.
Du bekræfter ved at klikke på OK og vender
tilbage til boksen Programparametre.
Arbejd med ikoner
Når du har bekræftet valget af programparametre ved at klikke på
OK, vender du tilbage til Programstyring, hvor Fontsampler nu har
fået sit eget ikon i Tilbehør-gruppen.
Drev, bibliotek og navn på programfilen er nu
automatisk indføjet i ruden Kommandolinje.
Ruden er lidt for smal til at vise hele teksten, men
den er der! Hvis du vil se de sidste tegn, kan du
forskyde teksten i ruden ved at placere markøren
sidst i teksten og flytte den med højre pile-tast.
I den øverste rude Beskrivelse skriver du den tekst, som skal
vises under ikonet i gruppevinduet.
Selv om du i de fleste tilfælde ikke behøver at udfylde de øvrige ruder i Programparametre, vil jeg
lige nævne deres funktioner:
Arbejdsbibliotek skal kun angives i de tilfælde, hvor programmet skal hente filer i et andet
bibliotek end dér, hvor programfilen er placeret. Du kan f.eks. have programfilen til din tekstbehandler
placeret ét sted (i kommandolinjens programbibliotek), mens dine dokumenter ligger et
andet sted (arbejdsbiblioteket). Hvis du ikke udfylder denne ramme, forudsætter Windows, at
arbejdsbiblioteket er det samme som programbiblioteket.
Genvejstast angiver en tastekombination, der har samme virkning som et dobbeltklik på ikonet,
f.eks. Ctrl+Alt+F. Mest for garvede brugere.
Kør minimeret betyder, at programmet kun viser sig som et ikon, når det startes. Det kan f.eks.
bruges ved programmet Ur, der kan vise tid og dato i minimeret tilstand.
Gennemse kan hjælpe dig undervejs i udfyldningen af f.eks. Kommandolinje, hvis du vil undersøge,
hvor en bestemt programfil befinder sig.
Skift ikon... giver dig mulighed for at bruge et nyt ikon til dine aktuelle programparametre.
Se beskrivelsen på næste side.

Arbejd med ikoner 21
Skift titel på et ikon
Klikker du på et gruppe- eller program-ikon og vælger Filer efterfulgt af Programparametre.. , kan du
i ruden Beskrivelse nemt ændre ikonets titel.
I min Windows har jeg f.eks. ændret titlen Systemgruppe til System. Programmet Filhåndtering har
jeg omdøbt til Filer. Korte navne gør det hele nemmere, synes jeg.
Skift et ikon
Ikonet for en gruppe har altid samme udseende, så
det kan du ikke ændre. Ikonet for et program kan
derimod godt skiftes ud med et andet. Lad os sige,
du vil finde et nyt ikon til programmet MS-DOS
prompt (beskrives på side 49) i System-gruppen.
Du starter med at klikke én gang på ikonet, så titlen
skifter farve. På menubjælken vælger du Filer. I
rullemenuen klikker du på Programparametre... og
ser nu en dialogboks med et billede af det nuværende ikon nederst til venstre.
I dette tilfælde skal du ikke ændre på de tekster, der
står i ruderne, men klikke på knappen Skift ikon...
I boksen Skift ikon kan du foroven se navnet på den fil,
der i øjeblikket leverer den aktuelle ikon. Normalt vil
din Windows-programfil (med efternavnet EXE)
indeholde et ikon, som du kan bruge.
PROGMAN.EXE , der er programfil for Programstyring (PROGMAN er forkortelse for
PROGram MANager), viser sig at være leveringsdygtig med en hel stribe ikoner, som
du kan se i rulleboksen. Dit aktuelle ikon er markeret med en mørk ramme. Du kan
måske finde et andet og bedre i rulleboksen, men jeg synes ikke, de passer særlig godt
til DOS-prompten. Så jeg foreslår, at du fortsætter jagten på et nyt ikon. Du klikker
på Gennemse... og får nu en oversigt over filer i C:\WINDOWS, der alle indeholder ét
eller flere ikoner. Et særligt program med navnet MORICONS.DLL (en forkortelse for
MORE ICONS = flere ikoner) er lavet med det ene formål at stille ikoner til rådighed.
Forneden kan du i boksen Filtype se, at der er tale om ikonfiler. Du klikker på navnet
og dernæst på OK.
Du kommer tilbage til boksen Programparametre,
hvor det valgte ikon ses forneden.
Du bekræfter de nye parametre med OK og kan nu
møde det nye ikon på sin plads i Systemgruppen.
Læs også om ikoner i løs vægt på side 48.
Nu får du lejlighed til at rulle igennem endnu en stribe
ikoner.
Lad os sige, du finder ét, du synes om.
Du klikker på det og vælger så OK.

22
Flyt et ikon
Arbejd med ikoner
Lad os sige, at du vil flytte Fontsampler-ikonet fra gruppen Tilbehør til
gruppen Tekst. Du sørger for at begge gruppevinduer er åbne, peger på
ikonet og trækker det fra det ene vindue til det andet.
Undervejs bliver ikonet blegnæbbet
og mister sin titel, men det dukker
op i bedste velgående, når du
slipper det i sin nye gruppe.
Hvis du holder Ctrl-tasten nede, mens du trækker ikonet over i et andet vindue, vil det blive kopieret.
Efter denne operation vil ikonet befinde sig i begge vinduer.
Ikoner til dagen og vejen
For ikke at få skærmen fyldt op med programikoner, er det smartest at have dem lukket nede i deres
gruppeikoner. Ulempen er, at du hver gang skal ind i de enkelte grupper og fiske dine mest brugte
programmer frem. Jeg foreslår, at du laver en særlig gruppe til dine daglige programmer. For ikke at
tømme de andre grupper for ikoner, kan du nøjes med at kopiere de ikoner, du skal bruge.
Du starter med at lave et nyt gruppevindue som beskrevet side 19. Du kan
f.eks. kalde det Daglig. Nu åbner du et gruppevindue med et ikon, som du
vil kopiere. Det kan f.eks. være vinduet Programmer med
Ctrl
ikonet Word. Du kopierer ikonet til det nye vindue ved at
trække det samtidig med at du holder Ctrl-tasten nede. Når
du slipper ikonet i Daglig-vinduet, findes det begge steder.
Du slutter med at gemme udseendet af skærmen,
så du er sikker på at møde denne opsætning, hver
gang du starter Windows.
Normalt er Programstyring indstillet til at huske
den opsætning, der er gældende, når du afslutter
Windows, men denne indstilling har et par
ulemper. I stedet skal du gemme dit nuværende
udseende ved at dobbeltklikke på kontrolknappen,
mens du holder Skift-tasten nede. Metoden er
nærmere beskrevet side 25.
Du åbner på skift de vinduer, hvor du har dine favoritprogrammer
liggende, og trækker ikonerne over i vinduet Daglig mens du
holder Ctrl-tasten nede. Når det nye vindue er forsynet med sine
ikoner, lukker du samtlige gruppevinduer undtagen Daglig, som
du gør til det aktive vindue.
Nu skulle din skærm ligne illustrationen herunder.

Arbejd med filer 23
Arbejd med filer
I Programstyring arbejder du med ikoner for grupper og programmer. Ikonerne er dine objekter i
denne sammenhæng. Hvis du f.eks. på menubjælken i Programstyring vælger Filer og dernæst Slet, er
det dit aktuelle ikon, der kan slettes - snarere end en egentlig fil.
Vil du derimod arbejde med de filer, der ligger på din harddisk eller på en
diskette, skal du bruge Filhåndtering. Vælger du her Filer efterfulgt af Slet, er
det én eller flere markerede filer, der kan slettes. Under punktet Filer kan du
desuden flytte, kopiere, omdøbe eller søge efter filer.
Kommandoen Åbn kan være svær at forstå. Hvad vil det sige at åbne en fil?
Hvis filen er en programfil, betyder det simpelthen, at starte dét program. Men
hvis filen består af data - som f.eks. et brev eller en tegning - kan filen kun ses
og bearbejdes i et program - enten dét, den er lavet i eller et lignende. Med
Associér kan du binde en bestemt type filer - f.eks. filer med efternavnet DOC
- sammen med et bestemt program - f.eks. Word - som automatisk starter, hvis
du klikker på filen.
Under punktet Disk i Filhåndtering finder du en række kommandoer,
som du kan bruge, når du vil arbejde med disketter.
Vil du f.eks. kopiere indholdet af en diskette til en anden,
vælger du Kopiér diskette...
Hvis destinationsdisketten (den, du kopierer til) i forvejen
indeholder filer, vil de alle blive slettet og erstattet af de nye fra
kildedisketten (den, du kopierer fra).
En anden vigtig funktion er formatering af en diskette. Formateringen forsyner
disketten med spor, som dine filer kan lægge sig på, og er en forudsætning for, at
disketten overhovedet kan anvendes.
Når du køber nye disketter, kan de enten være formaterede eller uformaterede. De
uformaterede disketter er en smule billigere, men så må du selv foretage
formateringen. Du kan også formatere en diskette, der allerede indeholder filer,
med det formål at starte på en frisk, da formateringen sletter alle hidtidige data.
Emnet er nærmere beskrevet i Start med DOS.
Nu skal du prøve at formatere en ny diskette. Selv om disketten er købt formateret, så gør det alligevel
for øvelsens skyld.
Du putter disketten i A-drevet og skubber den ind, så det siger klik. Nu vælger du i Filhåndtering
Disk og dernæst Formatér diskette.... Du bliver vejledt gennem processen via et overflødighedshorn
af bokse. Når du er færdig, lader du disketten sidde i A-drevet. Den skal nemlig bruges til endnu en
øvelse.
Du skal nu kopiere de to vigtige filer WIN.INI og SYSTEM.INI fra din harddisk over på
disketten. De to filer indeholder hver en beskrivelse af Windows’ måde at fungere på, og bruges hver
gang du starter Windows. Ændrer du ved dine indstillinger i Windows, bliver det straks noteret ét eller
andet sted i disse to filer. Grunden til, at du skal lave en kopi af filerne, er, at de kan bruges som
erstatning for de aktuelle filer, dén dag noget går i fisk. Den kopi af filerne, du laver i dag, beskriver
din opsætning på et tidspunkt, hvor Windows fungerer (ellers ville du ikke kunne bruge Filhåndtering
til kopieringen). Jeg har flere gange været ude for, at jeg kom til at pille ved mine indstillinger, så
Windows overhovedet ikke ville starte! Ved at erstatte de aktuelle (forkerte) INI-filer med et sæt
velfungerende, har jeg kunnet starte forfra med en brugbar opsætning.

24
Arbejd med filer
I Filhåndtering frembringer du nu to vinduer, der viser hvert sit drev, C:
og A:, ved at dobbeltklikke på ikonerne for de to drev. I C-vinduet skal
du finde frem til de to filer og kopiere dem. Du klikker dig først frem til
biblioteket C:\WINDOWS i venstre del af vinduet. I dette bibliotek kan du
i højre del af vinduet rulle frem gennem filerne (der er sandsynligvis
mange), indtil du ser WIN.INI og SYSTEM.INI.
På min illustration har jeg snydt lidt ved at vise filerne tæt ved
hinanden (for at spare plads). I praksis skal de sikkert findes hver for sig
og kopieres enkeltvis.
Når du finder den første af de to filer, kopierer du den til A-drevet ved at trække dem over i A-vinduet.
Du anbringer musens markør på filens navn, trykker venstre museknap ned og holder den nede, mens
du bevæger markøren over i A-vinduet.
Markøren ændres til et ikon, der forestiller et dokument med et plus
på (symbolet på kopiering). Når symbolet er i højre del af A-vinduet
(hjemstedet for filer), slipper du venstre museknap. Du bliver nu
bedt om at bekræfte din kopiering til A-drevet.
Når du har svaret Ja, går kopieringen i gang.
Bagefter finder du den anden fil og kopierer
også den. Når det er gjort, kan du se kopierne af
de to filer i A-vinduet. Du fjerner nu disketten
fra A-drevet og forsyner den med en etiket, hvor
du skriver WIN.INI og SYSTEM.INI.
Du har nu en sikkerhedskopi af de to vigtige Windows-filer. Det er en god idé at gentage sikkerhedskopieringen,
hver gang du har lavet en vellykket ændring af din Windows-opsætning. Hvis du er uheldig
og ikke kan få Windows til at starte, kan det nemlig skyldes en uregelmæssighed i den aktuelle
udgave af WIN.INI og SYSTEM.INI på harddisken (men det kan selvfølgelig også være et andet
problem). I dét tilfælde kan du forsøge at erstatte de to filer på harddisken med de to på din diskette.
Hvis du ikke er i stand til at bruge Windows til at kopiere filerne, må du klare opgaven fra DOS.
Du sætter din diskette i A-drevet og sørger for, at DOS-prompten C:\> står på skærmen. I dette
tilfælde betyder det ikke noget, hvis prompten består af andre tegn.
Nu skriver du følgende to kommandoer for at kopiere filerne tilbage på deres tidligere plads:
C:\>COPY A:\WIN.INI C:\WINDOWS
C:\>COPY A:\SYSTEM.INI C:\WINDOWS
Efter hver kommando trykker du på Enter. Filerne på disketten vil blive kopieret til C:\WINDOWS
og dér overskrive (dvs. erstatte) de to fejlbehæftede filer med samme navn. Hvis du bagefter starter
Windows, vil det være med de indstillinger, som var gældende, da du lavede sikkerhedskopierne.
En af de ting, der nemt får Windows til at gå i baglås, er valg af ny skærmdriver (se side 49).
Du kan risikere en sort skærm, næste gang du starter Windows - og så kan en velfungerende
sikkerhedskopi af dine opstartsindstillinger være til stor hjælp.

Skift vindue 25
Skift vindue
Du kender situationen fra dit skrivebord: der ligger papirer over det hele - og du leder efter et ganske
bestemt. Det problem bliver ikke mindre på det elektroniske skrivebord, når du har mange vinduer
åbne på samme tid. Her kan vinduerne tilmed være maksimerede og fylde hele skærmen.
En af de hurtigste måder at skaffe sig overblik over dine vinduer på er ved at klikke på kontrolknappen
øverst til venstre i dit vindue og vælge Skift til... Straks dukker der en jobliste op.
Joblisten viser samtlige programmer, du har åbnet, med det, du
har igang lige nu, markeret øverst på listen. Herfra kan du skifte
til et hvilket som helst andet job (dvs. vindue) ved at klikke på
navnet på listen.
Joblisten er især velegnet, når dit aktive vindue dækker for de
andre vinduer og du har brug for at bladre i bunken.
Joblisten lukkes med et klik på Annullér.
Der findes en - efter min mening - mere elegant måde at bladre på i bunken af åbne
vinduer. Det er med tastekombinationen Alt+Tab. Du holder Alt-tasten nede, mens du
trykker flere gange efter hinanden på Tab. Tabulator-tasten er som regel mærket med
to pile og sidder til venstre for bogstavet Q. Hver gang du trykker på Tab, dukker et
skilt frem midt på skærmen med titlen på et åbent vindue. Prøv at åbne gruppen
Tilbehør og dobbeltklik her på tre programmer efter hinanden, f.eks. Ur,
Alt
Lommeregner og Write. Når du har åbnet Write, maksimerer du vinduet, så det
kommer til at ligge øverst og dækker hele skærmen. Prøv nu at holde Alt-tasten nede
med venstre tommelfinger og tryk med pegefingeren på Tab, indtil skiltet Lommeregner dukker frem.
Slip nu tommelfingeren fra Alt-tasten og se, hvad der
sker. Programmet Lommeregner bliver nu det aktive
vindue og ligger oven på Write-vinduet, som stadig er
maksimeret.
Lad os sige, at du sidder og skriver et brev og pludselig har brug for en udregning. Du bladrer med
Alt+Tab frem til Programstyring (som jo altid vil være åben, så længe Windows kører), slipper tasterne
og aktiverer Lommeregner fra Tilbehørgruppen. Nu skifter du tilbage til dit brev med Alt+Tab (eller
hvis en bid af brevet er synligt forneden under Programstyring, ved blot at klikke på en del af brevet).
Herfra finder du igen lommeregneren frem med Alt+Tab, så du nu kan indtaste dit regnestykke,
samtidig med at du kigger i dit brev. Det lyder mere indviklet, end det er. Prøv at træne dine fingre
med Alt+Tab, så du til sidst kan hoppe graciøst rundt mellem isflagerne i Windows.
Hvis tricket med Alt+Tab ikke virker, kan det skyldes et manglende kryds i en lille rude i Desktopindstillingerne
i Kontrolpanel. Se side 30.

26
Skift vindue
Programstyrings indstillinger
Når du har lavet ændringer i udseendet af dine vinduer i
Programstyring, kan du beslutte, om du vil gemme de nye
indstillinger, så de gælder næste gang, du starter Windows. Under
Indstillinger findes et punkt Gem indstillinger ved afslutning, der sørger
for at gemme præcis det udseende, som Programstyring har, når Windows afsluttes. Hvis denne
funktion er aktiveret, er menupunktet forsynet med et i venstre side.
Som udgangspunkt er funktionen ikke aktiveret. Dette valg synes jeg er en god idé, fordi jeg ellers
nemt kommer til at gemme et udseende, der er gået kludder i. Jeg foretrækker, at Programstyring
automatisk bevarer sit udseende, indtil jeg udtrykkeligt beder om noget andet.
Kig efter, om mærket findes ved Gem indstillinger ved afslutning på
din rullemenu. Hvis du ser mærket, er funktionen aktiveret. Du kan så
fjerne mærket ved at klikke én gang på teksten Gem indstillinger ved
afslutning, så teksten skifter farve.
Desværre lukkes rullemenuen, inden du når at se mærket forsvinde.
Det er et eksempel på en af de mindre heldige ting i Windows, som ofte driller begyndere: du kan her
ændre på noget uden at få det bekræftet! For at være sikker på, at du har annulleret Gem indstillinger
ved afslutning er du nødt til at åbne rullemenuen igen for at se, om mærket er fjernet. Du risikerer oven
i købet at ændre dit valg endnu engang, hvis du klikker samme sted som sidst, når du lukker
rullemenuen!
Hvis det viser sig, at din indstilling nu er i orden (mærket er væk),
skal du lukke rullemenuen, uden at lave om på dine valg. Det gør du
ved at klikke på vinduesfladen ved siden af rullemenuen - lige meget
hvor. Nu lukker rullemenuen i sin nuværende form. Pyha!
Hvis du arbejder med Gem indstillinger ved afslutning permanent slået fra, kan du eksperimentere på
livet løs med udseendet af gruppeikoner og -vinduer. Du kan flytte dem rundt, ændre deres størrelse og
arrangere dem for at se, hvad der sker. Hvis det hele ender i kaos, kan du viske tavlen ren ved at
afslutte Windows og starte påny. Næste gang, Programstyring dukker frem, vil det være med sit
forrige udseende. Det gælder dog kun udseendet af de gruppeikoner og -vinduer, der findes i
Programstyring ved afslutningen. Har du slettet en gruppe, må du oprette den igen.
Skulle du finde frem til et nyt og bedre arrangement af dine grupper, kan du gemme
udseendet ved at trykke på Skift-tasten (den der laver store bogstaver), mens du
dobbeltklikker på kontrolknappen i øverste venstre hjørne af Programstyring.
Et dobbeltklik på kontrolknappen vil normalt lukke Programstyring (og dermed
afslutte Windows), men det sker ikke, når du samtidig holder Skift-tasten nede. I stedet kan du
høre en svag knurren, mens dit snapshot gemmes på harddisken. Det nuværende udseende af
grupperne i Programstyring er nu gemt og vil dukke op, næste gang Windows starter.
Dit snapshot kan ikke fortrydes, men kan selvfølgelig senere erstattes af et nyt efter samme metode.

Kontrolpanel 27
Kontrolpanel
Som navnet antyder er dette stedet, hvor du kan regulere dine indstillinger for Windows.
Kontrolpanel er i virkeligheden en samling af flere små programmer - værktøjer - der står for
hver sin del af indstillingerne i Programstyring. Kontrolpanel hører hjemme i Systemgruppen,
som du åbner ved at dobbeltklikke på ikonet.
Her dobbeltklikker du på Kontrolpanelets ikon og
åbner derved vinduet med alle værktøjerne.
Nederst på statuslinjen får du en forklaring på det
aktive værktøj, som på illustrationen er Farver.
Jeg gennemgår værktøjerne enkeltvis, men går lidt let hen
over dem, der taler for sig selv.
Farver
Allerførst skal det siges, at din mulighed for at lege med farver på skærmen er stærkt afhængig af,
hvor mange farver din skærm er sat til at gengive. De nuancer, du ser på skærmen, er flottere med 256
end med 16 skærmfarver. På side 49 kan du læse, hvordan du indstiller antallet af skærmfarver.
Med farveværktøjet er du i stand til at
farvelægge hvert enkelt element i dine
vinduer. Vil du bruge en sammensætning
af farver, der er fastlagt på forhånd,
kan du vælge et farveskema i
listeboksen foroven.
Nedenunder kan du på et prøvebillede
se, hvordan farverne tager sig ud på de
enkelte dele af dine vinduer.
Da prøvebilledet er noget komprimeret,
kan farverne godt komme til at virke
anderledes i fuld størrelse, men du må prøve dig frem. Flere af farveskemaerne er efter min mening
gyselige.
Vil du selv sammensætte dine farver, klikker du på den lange knap med Farvepalet>> og får dit
samlede vindue udvidet med en farvepalet. Nu kan du klikke på en bestemt del af dit prøvebillede,
f.eks. baggrunden (selve skrivebordet, der hedder Desktop). Oven over farvepaletten kan du aflæse,
hvilket skærmelement der er valgt. Herefter kan du klikke på den farve, som elementet skal have. Det
felt i farvepaletten, som du har valgt, vil nu blive omkranset af en svag punkteret streg (som kan være
svær at få øje på). Samtidig vil farven blive overført til prøvebilledet. Hører du til den kræsne type,
kan du vælge et tomt farvefelt under farvepaletten, klikke på Definér farver... og blive ført ind i et
veritabelt farvelaboratorium.
Når du har sammensat dine farver, kan du klikke på OK for at forlade
farveværktøjet og se virkningen på dine vinduer i fuld størrelse. Du kan
dog forinden gemme din sammensætning, så den kommer ind på listen
over farveskemaer ved at klikke på Gem farveskema. I dialogboksen
skriver du et passende navn (gerne flere ord) og klikker på OK.
Hvis det ikke lykkes dig at lave en ny farvesammensætning, klikker du
på Annullér hele vejen tilbage.

28
Kontrolpanel
Skrifttyper
Med Windows følger en række fortrinlige skrifttyper med betegnelsen True Type. Navnet hentyder til,
at skrifterne ser ens ud på skærmen og på din udskrift (billedet på skærmen er en sand kopi af det
udskrevne). True Type skrifterne udmærker sig ved at kunne ændres til alle mulige størrelser uden at
blive flossede i kanten
Fra starten er flere True Type skrifter installeret i Windows - de er tilgængelige for alle dine
Windowsprogrammer. Skrifterne indgår i en samlet pulje og dukker automatisk op på listen over
skrifttyper i de enkelte programmer. Det burde få dig til at fylde så mange True Type skrifter som
muligt i den fælles pulje, men desværre tærer skrifttyperne på Windows’ kræfter. Når en skrifttype er
installeret, skal Windows nemlig når som helst være parat til at gengive den på skærmen i alle mulige
størrelser - og det koster forarbejde.
En skrifttype har sit eget besynderlige liv på din PC. Først og fremmest findes den som en fil på din
harddisk (eller på en diskette) med efternavnet TTF (forkortelse for True Type Font). Filens fornavn
vil som regel fortælle, hvilken skrift, der er tale om, f.eks. TIMES.TTF. Findes den samme skrifttype i
både en fed, en kursiv og en fed kursiv udgave, vil de have hver sin fil.
For at du kan bruge skrifttypen, skal den dernæst installeres. Udover at kende filens hjemsted skal
Windows kende dens rigtige titel (for at kunne reklamere for den på listen over tilgængelige skrifter)
og dens indhold (for at kunne varme op til at gengive den på skærmen). Denne installation sker i
Kontrolpanelet. Du dobbeltklikker på ikonet for Skrifttyper og får en dialogboks på skærmen.
I ruden foroven ser du alle de skrifttyper, der er
installeret netop nu. Klikker du på en bestemt, vil
den blive markeret (dvs. få en mørkere stribe).
Nedenunder kan du se et eksempel på, hvordan
den ser ud. Helt forneden er angivet, hvor meget
filen fylder på din harddisk.
Skrifttype-vinduet anvendes først og fremmest til
at tilføje og fjerne skrifttyper fra Windows, dvs. til
at installere og af-installere dem.
Inden vi kigger på disse funktioner, vil jeg lige
omtale en vigtig detalje: True Types fortrinsstilling
frem for andre skrifttyper.
Hvis du klikker på knappen True Type, får du en
dialogboks, hvor du kan vælge at bruge True Type.
Jeg vil stærkt anbefale dig at sætte kryds ved Aktivér
True Type-skrifttyper. Den næste mulighed er mere
tvivlsom. Hvis du vælger Vis kun True Type skrifttyper i
programmer, udelukker du alle andre skrifttyper fra at
dukke op på listen over tilgængelige skrifter (selv om de er installeret, f.eks. via opsætningen af din
printer). Lad være med at sætte kryds her, før du er sikker på, at du kun vil bruge True Type.

Nu kan vi kaste os ud i, hvordan du installerer en
ny skrifttype. Du klikker først på Tilføj og får et
nyt vindue, hvor du kan se, hvad der er at vælge
imellem. Det er ikke sikkert, at der dukker nye
skrifttyper op i ruden med det samme. Du skal
nemlig i de nederste ruder angive det bibliotek,
hvor TTF-filerne ligger (enten på drev C: eller på
drev A:).
Det mest nærliggende er at vælge biblioteket
C:\WINDOWS\SYSTEM, hvor Windows foretrækker
at placere TTF-filerne.
Kontrolpanel 29
Når du har valgt det rigtige bibliotek, vil Kontrolpanel gå i gang med at læse navnene på de TTF-filer,
der befinder sig dér. Skrifttypernes navne dukker op i ruden, hvor du kan markere de skrifttyper, du vil
installere. Vil du kun installere en enkelt, klikker du på navnet og derefter på OK. Vil du installere
flere i samme omgang, holder du Ctrl-tasten nede, mens du klikker på de navne, der skal markeres.
Der kan være tilfælde, hvor du af en ven låner en diskette med TTF-filer, som du vil installere.
I dette tilfælde skal du vælge drev A: og få navnene indlæst derfra.
Hvis du sætter kryds i vinduets nederste felt, får du
samtidig kopieret de valgte TTF-filer over på din harddisk
i biblioteket C:\WINDOWS\SYSTEM (som lidt misvisende benævnes Windows-biblioteket).
Når du har svaret OK til at installere en eller flere skrifttyper, ryger du tilbage til vinduet Skrifttyper. På
dette tidspunkt har installationen allerede fundet sted, og du vil kunne se dine nye skrifttyper blandt de
forrige. Det er kun i hovedvinduet, du kan se eksempler på udseendet af dine skrifttyper.
Nu dukker en ny dialogboks op, som beder dig
bekræfte din handling. Hvis du kun har markeret en
enkelt skrifttype, klikker du på Ja. Har du markeret
flere, klikker du på Ja til alle.
I boksen har du mulighed for samtidig at slette
TTF-filen fra harddisken ved at sætte kryds i ruden
Fjern skrifttypefil fra disk.
Fra hovedvinduet kan du ligeledes af-installere en
eller flere skrifttyper. Du markerer navnet og klikker
på Fjern. Også i dette tilfælde kan du markere flere
navne ved at holde Ctrl-tasten nede, mens du klikker.

30
Kontrolpanel
Porte
Værktøjet for porte bruges til at indstille de såkaldte serielle udgange
på din PC. Portene anvendes typisk til musen og til at udveksle data
med andre computere via modem (over telefonen). Har du modem
tilsluttet, vil portene som regel blive indstillet af det program, der
styrer kommunikationen - uanset de tal, som angives i Kontrolpanel.
Jeg vil derfor ikke uddybe værktøjet yderligere, men råde dig til at få
hjælp af en erfaren bruger, hvis du skal i gang med kommunikation.
Mus
Hvis du dobbeltklikker på ikonet Mus, får du
åbnet et vindue, hvor musens indstillinger kan
ændres.
På de to rullepaneler i venstre side kan du
regulere musens hastigheder. Du flytter den firkantede
reguleringsknap midt på panelet mellem
de to pile mod venstre (Lav) eller mod højre (Høj).
Det øverste rullepanel fastlægger markørens fart
på skærmen i forhold til musens bevægelse på
musemåtten. Hvis du sætter denne hastighed højt,
skal du kun bevæge musen lidt for at flytte markøren et vist stykke. Du kommer til at køre i højt gear.
Det nederste rullepanel regulerer, hvor hurtigt du skal trykke to gange efter hinanden på hovedknappen
for at Windows opfatter det som et dobbeltklik. I feltet med teksten TEST kan du afprøve dine
dobbeltklik med forskellige indstillinger for at få føling med dit valg. Hvis feltet skifter farve (fra
hvidt til sort eller omvendt), når du dobbeltklikker på det, er du hurtig nok med pegefingeren. Hvis
ikke, må du vælge en lavere hastighed (større tilladt pause mellem klikkene). Læg mærke til tegningen
af en mus med to knapper med felterne V og H, som viser, hvilken museknap du trykker på.
Vil du ombytte venstre og højre museknap som hovedknap, klikker du i feltet med Ombyt. Feltet
forsynes med et kryds efter ombytningen.
Musspor er en særlig finesse, som får musmarkøren til at trække et spor efter sig, som gør
det nemmere at få øje på den. Dette hjælpemiddel er især beregnet til små sort-hvide skærme
og kan ikke anbefales på en god farveskærm.
Fortryder du dine indstillinger, afslutter du ved at klikke på Annullér. Vil du gemme dine indstillinger,
indtil du ændrer dem næste gang, klikker du på OK.
Indstillingerne for musen i Kontrolpanel gælder kun for Windowsprogrammer. Kører du DOS-programmer
fra Programstyring, skal musen være installeret inden Windows starter. Læs mere side 48.

Desktop
Desktop er det engelske ord for skrivebord - og efterhånden
også det danske, hvis man skal tro datatidsskrifterne. Med
Desktopværktøjet i Kontrolpanel kan du regulere på en
række finurligheder på dit elektroniske skivebord.
Du kan lægge et Mønster ind i din
(farvede) baggrund på skrivebordet.
Vælger du et bestemt mønster, får du
tilmed lejlighed til at redigere det.
Mønstrene er ret små og gentages som fliser på et kakkelbord.
Bruger du et mønster, vil det lægge ekstra beslag på
PC’ens hukommelse.
Hurtige Alt+Tab programskift er en god funktion at have afkrydset.
Den gør det muligt at skifte mellem allerede åbne
programmer ved blot at bruge tastekombinationen Alt+Tab
(beskrevet side 24).
Kontrolpanel 31
Pauseskærme er billeder, der dukker op, når skærmen har været uden aktivitet et
antal minutter. Oprindelig blev de lavet for at beskytte skærmens fluorescerende
belægning mod fastbrænding, men det er ikke længere aktuelt. I dag er det mest
tant og fjas. En pauseskærm kan dog have den funktion at forhindre nysgerrige
blikke i at snage i dine breve, mens du går på wc. Mange pauseskærme har desuden indbygget en adgangskode,
som skal benyttes for at komme tilbage til det afbrudte arbejde. Adgangskoden
for den enkelte pauseskærm fastlægges under Indstilling....
Tapet er en dug til at lægge over skrivebordet, så baggrunden bliver endnu mere spraglet.
Har du både mønster (kakler) og tapet (dug) på skrivebordet, kommer tapetet til at
ligge øverst. Hvilken kaffe ville du byde uventede gæster?
De forskellige tapeter findes som filer med efternavnet BMP i dit Windows-bibliotek.
De er efter min mening ikke for spændende. Du kan selv lave nye tapeter med tegneprogrammet
Paintbrush. Bruger du tapet på dit skrivebord, giver du afkald på hukommelse til andre ting.
Gitterindstilling er et mål for, hvor små ændringer i størrelsen af dine vinduer, der
skal vises på skærmen. Hvert trin svarer til 8 pixels (skærmpunkter).
Sættes Kornethed til 0, kan du flytte vinduerne trinløst. Prøv med tallet 2.
Rammebredde bestemmer tykkelsen af dine vinduesrammer. Prøv med tallet 3.
Er rammebredden for lille, bliver det svært at forvandle musemarkøren til en dobbeltpil, når du skal
ændre størrelsen på et vindue.
Afstand mellem ikoner måles i pixels. Der er tale om den vandrette afstand fra
ikon til ikon. Bliver tallet for lille, kommer titlerne nemt til at overlappe hinanden.
Prøv med en afstand på 75. Er dine ikontitler stadig for lange, kan du vælge
Linjeskift og få titlerne fordelt på to linjer.
Markørens blinkehastighed kan reguleres ved at trække i skydeknappen i nederste rude. Du ser umiddelbart
resultatet af din indstilling.

32
Kontrolpanel
Tastatur
Her kan du regulere, hvordan tastaturet skal reagere, når du holder
en tast nede. Du har sikkert prøvet at holde en tast nede for længe -
og fået tegnet gentaget mod din vilje. Det kan du modvirke ved at
vælge en lang Ventetid inden første gentagelse.
Du kan afprøve dine valg ved at placere markøren i Test-feltet
og dernæst holde en tast trykket ned.
Printere
Her kan du skifte mellem flere tilsluttede printere, forbinde en printer til en ny port samt indstille
printerens måde at udskrive på. Endvidere kan du installere en ny printer til dit system.
Lad os sige, at din nuværende printer er en HP
LaserJet. Da den er din eneste printer, er den opført
som din standardprinter. Den er tilsluttet LPT1,
som er den normale printerport. Klikker du på
Tilslut, kan du få et overblik over de mulige porte.
Hvis du vil kigge nærmere på printerens opsætning,
klikker du på Indstilling... og får nu en boks
med ruder, du kan ændre i.
Den første rude angiver printerens opløsning, dvs.
hvor finkornet den skal udskrive. Med indstillingen
300 dots per inch (forkortet 300 dpi) kan der
udskrives 300 prikker for hver tomme (25 mm),
altså 12 prikker pr. mm, hvilket er en rimelig opløsning.
Visse printere kan gå op til 600 dpi.
Den aktuelle indstilling for papirstørrelsen er A4.
Længere nede ser du, at papirets retning er valgt
som stående, dvs. på højkant. Du behøver ikke åbne
Udskriftsstyring for at skifte papirformat, da
denne funktion direkte er til stede i de fleste tekstog
billedprogrammer.
Vælger du Indstillinger... (det er anden gang, den samme betegnelse anvendes for at dykke endnu en
etage ned i lagene af bokse - ikke særlig overskueligt), får du en ny boks, hvor du kan regulere udseendet
af det trykte.
Dithering (udtales diðering) er en måde at gengive mellemtoner på. Den grove og den fine dithering
laver mellemtoner som raster (et regelmæssigt mønster af prikker, som bl.a. kendes fra avisbilleder)
med forskellige kornstørrelser. Line Art forvandler alle mellemtoner til enten farvede eller ufarvede
partier. Endelig kan du med skydeknappen i Intensitetskontrol gøre din udskrift mørkere eller lysere.

Lad os sige, at din HP Laserprinter er sendt til
reparation nogle dage. Du har nogle vigtige breve,
der skal udskrives, og henter naboens Canon
Bubble-Jet. Du låner samtidig en diskette med en
driver til model BJ-10e. En driver (udtales drajver)
er et lille program til at oversætte de signaler, der
skal sendes via kablet til den specielle printer.
I boksen Printere klikker du på Tilføj... for at
hente den nye Canon-driver ind på din harddisk.
På printerlisten vælger du det rigtige navn og
klikker på Installer... Herefter bliver du bedt om at
sætte disketten med Canon-driveren i A-drevet,
hvorfra den så kopieres over på harddisken.
Kontrolpanel 33
Driverne til de mest almindelige printere findes på Windows’ egne disketter, men printerens egen udgave
arbejder hurtigere, hvis den er opdateret (dvs. nyere).
Når du får din egen HP tilbage, kan du beholde Canon-printeren på listen over mulige printere (så
du kan bruge Bubble-Jet’en en anden gang i en snæver vending). Du skal blot huske at vælge den printer,
du faktisk bruger til et udskrivningsjob, som din standardprinter i boksen Printere.
Har du faxmodem på din PC, vil det typisk figurere som en printer, der vælges som standardprinter,
når du faxer et dokument.
International
Her kan du indstille til dansk standard på flere punkter.
Land tilpasser datoformat og papirstørrelser til
danske forhold. Sprog sørger bl.a. for, at en alfabetisk
sortering af ord sker på den danske måde.
Tastaturlayout sikrer, at de tegn, der er trykt på dit
danske tastatur, har den rigtige betydning for PC’en.
Måleenhed er her til lands metrisk.
Listeseparator bruges til at adskille ord eller tal i
serier. På dansk bruges semikolon.
I ruderne nederst kan du skifte format for dato, tid,
valuta og tal. Resultatet vises straks som eksempel.

34
Kontrolpanel
386 udvidet
Indstillingerne i 386 udvidet har at gøre med Windows’ måde at køre på i den såkaldte udvidede tilstand,
som kræver, at du har en vis mængde hukommelse (RAM), og at din regneenhed (processor)
mindst er af typen 386. Den eneste processor, der overhovedet kan køre Windows uden at opfylde
dette krav, er typen 286, som ikke længere fremstilles. Ikonet 386 udvidet vil kun findes i dit Kontrolpanel,
hvis du kører i udvidet tilstand, hvilket er overvejende sandsynligt.
Windows 3.11 kører udelukkende i udvidet tilstand.
Indstillingerne i 386 udvidet er for viderekomne,
men der er en enkelt detalje, som jeg finder vigtig
nok til at ofre opmærksomhed på - selv om den er
lidt kringlet. Det er den såkaldte swap-fil (udtales swårbfil).
Windows er meget hukommelseskrævende og kan bruge
næsten alt den RAM (Random Access Memory), du putter i
din PC. Når du køber PC’en er den allerede forsynet med et
vist antal små klodser med hver sin bid hukommelse. Du
kan når som helst supplere disse med ekstra RAM-kredse.
Mange anskaffer i dag en PC til at køre Windows med 4 MB RAM installeret, men opdager så, at det
går lidt trægt. Det skyldes, at Windows meget ofte har brug for mere hukommelse end 4 MB RAM -
og det mærkes øjeblikkeligt på hastigheden.
For at råde bod på sit umættelige behov for hukommelse parkerer Windows nemlig med jævne mellemrum
en del af RAM-indholdet i en særlig fil (swap-filen) på harddisken. Den samlede hukommelse
(som kaldes den virtuelle - tilsyneladende - hukommelse) bliver derved større end den faktiske
mængde RAM. Swapfilen er med til at forhindre, at Windows løber tør for hukommelse, men kan
samtidig medføre, at din PC bliver tung at danse med, fordi data flyttes mange gange hurtigere i
RAM’en end til og fra harddisken. Kræver dine opgaver meget hukommelse og har du for lidt RAM,
vil anvendelsen af swapfilen nedsætte PC’ens hastighed.
I 386 udvidet tilstand er Windows oprindeligt indstillet til at placere en midlertidig swap-fil i hovedbiblioteket
på din harddisk. Du mærker swap-filens tilstedeværelse, når lampen på forsiden af
kabinettet begynder at blinke - som tegn på at der flyttes data (swappes) til eller fra harddisken.
Windows fastsætter selv en passende størrelse på den midlertidige swap-fil, og sletter den igen, når
Windows afsluttes. Det er besynderligt, at Windows selv vælger en midlertidig swap-fil, idet en permanent
swap-fil arbejder mærkbart hurtigere. Mens du sparer sammen til mere RAM (til omkring 300
kr pr MB), bør du i det mindste gøre din swap-fil permanent!
Du klikker på knappen Virtuel hukommelse... og
får en boks, der viser dine nuværende indstillinger.
Du skal interessere dig for nederste punkt
Type, som viser om din swap-fil er permanent
eller midlertidig. Hvis der står Permanent, er alt
i orden og du klikker på OK.
Står der Midlertidig, skal du ændre den til
Permanent. Det gør du ved at klikke på Skift>>.

Den foregående dialogboks udvides nu med en ny
rude, hvor du bl.a. kan ændre swap-filens type og
størrelse. På nuværende tidspunkt er det gået op
for Windows, at du vil erstatte den midlertidige
swap-fil med en permanent.
I ruden Nye indstillinger skynder Windows sig (af
lutter dårlig samvittighed?) at foreslå en permanent
swap-fil.
Et kapitel for sig er swap-filens størrelse. Plads
til rådighed: er ledig plads på harddisken.
Maksimal størrelse: er den del af den ledige plads,
som udgør et sammenhængende stykke.
Kontrolpanel 35
Hvis den ledige plads på din harddisk er fordelt på en masse løsrevne stumper, kan swap-filen ikke
finde et sammenhængede område at ligge på - og det kræver den.
Anbefalet størrelse: er den del af den maksimale størrelse, som Windows synes, du skal bruge til
swap-filen. Ofte vil dette tal være i overkanten - og så må du selv skrive et lavere tal, f.eks. 8.000 KB
(= 8 MB). Når du har fundet frem til passende Nye indstillinger, klikker du på knappen med OK.
Du bliver nu bedt om at bekræfte, at der skal ændres i
indstillingerne for virtuel hukommelse. Når du har
svaret Ja, gøres du opmærksom på, at de nye indstillinger
først vil begynde at virke, næste gang
Windows startes.
Du klikker derfor på Genstart Windows for at bringe
den permanente swap-fil i anvendelse.
Det vil formodentlig medføre, at din Windows kommer
til at køre hurtigere.
Brug af virtuel hukommelse er nærmere beskrevet i
Knowware-hæfterne Brug din PC optimalt og Bag om
Windows.
Dato og tid
Her stiller du PC’ens indbyggede ur og kalender. Klokkeværket sidder
på maskinens bundkort i et kredsløb, der forsynes med strøm fra et lille
batteri, når maskinen er slukket. Når maskinen arbejder, lades batteriet
op. Hvis uret begynder at gå forkert, kan det skyldes, at du har moret dig
med et spil, der griber ind i tidtagningen (det sker heldigvis kun
sjældent).
Vil du stille Dato eller Tid, skal du med musen markere de tal, der skal rettes (på illustrationen er det
minutterne). Nu kan du klikke på pil-op eller pil-ned og få tallene til at øges eller mindskes. Du kan
også skrive de rigtige tal oven i de markerede. Når tallene er i orden, klikker du på OK.

36
Kontrolpanel
Drivere
Med dette værktøj kan du installere og fjerne drivere til Windows. En driver er et specialprogram, der
sørger for, at en enhed kan fungere sammen med din PC. Denne enhed kan f.eks. være et faxmodem,
et lydkort, en printer eller en skærm. Lige netop drivere til printer og skærm (se side 32 og 49) installeres
ikke gennem værktøjet Drivere, men det meste øvrige isenkram kan tilkobles her.
Du åbner værktøjet i Kontrolpanel og ser som det
første en liste over de drivere, der allerede er installeret
i dit system. Hvis du forsøger at fjerne dem,
får du at vide, at de bruges af systemet. Så dem
lader du være!
Klikker du på Tilføj, får du en ny liste, denne
gang over drivere, som ligger klar til installering.
I de fleste tilfælde vil den driver, der skal installeres,
findes på en diskette. Du skal så vælge den
øverste tekst på listen: Ikke angivet eller opdateret
driver. Opdateret betyder, at din driver på disketten
er nyere end en eventuel navnebror på listen. En
driver af nyere dato er som regel kvikkere end en
ældre. Du klikker på OK og bliver nu bedt om at
putte disketten i A-drevet. Skulle driveren ligge på
din harddisk, bruger du Gennemse...
Lad os tage PC’ens indbyggede højttaler som eksempel. Den lille højttaler (på størrelse med en femkrone),
der er placeret bag kabinettets forplade, bruges hovedsageligt til at frembringe primitive biplyde,
når du f.eks. trykker på en forkert tast. Men den kan også gengive de små lydfiler, der følger med
Windows. Lydeffekter og musik er den store dille på spil og de nye multimedie-programmer, der
ligefrem kræver lydkort installeret. Lydkortet fungerer i princippet som en udvidelse af den indbyggede
højttaler, der har svært ved at følge med, når lydene bliver for avancerede. Lydkortet har elektronik
til at forstærke signalerne fra lydfilerne og sende dem ud på større højttalere (endda i stereo).
Men både lydkortet og den indbyggede højttaler har det fælles, at de bruger en driver til at bearbejde
data, når en lydfil fyres af. Hvis du anskaffer et lydkort, følger der en driver med på en diskette.
Til enkelte typer lydkort kan du ligefrem bruge de drivere, som Windows fra starten er forsynet med.
Microsoft har lavet en speciel driver til PC-højttaleren, men driveren følger mærkeligt nok ikke
med Windows. Om det hænger sammen med, at højttalerens lydkvalitet er stærkt begrænset, skal jeg
ikke kunne sige.

Kontrolpanel 37
I et PC-blad fik jeg en diskette med Shareware-programmet
WHOOP, hvor også Microsofts driver til den indbyggede
højttaler var vedlagt.
Lad mig vise, hvordan du skal installere driveren, hvis du
får fingre i et lignende program.
Du putter disketten med driveren i A-drevet.
I boksen Tilføj vælger du Ikke angivet eller opdateret
driver og klikker på OK.
Straks bliver oplysningerne på disketten læst og overført
til en boks Tilføj ikke angivet eller opdateret driver,
hvor driverens navn optræder.
Du klikker igen på OK og ser en ny dialogboks, hvor du kan indstille driverens opsætning.
I eksemplet her er teksten på engelsk, men det går vel an. Til sidst opfordres du til at genstarte
Windows for at aktivere den nye driver.
Lydeffekter
Med til Windows hører fire små lydfiler, som kan
afspilles, hvis der er installeret en driver til højttaler
eller lydkort. Lydfilerne ligger i C:\WINDOWS og har
efternavnet WAV (forkortelse for wave = bølge).
De har en størrelse på ca. 10 Kb og en varighed på
ca. 1 sekund, dvs. at der kan være godt to minutters
lyd på en diskette fyldt med lydfiler.
Under værktøjet Lydeffekter i Kontrolpanel kan du sammenkæde bestemte begivenheder i Windows
med hver sin lydfil. Har du sat kryds i ruden Aktivér systemlyde og ud for begivenheden Windowsstart
vælger lydfilen TADA.WAV, vil der lyde en fanfare, hver gang du åbner Windows.
Lydfilerne kan redigeres med et program i gruppen
Tilbehør med det afsindige danske navn Audio Sampler
(det engelske ord Sound Recorder er mere sigende).
Programmet kan mixe lyde, tilsætte ekko, køre baglæns og den
slags. I et lille vindue ser du et digitalt billede af lyden. Jo større
udsvinget er fra midterlinjen, jo mere knald er der på lyden.
Prøv f.eks. at hente TADA.WAV ved at klikke på Filer efterfulgt af Åbn.. og afspil filen ved at klikke
på knappen med trekanten. Indsæt nu den samme lyd med Indsæt fil under punktet Redigér, så den
gentages. Afspil den nye dobbeltfanfare og gem den derefter med navnet TADATADA.WAV til brug ved
særligt festlige lejligheder. Find selv på andre narrestreger!
Har du ikke lydkort installeret, vil knappen med et billede af en mikrofon være sløret (deaktiveret).
Bruger du lydkort og har en mikrofon tilsluttet, vil du kunne indspille dine egne lyde med et tryk på
mikrofonknappen.
Når jeg starter Windows, bliver jeg mødt af min 10-årige datters stemme: “Velkommen til
Windows”. Jeg bliver så mindet om den verden, jeg vender ryggen, når jeg arbejder på min PC!

38
Hjælp
Hjælp
Windows-programmer har en enestående måde at yde hjælp på. Det synes omsider at være gået op for
dem, der laver programmerne, at folk ikke er vilde med at læse tykke manualer.
I Windows kan der være flere ting på skærmen ad gangen, og det har banet vejen for hjælpetekster,
der dukker frem sideløbende med, at problemerne opstår. Med det enkelte program følger som regel en
samlet hjælpetekst, der er opdelt i småbidder, som du kan få til at dukke op på det rigtige tidspunkt.
Hjælpeteksterne er opbygget efter en fælles Windows-standard.
Når du arbejder i et Windows-program, vil du ofte forgrene dig længere og længere væk fra udgangspunktet
og måske køre fast i et helt specifikt problem. Det kan sammenlignes med en natlig
rally-kørsel, hvor du pludselig befinder dig på en pløret markvej i ingenmandsland. Er du alene i bilen,
skal du først have lygten frem og indkredse din position - finde ud af, hvilken del af landet, du er
havnet i. Har du imidlertid en hjælper siddende på passagersædet med en stak kortblade på skødet, vil
det være nemmere at plante fingeren på et laset landkort og sige: “Vi er her!” Lige i det øjeblik har du
ikke brug for et kort over det overordnede motorvejsnet, men for et godt råd i den aktuelle mudderpøl.
På samme måde er hjælpeteksterne i Windows opdelt i detaljerede anvisninger, der kan føre dig
herfra og videre. Det geniale ved teksterne er, at programmet som regel ved, hvor i junglen du befinder
dig netop nu. Du behøver ikke først at orientere dig baglæns. Samtidig kan du springe rundt i stakken
af gode råd ved at klikke på særlige nøgleord. De begreber i hjælpeteksten, som uddybes et andet sted,
er fremhævet til dette formål. Dette fletværk af anvisninger indbyder til at gå på opdagelse, men
rummer samtidig muligheden for at fare vild. Af samme grund har du hele tiden lejlighed til at skabe
dig et overblik i hjælpeteksten.
I Programstyring findes en generel beskrivelse af hjælpefunktionen i Windows med navnet Brug af
Hjælp. Jeg har følt mig fristet til at bruge den som eksempel på, hvordan det hele virker, da denne beskrivelse
i sig selv er udformet som en hjælpetekst. Det ville imidlertid blive svært at holde form og
indhold adskilt, og jeg har derfor valgt at bruge et andet program som eksempel, nemlig Kontrolpanelets
museprogram. Iøvrigt vil jeg opfordre dig til selv at gå på opdagelse i Brug af Hjælp.
Museprogrammet er ét blandt flere værktøjer til indretning af din brugerflade i Programstyrings Kontrolpanel.
Lad os sige, at du vil ændre på musens hastighed, dvs. den strækning markøren flytter sig,
når du bevæger musen et vist stykke.
Du åbner Kontrolpanel, klikker på billedet af musen
og havner i den dialogboks, hvor du kan foretage dine
valg. Hvis du vil have hjælp til dine muligheder her,
trykker du på F1 helt foroven til venstre på tastaturet.
Ganske vist er museboksen forsynet med en Hjælpknap,
som har samme virkning, men jeg foretrækker
at bruge F1-tasten i dette eksempel, fordi den kan
bruges overalt - uanset tilstedeværelsen af en Hjælpknap.
F1-tasten er den universelle adgang til hjælp i
Windows.
Straks ryger du ind i en hjælpetekst til Kontrolpanel
- og heldigvis netop den, der handler om musen.

Hjælp 39
Hvis du er opsat på at gå i dybden med læsningen af teksten,
kan du maksimere den til at fylde hele skærmen. Men
du kan også trække hjælpevinduets ramme sammen, så du
kan se både teksten og den dialogboks, der omtales.
Hjælpevinduets opbygning er typisk: Øverst en titelbjælke
med navnet på det overordnede emne. Nedenunder en menubjælke
med punkter, der er gennemgående for hjælpetekster.
Efterfulgt af 5 knapper til særlige hjælpefunktioner.
Som regel vil du starte med at kaste dig over selve hjælpeteksten,
før du begynder at klikke på menuer og knapper.
Så dét gør vi også her.
Teksten vil som regel være en detaljeret forklaring til netop det emne, du er i gang med, når du trykker
på F1. Her har vi trykket F1, før vi overhovedet er trængt ned i musens mysterier, og vi ser derfor en
slags oversigt, hvorfra vi kan gå i dybden.
De fleste hjælpetekster er inde i beskrivelserne
garneret med stikord og små knapper,
som du kan klikke på. Stikordene har en anden
farve end den øvrige tekst, typisk grøn.
Hvis stikordet er understreget, bringer et klik dig hen til en helt ny hjælpetekst. Er stikordet understreget
med en punkteret linje, kan du klikke dig til en uddybning på stedet i form af en forklaring i en
boks. Den samme forklarende boks får du frem ved at klikke på en knap med et plus på.
Ønsker du en indholdsfortegnelse over et område, kan du
altid klikke på Indhold-knappen foroven. Indholdsfortegnelsen består
hovedsagelig af understregede stikord, hvorfra du kan klikke
dig ned til den ønskede småtingsafdeling.
Er du nogenlunde klar over, hvilket emne du vil vide noget
om (uden at vide hvor det er placeret), er Søg-funktionen værd at
bruge. Svagheden er selvfølgelig, at du ikke altid kender det helt
rigtige søgeord for det emne, du vil have hjælp til. Til gengæld kan
du forholdsvis hurtigt rulle gennem søgeordene.

40
Du starter med at skrive et søgeord i den øverste
rude. Vil du vide noget om indretningen af dit
skærmbillede, kan du nøjes med at indtaste skæ ,
hvorefter der nedenunder straks fremkommer
søgeord, som begynder med disse bogstaver,
f.eks. ordet skærmfarver. Er det noget i den
rigtige retning, klikker du på Vis emner.
De emner, som fortæller noget om skærmfarver,
vil nu dukke op i den nederste firkant. Du klikker
på det ønskede emne i ruden (teksten markeres)
og frembringer hjælpeteksten ved at klikke på
knappen Gå til.
Hjælp
Ofte er du nødt til at vove pelsen og forsøge dig med et søgeord, der blot smager lidt af det, du vil vide
noget om. Og så ellers zig-zagge videre frem via de grønne stikord. Havner du på et vildspor, kan du
enten hoppe baglæns et skridt ad gangen med knappen Tilbage - eller prøve en ny tur med Søg.
Et klik på Oversigt-knappen frembringer en boks med en fortegnelse over
de emner, du har søgt hjælp om. Efter en lang og udmattende rejse i
hjælpejunglen kan det være interessant at studere logbogen for at se, hvor
mange gange du er gået i ring.
Klikker du på Leksikon-knappen får du
en alfabetisk liste over ord, du kan
risikere at møde i Windows. Klikker du på et ord, bliver det
forklaret i en boks. Klikker du uden for boksen, lukker den igen.
I menuen Filer kan du med kommandoen Udskriv
emne sende den aktuelle hjælpetekst over til
printeren. Du får kun udskrevet teksten for det
emne, du i øjeblikket ser på skærmen. Der er ikke
mulighed for at udskrive den samlede hjælpetekst
som en hel manual. Meningen med on-line-hjælp er jo netop at undgå de tykke, langhårede
beskrivelser og nøjes med den information, der kan bruges her og nu.
Med Kopiér... under punktet Redigér kan du kopiere en bestemt del af hjælpeteksten til
klippebordet (se side 41), hvorfra den så kan hentes ind i et tekstprogram, f.eks. Write.
Normalt skal du først markere en tekst, inden du vælger Kopiér, men her er det omvendt.
Når du har valgt Kopiér..., ser du en boks med hjælpeteksten (renset for farver og knapper), som du nu
kan markere i. Først derefter vælger du den egentlige kopiering til klippebordet.
Befinder du dig på et særligt spændende sted i en hjælpetekst, kan du definere et bogmærke.
Du bliver bedt om at give bogmærket et navn, f.eks. Lise.
Næste gang, du klikker på samme menupunkt, ser du en nummereret liste over dine bogmærker
og kan med et klik vælge at komme tilbage til et bestemt afmærket sted.
Under menupunktet Hjælp kan du klikke på Altid øverst, hvis du ønsker at dine vinduer
med hjælpetekster skal ligge ovenpå alle øvrige vinduer på skærmen. Det kan sommetider
være en fordel.

Punktet Om Hjælp... indeholder lidt reklame for
Hjælp-programmet og er tilsyneladende komplet
uinteressant. Men tag ikke fejl: her skjuler sig et
par godbidder for den nysgerrige.
Udover versionsnummer og Copyright samt
brugerens navn indeholder boksens nederste del
en slags status for din brug af Windows.
Denne status kan du få frem under menupunktet
Hjælp i de fleste Windowsprogrammer. I rullemenuen
skal du klikke på ordet Om..
Hjælp 41
386 udvidet tilstand er en særlig effektiv måde at bruge Windows på, som kræver, at din processor
mindst er af typen 386. I dag er dette krav opfyldt på langt de fleste PC’ere. Se side 33.
Hukommelse er den ledige virtuelle hukommelse, dvs. den mængde RAM, som er til rådighed i
maskinen plus størrelsen af swapfilen (omtalt side 33). Hvis du f.eks. har 4 MB RAM og en swapfil på
8 MB, er den totale virtuelle hukommelse på 12 MB. Som regel vil Windows bruge løs af RAM (som
er hurtigere), inden der swappes til harddisken. Viser din status i dialogboksen f.eks., at den ledige
hukommelse er på 8,5 MB, kan du risikere, at din RAM er ved at være opbrugt! Hvis swapfilens 8 MB
slet ikke har været i brug, er der kun 0,5 MB RAM tilbage.
Jeg vil ikke anbefale dig at undersøge størrelsen af den ledige hukommelse i tide og utide. Du skal i
stedet holde øje med den lille lampe på forsiden af dit kabinet, som lyser, når der sker ting og sager på
harddisken. Du kan også høre den spinde katteagtigt som tegn på aktivitet. Sker det med jævne mellemrum
- samtidig med, at PC’en bliver mere træg - kan det tyde på lavvande i RAM-beholdningen. I
det tilfælde er det smart at gemme dit arbejde, afslutte Windows og genstarte maskinen. Det kan du
læse mere om i Bag om Windows 3.1.
Systemressourcer, der angives som en procent, er et udtryk for, hvor meget overskud til at håndtere
grafik, der er til rådighed i Windows. Når du kommer ind i dialogboksen, har du allerede startet
Programstyring og åbnet et par vinduer, så du vil aldrig se tallet 100%. Du vil sandsynligvis aldrig
opleve et tal over 86%. Hver gang der f.eks. vises et nyt vindue på skærmen, formindskes tallet med
omkring 2%. Kommer de ledige systemressourcer ned på 15%, går dine vinduer i baglås, så du bliver
nødt til at genstarte Windows. Ligger tallet over 40%, er du på den sikre side.
Hvis du i det daglige får lyst til at kigge på hukommelse og systemressourcer, behøver du som
nævnt ikke bruge programmet Hjælp, da du kan finde de samme oplysninger i de fleste Windowsprogrammer.
Det er lidt forvirrende, at Hjælp både er titlen på et selvstændigt program og
overskriften (yderst til højre) på Windows-programmernes fælles rullemenu. Prøv selv at finde en
status for hukommelse og ressourcer i boksen Om Programstyring.. under Hjælp i Programstyring.

42
Klippe og klistre
Klippe og klistre
Ved hjælp af klippebordet kan du flytte tekst og billeder fra det ene program til det andet. Det er efter
min mening en af de mest geniale sider ved Windows.
Lad os sige, at du har et billede af to personer og gerne vil
bruge ansigtet af den ene til at sætte ind i et brev. Du laver
nu et udklip af ansigtet enten med en saks eller ved at tage en
kopi af det.
Bruger du saksen, kommer ansigtet til at mangle i det
oprindelige billede - ligesom en avis, hvor de
udklippede annoncer har efterladt et firkantet hul. Tager
du en kopi af billedet, vil det oprindelige billede
forblive uændret.
Du skal forestille dig, at du ved siden af dit skrivebord har et mindre bord stående, hvor du anbringer
dit udklip. Her ligger det, mens du finder det brev, hvor ansigtet skal sættes ind.
Når du har fundet frem til det rigtige sted, rækker du over på det lille bord, henter ansigtet og
klistrer det ind i brevet.
Alt dette kan du gøre elektronisk i Windows. Klippebordet er en særlig del af PC’ens hukommelse,
der midlertidigt kan gemme et udklip. Du skal bare vænne dig til, at klippebordet kun kan rumme ét
udklip ad gangen.
Det første, du skal gøre, er at markere dit udklip. I de fleste billedprogrammer
findes et værktøj til at udvælge en særlig del af et billede med. Ofte kan du aktivere
værktøjet ved at klikke på en knap, der har et billede af en pil (eller en saks).
Med musemarkøren kan du nu trække en elastisk ramme henover det, der skal udvælges. I de fleste
tekstprogrammer markeres teksten, når du trækker markøren henover den (med venstre knap nede).
Klippebordets vigtigste funktioner sidder som regel under punktet Redigér i programmets
menubjælke. Her kan du hente udklippet over på klippebordet ved at vælge Klip (svarende til at bruge
saksen) eller Kopiér.
Nu skal du finde dét sted, hvor udklippet skal bruges, eventuelt i et andet vindue. Når markøren står
det rigtige sted, vælger du igen Redigér og dernæst Sæt Ind. Du kan gentage Sæt Ind flere gange efter
hinanden, fordi klippebordets indhold er uændret. Først når du henter et nyt udklip ind med Klip eller
Kopiér, vil klippebordets indhold blive udskiftet.
Når du fjerner en bid af et billede med Klip, vil der blive en bar plet på det sted, hvor du har taget
noget væk. Når du fjerner en bid af en tekst med Klip, bliver den manglende tekst ikke synlig på
samme måde. Teksten vil flyde sammen på begge sider af hullet uden at efterlade spor.

I langt de fleste Windowsprogrammer
kan du bruge disse genvejstaster
til klippebordet:
Ctrl+X Klip
Ctrl+C Kopiér
Ctrl+V Sæt ind
PrintScrn Kopi af skærm
Alt+PrintScrn Kopi af vindue
Klippe og klistre 43
Dette hæfte vrimler med eksempler på anvendelse
af klippebordet. I nogle tilfælde har jeg overført
en kopi af hele skærmbilledet til klippebordet ved
at trykke på tasten PrintScreen (der sidder til
højre for F12). Andre gange har jeg lavet en kopi af det
aktive vindue med Alt+PrintScreen. Denne kopi har jeg så
indsat i et billedbehandlingsprogram, hvor de overflødige
ting er blevet skåret væk.Til sidst er det færdige udsnit
kopieret tilbage til klippebordet, hvorfra det er indsat i min
tekstbehandler.
Hvis du vil se det nuværende indhold af dit klippebord, skal du dobbeltklikke på ikonet
Udklipsholder i programgruppen Tilbehør. Dette program er udelukkende beregnet på at
kigge og berører ikke (hvad man kunne fristes til at tro) klippebordets funktioner.
Det eneste indgreb i klippebordet, du kan foretage med Udklipsholder, er at slette dets nuværende
indhold. En sletning er overflødig, hvis du er i færd med at bruge klippebordet,
fordi det nyeste klip hele tiden erstatter det foregående.
Er du imidlertid færdig med at klippe og klistre, kan du frigøre en bid af maskinens
hukommelse ved at slette det sidste klip. Det er værd at huske, hvis du kommer i bekneb.
Udklipsholder er især på sin plads, hvis du kommer i tvivl om indholdet af dit sidste klip. Klippebordet
arbejder nemlig så hurtigt og lydløst, at det sommetider kan være svært af huske, hvad der
egentlig blev overført.
Du kan i Udklipsholderen gemme dit nuværende klip som en fil på harddisken. Filen får
efternavnet CLP (af engelsk Clip) og kan senere hentes ind på klippebordet med
funktionen Åbn... under punktet Filer
I Windows for Workgroups er Udklipsholder udvidet med en klippebog, der kan
fastholde en række af dine sidst foretagne klip.
Et eksempel
Lad os som en øvelse prøve at sætte et billede fra Paintbrush ind i en tekst lavet med Write.
Du åbner først Paintbrush ved at dobbeltklikke på ikonet
i Tilbehør. Når programmet er åbnet, vælger du på
menubjælken Filer og dernæst Åbn....
I dialogboksen Åbn finder du billedet BILER.bmp i
C:\WINDOWS. Det er en patchwork-lap, der er beregnet
til at fremtrylle en parkeringsplads på dit skrivebord, men den kan godt
bruges her. Har du en engelsk Windows, kan billedet hedde CARS.bmp .
Du klikker på OK og ser nu billedet øverst til venstre i Paintbrush-vinduet.
Under gennemgangen af Paintbrush side 52 har jeg stærkt understreget, at det er vigtigt, du
vælger størrelsen af dit billede, inden du går i gang med at bruge værktøjerne. I denne øvelse
betyder det ikke noget, da det billede, du arbejder med, ikke skal gemmes på harddisken.
Print
Scrn
SysRq

44
Klippe og klistre
Først skal du markere billedet med det værktøj, der forestiller en saks med et
firkantet udsnit. Når du klikker på værktøjet og fører markøren ind over billedet,
forvandles markøren til et sigtekorn (et trådkors). Det gælder nu om at føre
markøren hen over billedet fra hjørne til hjørne, mens du holder venstre
museknap nede. Du kan trække din markering hen over billedet som en punkteret
elastik-firkant.
Du skal vente med at trykke venstre museknap ned, til du har placeret sigtekornet helt
ude i et hjørne af billedet. Det skal foregå med tungen lige i munden, fordi markøren
skifter tilbage til sit oprindelige udseende som en pil, når det kommer uden for billedkanten.
Så snart du har sigtekornet helt ude i hjørnet, trykker du museknappen ned og
begynder at trække. Nu bliver markøren igen til en pil, men denne gang i ledtog med den elastiske
markeringsfirkant. Kommer du til at lave en markering, der ikke starter helt fra kanten af billedet, kan
du annullere den ved at klikke på et andet værktøj - og så starte forfra efter at have klikket på det
firkantede sakseværktøj igen.
Når du har markeret billedet, skal det over på klippebordet med Klip under Redigér.
BILER.bmp, som før var et billede af en bil, ændres nu til en tom firkant. Bilen er kørt og befinder sig
nu på klippebordet (i PC’ens hukommelse). Du afslutter Paintbrush med Afslut under punktet Filer og
bliver spurgt, om du vil gemme ændringerne i BILER.bmp. Her svarer du Nej, for ellers bliver det
nuværende billede (den tomme firkant) sat ind som BILER.bmp på harddisken i stedet for billedet af
bilen.
Nu er du tilbage i Programstyring, hvor du i
Tilbehør kan dobbeltklikke på ikonet for
Write. I Write-vinduet skriver du:
Disse biler
og trykker Enter for at få en ny linje.
Du sætter nu billedet ind, dér hvor markøren står,
ved at vælge Redigér efterfulgt af Sæt ind. Straks
hopper billedet af bilen ind i din tekst. Prøv at
gentage indsætningen, indtil du har tre billeder.
Du skriver nu under det tredie billede:
stammer fra Windows
Til slut kan du vælge at gemme dit dokument i det
såkaldte Write-format, dvs. som en fil med efternavnet
WRI (de tre første bogstaver i ordet Write) f.eks. 3BILER.WRI.
Write-formatet er i stand til at gemme de billeder, du har sat ind i teksten.
Hvis du i Write f.eks. gemmer dokumentet i tekstformat (med efternavnet
TXT), er det kun teksten, der gemmes.
Som du ser, opfatter Write hvert af de indsatte biler som et enkelt tegn, der automatisk efterfølges af
et linjeskift (hver bil fylder en hel linje). Derfor kan billedet kun gentages lodret - og ikke på begge
leder, som det sker, når det bruges som tapet på dit skrivebord.
Store tekstprogrammer som AmiPro, Word og WordPerfect kan placere et billede i et særligt felt, som
den øvrige tekst kryber uden om. Det er det, der anvendes de fleste steder i dette hæfte.
Formålet med denne øvelse er at anskueliggøre, hvordan tekst og billeder kan flyttes fra program
til program ved hjælp af klippebordet. Endvidere har du set, hvordan klippebordets indhold kan
bruges flere gange i træk.

Udskriftsstyring 45
Udskriftsstyring
Da hver printer har sin egen måde at fortolke de enkelte tegn på, skal Windows kende dens særpræg
for at kunne fodre den rigtigt. Når du udskriver et dokument, skal det derfor først via en driver omdannes
til en særlig kode, som passer til printeren. Dernæst skal Windows kende den port, som
printeren er sluttet til.
En port er en udgang fra PC’en - som regel et stik med et kabel bag på maskinen. Din PC kan godt
have flere printere tilsluttet - én til hver sin port.
Opgaven med at omdanne dokumentet og sende det ud i det rigtige kabel kaldes et udskriftsjob.
Programmet, der sammen med driveren klarer disse ting, hedder Udskriftsstyring. Udover at holde
orden på printertyper og porte kan Udskriftsstyring administrere flere udskriftsjobs på samme tid. De
enkelte jobs bliver lagt i en printerkø i den rækkefølge, de sættes i gang.
Normalt har du slet ikke brug for at starte Udskriftsstyring,
når du skal udskrive. Det klares automatisk via
det tekst- eller billedprogram, hvori du bestiller din
udskrift. Som regel vil jobbet blive udført i baggrunden,
dvs. at du kan lave andre ting imens. Nederst på
skrivebordet vil du kunne se en minimeret
udgave af Udskriftsstyring som tegn
på, at jobbet er i gang.
Du har kun brug for at starte Udskriftsstyring i et vindue,
når noget skal ændres. Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis
der går koks i et udskriftsjob. Du har måske ikke tændt for
printeren eller har glemt at komme nok papir i bakken.
Eller kablet mellem PC og printer er ikke forbundet
ordentligt.
I disse tilfælde vil Udskriftsstyring komme med en
påmindelse. Heldigvis behøver du ikke starte helt forfra med dine printerjobs, når der sker sådanne
uregelmæssigheder. Udskriftsstyring venter tålmodigt med sin printerkø, mens du febrilsk famler efter
printerens hovedafbryder. Når tingene er bragt i orden, klikker du på Prøv igen.
En anden mulighed er, at du har mere end én printer tilsluttet og har givet besked om at udskrive på
dén, der ikke er valgt som din standardprinter. Så kan du klikke på Annullér og starte Udskriftsstyring
for at få situationen under fornyet kontrol.

46
Udskriftsstyring
Vinduet til Udskriftsstyring har foroven en sparsom
menubjælke med tre knapper nedenunder.
Til højre for knapperne vises printerens
nuværende status i en boks.
Meddelelsen vil typisk fortælle, om printeren er parat til at udskrive, i gang med at udskrive eller gået i
stå midt i et job.
På den store flade under knapperne står de enkelte udskriftsjobs på hver sin linje. Du kan se, hvor
mange procent af hvert job, der er udført.
Hvis der i menuen Vis er sat mærker ud for Dato og tid sendt samt Udskriv filstørrelse,
vil disse størrelser findes i beskrivelsen af de enkelte jobs.
Klikker du på et udskriftsjob, vil det blive markeret (som regel med en mørkere
stribe).
På de tre knapper foroven kan du nu sætte jobbet i stå med Pause, fortsætte jobbet
med Genoptag eller fjerne jobbet fra køen med Slet.
Hvis du vil lave om på printerindstillingen, skal du klikke på Indstillinger.
Da Udskriftsstyring kan køre i baggrunden - dvs. samtidig med at du laver
andre ting - kan du indstille udskriftsjobbet til at have forskellig prioritet i
forhold til dine øvrige aktiviteter.
Under næste punkt indstiller du, hvordan du skal råbes op, hvis printeren af
en eller anden grund ikke er aktiv. Blink hvis inaktiv sørger for, at ikonet for
Udskriftsstyring forneden på skrivebordet giver sig til at blinke i tilfælde af
printerstop. Dobbeltklikker du dernæst på ikonet, ser du en fejlmeddelelse.
Med det nederste menupunkt Vælg printer... får du adgang til en dialogboks svarende til værktøjet
Printere i Kontrolpanel. Her kan du skifte mellem flere tilsluttede printere, forbinde en printer til en ny
port samt indstille printerens måde at udskrive på. Endvidere kan du installere en ny printer til dit
system.
I starten af min Windows-karriere havde jeg tit problemer
med at bruge Udskriftsstyring rigtigt.
Flere gange kom jeg i mit tekstprogram til at starte det
samme udskriftsjob flere gange, fordi jeg ikke kunne
overskue, hvad der foregik. Når jeg omsider fik åbnet
Udskriftstyring, så jeg til min rædsel, at mit brev til skattevæsenet
var ved at blive udskrevet i flere omgange.
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne annullere samtlige udskriftsjob ved blot at lukke Udskriftsstyring.
Derefter kunne jeg lettet vende tilbage til mit brev og starte en ny udskrivning.

DOS-programmer under Windows 47
DOS-programmer under Windows
Kommer du i besiddelse af en fil med efternavnet EXE (af engelsk: to EXEcute = at udføre en opgave),
kan du ikke umiddelbart se, om der er tale om et Windows- eller et DOS-program. Vil du afgøre, om
programmet er af den ene eller den anden slags, er det lettest at starte det fra DOS. Et DOS-program
vil her starte uden vrøvl. Et Windows-program vil derimod frembringe fejlmeddelelsen: This program
requires Microsoft Windows. Det betyder, at du skal starte Windows for at køre programmet.
Har du først startet Windows, kan du køre både DOS- og Windowsprogrammer. Men er der overhovedet
en grund til at køre et DOS-program fra Windows? Ja, der kan være et par fordele:
• Hvis størstedelen af dine programmer er Windows-programmer, er det praktisk at bruge
Programstyring som udgangspunkt for begge typer. Har du startet Windows og vil køre et DOSprogram,
behøver du ikke først afslutte Windows.
• De fleste DOS-programmer kan køre i et vindue fra Programstyring.
• Et DOS-program i et vindue kan køre samtidig med andre programmer.
Samarbejdet mellem DOS og Windows er ikke helt nemt at gennemskue. Hvordan fordeles styringen
mellem de to systemer? For at give dig et billede af forholdet, vil jeg sætte et par skibe i vandet:
Her er DOS vist som en færge med en lille kommandobro.
Det svarer til, at DOS kører alene. Du kan indtaste
kommandoer ved prompten og starte DOS-programmer.
Nu er Windows startet ovenpå DOS.
Det er stadigvæk DOS, der trækker læsset, men kommandoerne
er helt overtaget af Windows.
Her er DOS og Windows fælles om kommandoen.
Det svarer til at have startet et DOS-program i et vindue.
Begge kommandobroer kan bruges samtidigt eller på skift.
Du kan starte et DOS-program fra Windows på samme måde som et Windows-program.
I Programstyring kan du oprette et ikon og starte programmet ved at dobbeltklikke på det.
Eller du kan sætte programmet i gang med kommandoen Kør... under Filer i Programstyring. Men bag
kulisserne opfører de to slags programmer sig forskelligt. Når du starter et DOS-program fra
Programstyring - et såkaldt DOS-job - savner Windows en række oplysninger, som de rigtige
Windowsprogrammer har indbygget. Bl.a. vil Windows gerne vide, om programmet skal fylde hele
skærmen eller optræde i et vindue.
Disse oplysninger kan du skrive i en såkaldt PIF, der hører til DOS-programmet.
PIF betyder Program Informations Fil.
Arbejdet med PIF er en hel videnskab, som du kan læse mere om i Bag om Windows.
Som begynder behøver du ikke bekymre dig om PIF. Windows er heldigvis sådan indrettet, at der
bruges en standardindstilling til DOS-jobbet, hvis der mangler en PIF.

48
DOS-programmer under Windows
Selv bruger jeg flittigt DOS-programmet Norton Commander til at holde styr på mine filer, også selv
om jeg befinder mig i Windows. Programmet har nogenlunde de samme egenskaber som Windows’
Filhåndtering (se side 22), men personligt finder jeg DOS-programmet betydeligt mere genialt.
Når jeg starter Norton Commander fra et ikon i
Programstyring, har jeg via en PIF (se forrige side)
givet Windows besked på at overlade hele
skærmen til DOS-programmet. Sommetider er det
imidlertid en fordel at kunne holde øje med flere
programmer samtidig - og så lægger jeg Norton
ind i et mindre vindue.
Hvis et Windows-program fylder hele skærmen
(er maksimeret), kan jeg klikke på de små knapper
med pile for at skifte størrelse. Det kan jeg ikke i
et fuldskærms DOS-job, som jo ikke har nogen
menubjælke.
I stedet bruger jeg tastekombinationen Alt+Enter
(Alt-tasten holdes nede, mens der trykkes på
Enter), som øjeblikkelig anbringer Norton
Commander i et vindue med Programstyring
bagved. Hvis jeg senere vil tilbage til fuld skærm,
trykker jeg igen Alt+Enter.
Selvom mit DOS-vindue ikke har en menubjælke,
har jeg alligevel adgang til er en række
vigtige funktioner via vinduets kontrolmenu,
der fås ved at klikke på kontrolknappen i
øverste venstre hjørne.
Med Skift til.. kan jeg frembringe Job-listen. Og med Redigér har jeg adgang til klippebordet.
Ikoner i løs vægt
Mens de fleste Windows-programmer har indbygget deres eget ikon i deres EXE-fil, vil DOSprogrammer
i Windows automatisk blive tildelt et kedeligt ikon, der forestiller en skærm med
teksten MS-DOS. Heldigvis findes ikoner i løs vægt som selvstændige filer med efternavnet ICO.
Disse ICO-filer kan du når som helst bruge til at udskifte et eksisterende ikon.
Norton Commander hører til de DOS-programmer, der
er forsynet med sin egen ikonfil, NC.ICO, til brug i
Windows. Det eksisterende ikon kan udskiftes som
beskrevet side 21.
I dialogboksen skriver du drev, bibliotek og navn for
den nye ICO-fil i ruden foroven.
Når du klikker på OK er NC.ICO blevet en del af programmets parametre i Windows.
Har du mod på selv at lave ikoner til dine programmer, kan du
gøre det ved hjælp af en såkaldt ikon-editor. Du kan læse mere om
disse små tegneprogrammer i Shareware til Windows.

Start af museprogram 49
Start af museprogram
Når du arbejder i DOS (uden at have startet Windows), skal musen aktiveres ved at starte et museprogram.
Som regel gøres det ved at skrive kommandoen MOUSE ved DOS-prompten, altså
C:\>MOUSE
På mange maskiner udføres denne kommando automatisk, hver gang PC’en tændes, fordi en linie
med kommandoen MOUSE findes i filen AUTOEXEC.BAT.
Når Windows startes (ovenpå DOS), igangsætter Windows selv sit eget museprogram uafhængigt
af, om der allerede er startet et museprogram i DOS. Det forudsætter, at din Windows oprindeligt er
installeret til at bruge mus. Windows’ eget museprogram - en musedriver kaldes den - vil virke i alle
ægte Windowsprogrammer, dvs. i programmer, der foregår i et vindue med egen indbygget menubjælke
og hele pivtøjet. Kører du udelukkende Windows-programmer, behøver du altså ikke tænke på at
igangsætte et museprogram.
Sagt i korthed:
Noget andet er, hvis du fra Windows starter
et DOS-program - hvad enten det fylder hele
skærmen eller kører i et vindue. Her kan du
ikke være sikker på, at Windows’ egen mus
virker. Du er afhængig af, om der er startet et
museprogram under DOS - vel at mærke
inden du har startet Windows.
• Skal du kun bruge musen til Windows-programmer, skal du intet særligt foretage dig.
• Skal du bruge musen til DOS-programmer, skal du starte musen i DOS, inden du starter Windows.
Som begynder skal du ikke rode for meget med DOS-programmer i vinduer, fordi det kræver en
del komplicerede indstillinger. Lige nu skal du bare vide, at det er en mulighed i Windows. Du kan
læse mere i Bag om Windows.
DOS-prompt fra Windows
Fra Windows kan du - ud over at køre DOS-programmer - også skrive kommandoer direkte til DOS.
For at det kan ske, må Windows midlertidigt overlade roret til DOS:
Mens Windows stilles i bero, overgives kommandoen atter til
DOS. Det svarer til at dobbeltklikke på ikonet DOS-prompt.
Du kan skrive kommandoer ved prompten - som om Windows
ikke var startet - og senere vende tilbage til Windows.
Det ikon, du skal dobbeltklikke på for at frembringe den traditionelle DOS-prompt,
findes i Systemgruppen. Når DOS-prompten dukker frem, sker det for fuld skærm -
præcis som hvis Windows ikke var startet. For at afslutte DOS-prompten og vende
tilbage til Windows, skal du skrive kommandoen EXIT og trykke Enter.

50
Windows installation
Windows installation
Jeg var længe om at finde ud af, hvad ikonet med Windows installation skulle være godt for i
Systemgruppen. Ret beset henviser ikonet jo til det program, der har været brugt til at
installere Windows på din harddisk. Og når Windows nu er installeret, skulle programmet
kunne undværes i Programstyring ...tænkte jeg altså.
Installationsprogrammet til Windows viser sig at være til nytte, når bestemte dele af Windows’ opsætning
skal ændres. Under en Windows-installation bliver du stillet en række spørgsmål om den
måde, du vil have Windows til at køre på. Kun de filer, der er nødvendige for at lave den opsætning,
du beder om, bliver kopieret fra installationsdisketterne over på harddisken. Resten bliver pænt liggende
på disketterne. Hvis du vil lave om på den oprindelige opsætning, kan installationsprogrammet
hente de manglende filer fra disketterne ind på harddisken.
Lad os sige, at din Windows-opsætning kører med VGA-opløsning og 16 farver. Det betyder, at din
skærm gengiver 640 x 480 punkter, der hver kan have 16 forskellige farver. Hvis du gerne vil gøre dit
skærmbillede mere finkornet, kan du skifte til Super VGA-opløsning (forkortet SVGA), der gengiver
800 x 600 punkter. Det springende punkt er, om skærmen er i stand til at vise SVGA - eller rettere: om
dit skærmkort kan klare det. Signalerne fra PC’en til skærmen bearbejdes nemlig af et særligt kort,
inden de slippes ud i skærmkablet bag på kabinettet. I dag kan de fleste nye skærmkort klare SVGA.
Ud over den tilstrækkelige hardware (skærm og kort) skal du også have fingre i den rigtige driver.
Driveren til SVGA ligger på Windows-disketterne, og kan bringes i anvendelse med installationsprogrammet.
Du dobbeltklikker på ikonet Windows installation
og præsenteres for en beskeden boks, hvor
du kan se din nuværende opsætning. Klikker
du på Indstillinger, kan du se nogle muligheder
for at lave ændringer.
Skift systemindstillinger... vedrører opsætningen af skærm,
tastatur, mus og netværk.
Installér programmer... laver ikoner for programmer på din
harddisk.
Tilføj/fjern Windows komponenter... handler om valgfrit tilbehør,
dvs. filer, der ikke er nødvendige for Windows.
Da du vil ændre indstillingen for skærmen, klikker du på Skift systemindstillinger...
og får gentaget den første boks, men denne gang med pileknapper
til at kigge nærmere på udvalget af drivere.
Du klikker på pilen ud for Skærm: og ser en liste over de
drivere, som systemet kender til. De er hverken komplette eller
idiotsikrede! Det betyder, at du sagtens kan installere andre
drivere end dem på listen, f.eks. fra en diskette, du har fået fat i.
Omvendt kan du risikere, at en driver på listen (som er dem, Windows kan fremskaffe) ikke fungerer
sammen med dit skærmkort. Der er ikke frit valg på alle hylder. Det bedste, du kan gøre, er at vente
med at skifte systemindstillinger, til du har taget en kopi af dine to systemfiler WIN.INI og
SYSTEM.INI (se side 22).

Du klikker på Super VGA [800x600, 16 farver],
der straks hopper op i ruden som dit valg.
Du bekræfter ved at klikke på OK.
Sommetider vil den driver, du skal bruge, allerede findes
på din harddisk. Det kan f.eks. være, at du tidligere
har brugt SVGA, men er gået tilbage til VGA. Skifter
du igen til SVGA, behøver du ikke gentage kopieringen
fra dine Windows-disketter, men kan nøjes med at
bruge de filer, du tidligere har kopieret.
Windows installation 51
Det viser sig, at de filer, der skal bruges til at køre
SVGA, findes på nr. 1 og 2 af de disketter, som
Windows installeres fra.
Du sætter diskette nr.1 i A-drevet og klikker på
OK. Undervejs kan du følge slagets gang i en
række bokse. Foruden selve driveren skal der
kopieres nye skærmskrifter og andre mindre filer.
Når kopieringen er færdig, skal Windows genstartes,
før ændringerne kan træde i kraft. Du afslutter
installationen ved at klikke på knappen Genstart
Windows.
Når Programstyring igen toner frem på skærmen vil
det være i den nye SVGA opløsning. Undertiden
kan ændring af opløsning medføre, at du må regulere
på skærmens knapper for at få billedet til at stå
rigtigt.
Præinstalleret Windows
Mange, der i dag køber en ny PC, får DOS og Windows med i købet, så de begge er installeret på
forhånd. Fordelen er, at du bliver fri for at sidde og putte disketter i maskinen - den er klar til brug.
Ulempen kan være, at du mangler installationsdisketterne! For Windows’ vedkommende medfører det
bl.a., at du er låst fast i din nuværende opsætning. Iøvrigt er du på spanden, hvis der kommer så meget
uorden i dine filer, at du må installere Windows forfra.
De fleste PC’ere med præinstalleret DOS og Windows har dog en løsning på dette problem: de filer,
der hører hjemme på installationsdisketterne ligger for sig selv på harddisken - parate til at rekonstruere
de manglende installationsdisketter. Som regel er PC’en i DOS forsynet med en menu, hvor
du kan vælge at kopiere disse filer til et sæt nye disketter. Kopieringen foregår automatisk - du skal
bare have en æske formaterede disketter klar og putte en ny i A-drevet, hver gang du får besked på det.
Hvis du ikke har et sæt installationsdisketter til Windows stående i skabet, så skynd dig at få det!
Har du problemer med at lave disketterne på din PC, så henvend dig straks til din forhandler med en
æske nye disketter og få ham til at hjælpe dig.

52
Nyttige programmer Paintbrush
Nyttige programmer Paintbrush
Du kan tegne og male i programmet Paintbrush, der ligger i gruppen Tilbehør.
Når du åbner programmet ved at dobbeltklikke på ikonet, ser du straks arbejdsfladen med
redskaberne ude til venstre:
Vælg udsnit Vælg firkantet udsnit
Spraydåse
Tekst
Erstat farve
Fjern farve
Udfyld
Pensel
Kurve
Streg
Rektangel
Fyldt rektangel
Afrundet ..
Fyldt afrundet ..
Ellipse
Fyldt ellipse
Polygon
Fyldt polygon
Tykkelse
af pensel
Baggrundsfarve Forgrundsfarve Farvepalet
I Paintbrush arbejder du med farvede punkter svarende til dem, dit skærmbillede er sammensat af - en
slags kulørte mosaikfliser. Billeder, der består af sådanne pixels, kaldes bitmap.
Inden du kaster dig over de indbydende redskaber og tværer dine
farver ud over det tomme lærred, er der en kedelig ting, der skal
overstås: du skal sørge for, at dit billede har en passende
størrelse! Det svarer til at vælge et lærred med en bestemt bredde
og højde. Vælger du et kæmpelærred og nøjes med at tegne en
beskeden blå krussedulle oppe i det ene hjørne, vil dette billede
(som fil på din harddisk) komme til at fylde ligeså meget som en
efterligning af Rembrandt i samme størrelse. Paintbrush er
ligeglad med, om du maler ud til kanten eller ej. Et billede i 256
farver på 15 x 10 cm fylder f.eks. mere end en kvart Megabyte (dvs. filen er på over 250.000 tegn).
En anden grund til at begrænse størrelsen er, at du ikke altid kan se hele billedet, hvis det er større
end arbejdsvinduet i Paintbrush. Dukker der rullepaneler op i arbejdsvinduet, er en del af billedet
skjult.
Du starter altså med at vælge Indstillinger efterfulgt af Billedegenskaber og skriver størrelsen. Har
du først fundet frem til en passende størrelse, behøver du ikke ændre billedegenskaberne ved hvert nyt
billede. Størrelsen huskes fra gang til gang, indtil du fastsætter nye værdier.
Hvad enten du bruger et stort eller lille billedformat, er det en fordel at maksimere det samlede
Paintbrush-vindue, mens du arbejder. Det er fjollet at nørkle med et lille vindue, når du kan få programmet
til at fylde hele skærmen.
Nu kan du gå i gang med at tegne og male ved at klikke på det redskab, du vil bruge.Vil du
f.eks. bruge penslen, bliver markøren til en prik, som du kan male med ved at holde venstre
museknap nede.

Nyttige programmer Paintbrush 53
Malerullen udfylder med farve, indtil den støder på en anden farve. Vil du udfylde et
afgrænset område, skal du sikre dig, at området er omgivet af farve hele vejen rundt - ellers
løber farven ud og kan brede sig til størstedelen af billedet. Du skal være opmærksom på, at
farven kun lægger sig i den synlige del af arbejdsvinduet.
Du maler med forgrundsfarven, som er vist i det inderste prøvefelt i venstre side af paletten. Du kan
skifte forgrundsfarve ved at klikke med venstre museknap på en hvilken som helst farve i paletten.
Klikker du i stedet med højre museknap, får du en ny baggrundsfarve, som bl.a. bruges
af de to slags viskelæder oven over penslen og malerullen. Det almindelige viskelæder
til højre (som snarere burde hedde korrekturlak) overmaler alt med baggrundsfarven.
Dobbeltklikker du på viskelæderet, slettes hele billedet (flasken er væltet - der er rettelak over det
hele!)
Viskelæderet til venstre maler ligeledes med baggrundsfarven, men kun på de steder, hvor der i
forvejen er malet med den aktuelle forgrundsfarve. Det fungerer som et erstatningsredskab og kan med
et dobbeltklik udskifte samtlige forekomster af forgrundsfarven med baggrundsfarven.
Prøv dig frem med forskellige farver. Det er ikke helt så indviklet, som det lyder. Viskelædernes
størrelse reguleres i takt med penseltykkelsen, der vælges nederst i redskabsboksen.
Du kan selv ændre en farve i paletten ved at dobbeltklikke
på den. I boksen Redigér farver kan du trække i knapperne
på skydepanelet for de enkelte grundfarver og samtidig se
resultatet i ruden til højre. Læg mærke til, at skærmens
farver blandes efter samme princip som lysstråler.
Grundfarverne er rød, grøn og blå, der tilsammen giver hvidt
lys! Gul fremkommer ved at blande rød og grøn! Spillereglerne er helt omvendte af dem, der gælder
for blanding af maling i en bøtte. Prøv f.eks. at dobbeltklikke på den gule farve og frembring
forskellige nuancer ved at lege med grundfarverne. Værdierne viser sig som tal fra 0 til 255 ud for
hver grundfarve.
Hvis du laver en helt ny palet med dine egne farver, kan du gemme den med Redigér farver under
punktet Indstillinger. Paletten gemmes som en fil med efternavnet PAL. Næste gang du starter
Paintbrush, vil udgangspunktet atter være den oprindelige palet, som du så kan erstatte med din egen.
Under Indstillinger vælger du Hent farver og henter din personlige fil, f.eks. MONALISA.PAL
Før eller siden kommer du til at lave et eller andet, du fortryder - en forkert streg,
en uønsket farve eller lignende. Heldigvis kan du så vælge Fortryd under punktet
Redigér og dermed annullere den sidste handling. Men du skal være opmærksom
på, at det kun gælder det, du har lavet med dit sidste museklik. Har du lavet flere
adskilte streger, er det kun den sidste streg, der kan fortrydes.
Det er nemt at klippe og klistre i Paintbrush. Du kan udvælge et område af skærmen ved
hjælp af de to redskaber med billeder af sakse. Redskabet med firkanten laver rektangulære
udsnit, mens det stjerneformede laver udsnit på fri hånd.
Du markerer et område ved at bevæge musen med venstre museknap trykket ned. Når du slipper museknappen,
ser du en punkteret linje omkring dit udsnit, som nu kan trækkes til et andet sted på billedet.
Vil du bruge klippebordet, vælger du punktet Redigér. Her kan du sende dit udsnit til klippebordet
med Klip eller Kopiér. Vil du hente klippebordets nuværende indhold (f.eks. fra et andet Windowsprogram)
ind i dit billede, vælger du Sæt ind. Det indsatte dukker frem på arbejdsfladen øverst til
venstre, hvorfra det med musen kan trækkes til den ønskede plads.

54
Nyttige programmer Paintbrush
Du kan også hente en billedfil ind i dit billede med Sæt ind fra... Hvis du
f.eks. er stødt på en fil med navnet HONNING.bmp i dit Windows-bibliotek,
kan du vælge den i den fremkomne dialogboks. Klikker du på knappen med
Billedinformation, ser du at billedet har en højde på 46 og en bredde på 28.
Tilsyneladende et pænt stort billede. Det viser sig dog, at der er tale om en
beskeden dækkeserviet fra Dansk Biavlerforening på 1 cm 2 , idet målene er
angivet i pixels. Billedet indgår i det sortiment af patchwork skriveunderlag,
som følger med Windows (se side 30).
Hvis du er helt besat af tanken om et hjemmevævet damask til dit
elektroniske skrivebord, er her chancen for at kreere en helt personlig dug.
Lav en lap (f.eks. af samme størrelse som honningmotivet) og gem den med efternavnet BMP i dit
Windows-bibliotek. Nu kan den indsættes på dit skrivebord på lige fod med de andre bitmap-billeder!
(Se side 30).
Under menupunktet Filer kan du starte på en frisk med Ny tegning.
Samme sted kan du hente et eksisterende billede med Åbn... eller gemme et billede
med Gem som... Den foretrukne filtype for Paintbrush-billeder har efternavnet BMP
(forkortelse for bitmap). En anden mulighed er at gemme dit billede som en fil med
efternavnet PCX, der som regel vil fylde væsentligt mindre med det samme indhold.
PCX-filer kan bruges af næsten alle billedprogrammer!
Vil du udskrive et billede på din printer, bør du lige undersøge, hvordan printeren er sat op. Klikker du
på Filer Indstil printer... ser du dialogboksen Printerindstilling. Her er det vigtigste nok, at printeren
placerer dit billede rigtigt på papiret.
Under punktet Vis kan du forstørre en
del af dit billede. Klikker du på Zoom
ind, viser der sig en firkantet ramme,
som du kan flytte hen til det område, du
vil studere nærmere. Klikker du igen,
fyldes hele arbejdsfeltet med en
forstørrelse af dit udsnit. Her kan du bearbejde de enkelte pixels med
dine farver og redskaber. I et kighul oppe foroven kan du hele tiden
holde øje med dine ændringer i naturlig størrelse. Skal du hen til et
andet område og nørkle videre, behøver du ikke at zoome ud først,
men kan flytte dit udsnit med rullepanelerne langs de to sider af
arbejdsfeltet. Først når du er færdig med dine mosaikfliser, vender du
tilbage til fuld størrelse med Vis, Zoom ud.

Notesblok
Notesblok 55
Notesblok er et lille program, som du kan bruge til at læse, skrive og redigere tekstfiler.
Tekstbehandlere som Write, AmiPro, Word og WordPerfect arbejder med formateret tekst,
som er arrangeret med marginer, tabulatorer, skrifttyper, billeder og den slags. Notesblok er en
såkaldt editor, der kun arbejder med ren tekst uden dikkedarer. De tekstfiler, som Notesblok er beregnet
til at læse og redigere, har typisk efternavnet TXT. Disse tekstfiler bruges hovedsageligt til notater,
hvor den pynt, som den formaterede tekst indeholder, ikke spiller den store rolle. En ren tekstfil har
den fordel, at den kan læses af alle tekstprogrammer.
Som nævnt side 15 er Filhåndtering indstillet til automatisk at bruge Notesblok som læseprogram,
når du dobbeltklikker på en fil med efternavnet TXT. Det er netop én af de umiddelbare anvendelser
for Notesblok: at kigge på tekstfiler.
Lad os tage et eksempel.
Du åbner Notesblok med et dobbeltklik på ikonet i
Tilbehør. Dernæst klikker du på Åbn... under Filer
for at se, om der er tekstfiler, du kan studere.
Biblioteket C:\WINDOWS indeholder tekstfilen
INSTALL.TXT, der fortæller om installation af
Windows. Den klikker du på og bekræfter med OK.
Nu dukker teksten op i Notesblok-vinduet.
Det er en tekst, der kan gøre selv den mest
håbefulde Windows-bruger ked af det. Nu
gik det lige så godt - og så er teksten fyldt
med uforståelige tegn. Det er de danske tegn
æÆ,øØ og åÅ, den er gal med.
Problemet skyldes, at DOS og Windows bruger forskellige tegnsæt til tekstfiler! INSTALL.TXT er
beregnet til at skulle læses i en DOS-editor (forud for installationen af Windows) og har derfor ikke de
rigtige tegn i Windows. Et tilsvarende problem opstår, hvis du i en DOS-editor læser en tekst, der er
skrevet i Notesblok. Suk!
DOS bruger standarden ASCII (American Standard Code for Information Interchange).
Windows-standarden hedder ANSI (American National Standard Institute).
Så længe, du kun arbejder med tekstfiler det ene sted, opdager du heldigvis ikke forskellen i de to
standarder. De tegn, du skriver på tastaturet og ser på skærmen i Windows, er også dem, du får ud på
din printer, hvis den fodres via Udskriftsstyring.
Det er jo en fordel for en stakkels dansker, der gerne selv vil skrive tekster i Notesblok. Både
skrivning og redigering foregår på (næsten) samme måde som i en tekstbehandler.

56
Tegnoversigt
Tegnoversigt
I Tilbehør findes en udmærket oversigt over de enkelte tegn i hver
af dine installerede skrifttyper. Du dobbeltklikker på ikonet og ser et
vindue, hvor du øverst kan vælge den skrifttype, du vil arbejde med.
Jeg har i eksemplet valgt skriften Symbol, fordi den rummer specielle tegn.
Hvis du klikker på et tegn i oversigten,
ser du det forstørret i et
felt. Hvis du dobbeltklikker på
tegnet, hopper det op i ruden
øverst til højre, hvorfra det kan
kopieres til klippebordet og så
indsættes i din tekst.
Du kan dobbeltklikke på flere tegn efter hinanden og til sidst kopiere dem i samlet flok.
Ur
Et af de medfølgende programmer i Programstyring er et ur, der kan indsættes i et vindue på skrivebordet.
Da det er et meget overskueligt program, der samtidig kan vise noget generelt om funktionerne
i Windows, gennemgår jeg det forholdsvis detaljeret.
Programmet Ur findes i gruppen Tilbehør, og startes ved at dobbeltklikke på ikonet.
35).
Nu dukker uret frem i et vindue, hvor det viser den såkaldte systemtid, dvs.
samme tid som PC’ens indbyggede ur.
Det er ikke sikkert, uret viser den rigtige tid (eller dato). Systemtiden er
som regel meget præcis, men visse programmer (typisk visse spil) kan
sommetider nulstille tælleværket.
Af hensyn til dateringen af dine filer bør du
jævnligt kontrollere, om tid og dato passer.
Værdierne kan stilles via Kontrolpanel (se side
Urets menubjælke har kun en enkelt overskrift: Indstillinger, som rummer
en rullemenu. Her kan uret indstilles til Analog (med visere) og Digital
(med tal). Den gældende indstilling er mærket med et
For den digitale visning kan du vælge tallenes Skrifttype...
Endelig kan du vælge visning af Sekunder og Dato.
Vælger du Skjul titellinje, forsvinder vinduets to øverste bjælker (som vist
til højre herunder).

Tegnoversigt 57
Som i ethvert andet Windowsprogram kan du fremkalde en kontrolmenu
ved at klikke på kontrolknappen i vinduets øverste venstre hjørne.
Den sidste indstilling Altid øverst kan med fordel vælges til Ur-programmet.
Bruger du denne indstilling (markeres med ), vil urets vindue altid
ligge oven på andre vinduer, selv om det ikke er det aktive vindue. Hvis du
f.eks. skriver et brev, kan det være nyttigt at holde øje med uret imens.
Selv om du minimerer Ur-programmets vindue, vil det som regel være stort nok til, at du kan
holde øje med tid og dato. Du kan se den digitale tid skifte inde i selve ikonet, mens datoen
vises nedenunder sammen med programmets navn. Har du valgt Altid øverst, kan du trække
ikonet henover dit aktive vindue og placere det et passende sted, f.eks. i øverste højre del af skærmen.
Multitasking
Uret er et eksempel på et program, der arbejder, selv om du har et andet vindue som det aktive. Man
siger, at programmet arbejder i baggrunden.
Mange Windows-programmer har evnen til at kunne køre samtidig med andre programmer.
Fænomenet kaldes multitasking (udtales multi-tarsking, af det engelske ord for opgave: task).
Lad os sige, at du vil skrive et brev og starter et tekstbehandlingsprogram i Programstyring. Lidt
efter vil du have nogle tal fra et regnskab med i brevet og starter et regnskabsprogram i et nyt vindue.
Senere starter du Ur-programmet for at kunne holde øje med klokken. Nu har du (foruden vinduet med
Programstyring) tre vinduer med igangværende programmer. Du kan arbejde på skift i alle tre programmer
med musen og tastaturet.
Uret har du dog ikke brug for at ændre på, så det minimerer du til et ikon. Forinden har du
valgt Altid øverst, så ikonet med uret hele tiden ligger ovenpå de øvrige vinduer. Imens kan du
skifte frem og tilbage mellem programvinduerne med brev og regnskab. Vinduerne er skiftevis
aktive - i forgrunden. Når du skriver tekst, er regnskabsprogrammet i baggrunden. Når du laver tal, er
tekstprogrammet i baggrunden.
Nu skulle man tro, at det program, der er i baggrunden, bare er parkeret til senere brug. Men sådan
behøver det ikke være. Bare tænk på uret, der hele tiden knokler med at vise computerens systemtid,
måske endda med nye tal hvert sekund. Ved at minimere uret til et ikon, har du permanent sat Urprogrammet
i baggrunden. Alligevel bliver det ved med at arbejde.
Hvis du på et tidspunkt får lyst til at lave automatisk stavekontrol på dit brev, kan du starte opgaven
i tekstprogrammet, skifte til regnskabet og arbejde videre med dine tal, imens stavekontrollen kører i
baggrunden. På samme måde kan du få udskrevet dit regnskab på printeren (via Udskriftsstyring),
mens du afslutter brevet.
Bortset fra brugen af Ur er multitasking måske mest for viderekomne. Mange begyndere kender slet
ikke denne side af Windows og vil iøvrigt være tilbageholdende med at prøve noget nyt - blot for at
spare et par minutter. I min første tid med Windows gik jeg enten på wc eller lavede kaffe, når et
større dokument skulle udskrives på printeren. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg godt kunne arbejde
videre med mine programmer, mens udskriften var i gang, men jeg var ikke sikker nok til at vove
pelsen.

58
Brug musen rigtigt
Brug musen rigtigt
Jeg har set mange arbejde med Windows, uden at de havde plads til at bruge musen rigtigt. En af
variationerne er cocktailparty-løsningen, hvor musemåtten holdes oppe i luften med en flad venstre
hånd, mens den højre fumler med musen. Det eneste positive, der kan siges om den arbejdsform, er, at
den ikke giver varige skader, fordi den er uudholdelig i længden. Mere alvorlig er metoden med det
knækkede håndled, hvor musemåtten har erobret en snæver plads i udkanten af det overfyldte arbejdsbord.
Efter denne metode, der desværre er meget udbredt, hænger højre underarm frit i luften, mens
håndledet støtter på bordkanten. Hvis du ikke har bedre plads på bordet til din underarm, skal du lade
være med at bruge mus! Din skulder og ryg holder ikke til det i længden - og det er for høj en pris at
betale for at kunne klikke. Brug i stedet genvejstasterne, som du kan læse om i Bag om Windows.
Beslutter du dig for at bruge mus mere end få minutter ad gangen, skal din underarm kunne hvile på
et underlag. Bruger du bordpladen foran dig som underlag, skal afstanden mellem bordkant og skærm
være stor nok til, at du ikke kommer for tæt på skærmen, når albuen hviler på bordet. Det bedste er en
plade vinkelret på tastaturet for at give den rigtige støtte og afstand til skærmen. Du kan f.eks. bruge
en udtræksplade eller et bord til højre for tastaturet.
Når jeg bruger musen, foretrækker jeg at gribe med tommel- og
ringfinger, mens pege- og langfinger hviler let på knapperne,
parat til at klikke. Denne fingerstilling kan være ubekvem i
længere tid ad gangen, men du kan evt. tage lillefingeren til
hjælp. Mister du grebet, samtidig med at du klikker, kommer du
nemt til at ramme ved siden af.
Musen skal rulle på en jævn og lidt ru måtte. En musemåtte i
A4-størrelse af skumgummi med en finmasket lærredsoverflade
er velegnet, men et stykke linoleum eller vinyl kan også bruges.
Anbring måtten dér, hvor du naturligt vil lægge din hånd, når
underarmen hviler på bordet. Bevæger du musen ud over måttens kant, løfter du musen, flytter
underarmen et lille stykke, sætter musen ned igen og fortsætter bevægelsen. Markøren flytter sig
nemlig ikke på skærmen, mens musen er løftet!
Musens bevægelser overføres til en indbygget gummikugle, der stikker 1 mm ud på undersiden.
Inde i musen aflæses kuglens bevægelser af små følere, der sender signaler til PC’en. Følerne er sårbare
over for sandskorn ligesom indersiden af dit øjenlåg, så forsøg at holde måtten ren (hold de hjemmerullede
cigaretter væk fra musen!).
Med jævne mellemrum bør du vende musen om på ryggen, fjerne det runde dæksel og tage gummikuglen
ud. Du ser nu følerne som små gummivalser, der kan renses med en vatpind vædet med isopropyl-alkohol.
Vask gummikuglen i lunkent sæbevand, lad den tørre (uden brug af fnulrende viskestykker)
og put den så tilbage efter et beslutsomt pust ind i skroget.
Den traditionelle Windows-mus har to knapper, hvor den venstre er hovedknappen. Den højre knap
bruges af visse Windowsprogrammer til særlige funktioner. Mange nye mus ses med tre knapper, og
der findes specialprogrammer til at definere betydningen af den midterste knap.
Er du venstrehåndet, kan du bruge musen med venstre hånd. Du flytter simpelthen mus og måtte
over på venstre side af tastaturet og bruger højre knap som hovedknap (omdefinering af knapperne er
beskrevet på side 30).
En særlig variation er den såkaldte trackball, som i princippet er en mus vendt om på ryggen.
Markøren flyttes ved at rulle den synlige kugle med fingrene. Det giver håndroden permanent støtte og
sparer plads. Trackballen, der især bruges til bærbare computere, har jeg aldrig vænnet mig til.
Det skyldes måske, at jeg bruger en musemåtte på størrelse med et anretterbord.

Stikord
Ord med stort begyndelsesbogstav henviser til betegnelser i Windows
16 farver, 51
386 Udvidet.., 35; 42
A4, 33
adgangskode, 32
A-drev, 16
af-installere skrifttype, 29
afslutning, 5
afslutte program, 8; 9
Afstand, ikoner, 32
Aktivér systemlyde, 38
Aktivér True Type, 29
aktivt program, 12
aktivt vindue, 8; 12
aktuelle bibliotek, 14
Alt+Enter, 49
Alt+PrintScrn, 43
Alt+Tab, 26
AltGr, 13
Altid øverst, 41; 58
Alt-tast, 9
AmiPro, 45
Analog, 57
ANSI, 56
Apple, 4
Arbejdsbibliotek, 21
Arrangér automatisk, 9
ASCII, 56
Associér, 24
Audio Sampler, 38
baggrunden, 11; 46; 58
baggrundsfarve, 8; 54
baglæns skråstreg, 13
BAT, 13
batteri, 36
Beskrivelse, 20
Billedegenskaber, 53
Billedinformation, 55
billedprogram, 44
bitmap, 53; 55
bjælker, 8
Blink hvis inaktiv, 47
Blinkehastighed, 32
BMP, 44; 55
Bogmærke, 41
brugerflade, 4
CLP, 44
COM, 13
Corel Draw, 30
Ctrl+C, 7; 43
Ctrl+V, 43
Ctrl+X, 43
Stikord 59
Ctrl-tast, 30
daglige programmer, 23
dansk tastatur, 34
Dato, 36; 57
Dato og tid sendt, 47
Definér Farver, 28
Desktop, 32
Digital, 57
diskette, 16; 24
Dithering, 33
dobbeltklik, 6
dobbeltklik-hastighed, 31
dobbeltklikke på fil, 19
DOS, 4
DOS i et vindue, 48
DOS-editor, 56
DOS-prompt, 25; 50
dpi, 33
drev, 15
drev-ikon, 16
drev-vindue, 17
editor, 56
ekko, 38
elektronisk skrivebord, 5
enkeltklik, 6
EXE, 13; 48
Exit, 50
F1, 39
farvepalet, 28; 54
Farver, 28
farveskema, 28
faxmodem, 34; 37
fed, 29
Filhåndtering, 15
Filnavn, 14
Fjern skrifttype, 30
flytte fil, 15; 24
flytte ikon, 23
flytte vindue, 11
font, 29
forgrundsfarve, 54
formatere diskette, 24
formateret tekst, 56
Fortryd, 54
fuld skærm, 48; 49
funktioner, 8
Gem Indstillinger, 27
Gem udklip, 44
gemme opsætning, 23
Gennemse, 14; 21
Genoptag, 47
Genstart Windows, 36; 52
gentagelse, 33
Genvejstast, 21
genvejstaster, 7; 9; 59
Gitter, 32
grundfarve, 54
gruppe, 9
Gruppefil, 20
gruppeikon, 9
gummikugle, 59
Gå til, 41
Hent farver, 54
Hjælp, 9; 39
Hukommelse, 42; 44
højttaler, 37
håndled, 59
ikon, 9
indbygget ur, 36
Indhold, 40
indstillinger, 8; 27
INSTALL.EXE, 13
installationsdisketter, 52
installationsprogram, 13
Installér printer, 34; 47
Installér skrifttype, 29
Intensitetskontrol, 33
International, 34
Ja til alle, 30
jobliste, 8; 26; 49
kalender, 36
KB, 15; 36
kighul, 12
klik, 6
Klip, 43; 55
Klippebog, 44
Klippebord, 43; 55
klon, 4
Kommandolinje, 13; 20
kontrolknap, 8
Kontrolpanel, 28
Kopiér, 41; 43; 55
kopiér fil, 13; 15; 24; 25
Kopiér tegn, 57
Kornethed, 32
kursiv, 29
Kør minimeret, 21
Leksikon, 41
Line art, 33
Listeseparator, 34
LPT1, 33
lukke dokument, 9

60
lukke vindue, 8
Lydeffekter, 38
lydfil, 37
lydkort, 37
løfte musen, 59
maksimeret, 10
markere fil, 18
markere skrifttype, 29
markere udklip, 43
markering, 7; 45
markør, 6
MB, 36
Megabyte, 53
mellemstørrelse, 10
menupunkt, 9
metriske mål, 34
Microsoft, 4
midlertidig swap-fil, 35
mikrofon, 38
minimeret, 10
minimeringsknap, 9
mixe, 38
modem, 31
MORICONS.DLL, 22
MOUSE, 50
MS-DOS prompt, 22
multimedie, 37
multitasking, 58
mus, 6; 31
musemåtte, 59
museprogram, 50
Mønster, 32
netværk, 4
Norton Commander, 49
Notesblok, 16; 56
ny gruppe, 20
Ny tegning, 55
nyt bibliotek, 15
Nyt element, 20
nyt gruppeikon, 20
nyt gruppevindue, 20
nyt ikon, 22
Nyt programobjekt, 20
Om Hjælp, 42
ombyt museknapper, 31
omdøbe fil, 24
opdateret driver, 37
opløsning, 33
opret bibliotek, 13
Opret ikon, 13
Oversigt, 41
overskrive, 25
Paintbrush, 32; 44; 53
pakkede filer, 13
Pause, 47
Stikord
Pauseskærm, 32
PCX, 55
permanent swap-fil, 35
PIF, 13; 48
pixel, 53; 55
Porte, 31
printer-driver, 34
Printere, 33
printerkø, 46
printerport, 33; 46
printerstatus, 47
PrintScrn, 43
prioritet, 47
processor, 35
PROGMAN.EXE, 22
programbibliotek, 21
programgruppe, 9
programikon, 9
Programparametre, 20
Programstyring, 5
programvindue, 9
præinstalleret, 52
RAM, 35; 42
ramme, 8
Rammebredde, 32
raster, 33
Redigér farver, 54
Redigér lydfil, 38
ren tekst, 56
rullemenu, 8
rullepanel, 12
saks, 45
Sekunder, 57
Selvstudium, 6
Shareware, 19
Shift-tast, 23; 27
sigtekorn, 45
sikkerhedskopi, 25
Skift ikon, 21
skydeknap, 12
skærmdriver, 25; 51
skærmfarver, 28
skærmkort, 51
Slet en fil, 24
standard, 4
Standard-PIF, 48
standardprinter, 34; 46
Startgruppe, 9
stikord, 40
SVGA, 51
swapfil, 35
SYSTEM.INI, 24; 51
systemindstillinger, 51
systemressourcer, 42
systemtid, 57
Sæt ind, 43; 55
Sæt ind fra, 55
Søg, 40
søg efter fil, 24
tab af data, 5
tal, 34
Tapet, 32
tastatur, 6; 33
Tastaturlayout, 34
Tegnoversigt, 57
tegnsæt, 56
tekstfil, 16; 56
tekstprogrammer, 45
Tid, 36
Tilbage, 41
Tilbehør, 9
Tilføj driver, 37
Tilslut printer, 33
timeglas, 7
True Type, 29
trykknap, 7; 19
trække fil, 18
træk-og-slip, 7
TTF, 29
TXT, 16; 56
Udklipsholder, 44
udskriftsjob, 46
Udskriftsstyring, 46; 58
Udskriv emne, 41
Udskriv filstørrelse, 47
udskrivningsjob, 34
Udvidet tilstand, 35
underbibliotek, 16
Underholdning, 9
understreget, 9
Ur, 57
valuta, 34
venstrehåndet, 59
Ventetid, 33
VGA, 51
vindue, 8
vinduets størrelse, 11
Virtuel hukommelse, 35
Vis emner, 41
Vis kun True Type, 29
Vælg printer, 47
WIN.INI, 24; 51
Windows 3.1, 4
Windows 3.11, 4
Windows-installation, 51
Windowsprogram, 48
Word, 24; 45
WordPerfect, 45
WRI, 45
Write, 8; 10; 44

ZIP, 13
Zoom, 55
æÆ,øØ og åÅ, 56
åbne dokument, 9
Stikord 61

62
Afslut Exit
Afsnit Paragraph
Altid øverst Always On Top
Anbefalet Recommended
Annullér Cancel
Arbejdsbibliotek Working Direct.
Arrangér Arrange
Bekræft Confirm
Beskrivelse Description
Billede Picture
Billedegenskab Image Attribute
Bogmærke Bookmark
Definér Define
Diskette Disk
Emne Topic
Erstat Replace
Farveskema Color Scheme
Fed Bold
Filer Files
Filhåndtering File Manager
Fjern Remove
Flyt Move
Formatér Format
Formindsk Reduce
Forstør Enlarge
Fortryd Undo
Gem Save
Gem indstilling Save Setting
Gem som Save As
Gendan Restore
Gennemse Browse
Genoptag Resume
Genstart Restart
Gentag Repeat
Genvejstast Shortcut Key
Gitter Grid
Hjælp Help
Hukommelse Memory
Ikon Icon
Indhold Contents
Indstillinger Options
Indsæt Insert
Klip Cut
Kommandolinje Command Line
Kontrolpanel Control Panel
Kopiér Copy
Kornethed Granularity
Kursiv Italic
Kør Run
Leksikon Glossary
Lige margener Justified
Danske og engelske betegnelser i Windows
Liggende papir Landscape
Lineal Ruler
Linjeskift Word Wrap
Lommeregner Calculator
Luk Close
Maksimér Maximize
Markér Select
Markør Cursor
Menubjælke Menu Bar
Midlertidig Temporary
Minimér Minimize
Mønster Pattern
Notesblok Notebook
Ny(t) New
Om About
Ombyt Switch
Omdøb Rename
Opdateret Updated
Opret bibliotek Create Direct.
Opsætning Setup
Overlappet Cascade
Parametre Properties
Pauseskærm Screen Saver
Programobjekt Program Item
Programstyring Progr. Manager
Prøv igen Retry
Rammebredde Border Width
Redigér Edit
Selvstudium Tutorial
Side om side Tile
Sidefod Footer
Sidehoved Header
Sideinddel Paginate
Sideopsætning Page Layout
Sideskift Page Break
Skift ikon Change Icon
Skift til Switch To
Skrifttype Font
Skærm Display
Slet Delete
Standard Default
Stående papir Portrait
Systemgruppe Main
Sæt ind Paste
Søg Search
Tabulator Tab
Tapet Wall Paper
Tastatur Keyboard
Tegn Character
Tegning Drawing
Tilbehørgruppe Accessories
Tilføj Add
Tilpas størrelse Size
Udklipsholder Clipbrd Viewer
Udskriftsstyring Print Manager
Udskriv Print
Udvidet Enhanced
Understreget Underline
Ur Clock
Vindue Window
Vis kun TType TType Only
Win Install. Win Setup
Åbn Open