Link: Hærvejsrejse i tid: vikingetid og middelalder

Hærvejsrejse i tid:
Vikingetid og Middelalder
Ca. 800 - 1536
1

Vikingetiden Ca. 800 - 1050
Fund af kristne grave i Ribe
Ravningbroen i Vejleådalen bliver bygget
Den store Jellingsten fastslår, at danerne er blevet kristne
Over hele landet bygges der stavkirker
Adam af Bremen beskriver rejse gennem Jylland
2

Landskabet i vikingetiden
Endnu i 1000-tallet var der store skove i mange egne
af landet selv om forbruget af træ tog kraftigt til.
Især egetræ blev brugt til bygninger, fæstningsværker,
skibe, broer og veje over dalenes sumpede områder.
3

800 - tallet
De første kristne danskere
Udgravninger i 2011 ved Ribe
Domkirke har vist, at kristne er brevet
begravet der allerede i 800-tallet. Det
tyder på, at kristningsprocessen i
Danmark er forløbet over flere
hundrede år.
Det tyder på, at der i Ribe har
eksisteret et flerreligiøst samfund med
relativt fredelig sameksistens.
Arkæologerne fæstner sig ved, at der
ikke er fundet jordisk gods til rejsen
hinsides.
De asatroende vikinger begravede
deres døde med masser af gods, hvis
de da ikke afbrændte deres lig.
4

x
Kristendom og
Pilgrimsrejser
I Hærvejssammenhæng medførte kristningen af Danmark stor trafik
af rejsende pilgrimme til valfartssteder i Norden og i Europa i 1100tallet,
1200-tallet, 1300-tallet, 1400-tallet og 1500-tallet frem til
reformationen i 1536.
5

Arbejdsvogn - rekonstruktion i Ribe Vikingecenter
6

Vikingetiden 900-tallet
Kong Harald bygger Ravningbroen over Vejleådalen
Kong Harald lader sig døbe
7

900 - tallet
Hærulf runestenen
Lige nord for Hovslund
Stationsby står der en
bemærkelsesværdig runesten
i vejkanten. Indskriften er ikke
lang - kun navnet "Hærulf" -
eller "Hairulfr" som
runeristeren har skrevet i 900-
tallet.
Stenen blev flyttet til Berlin
som tysk krigsbytte i 1864, og
kom først tilbage i 1952.
Den står nu på sin oprindelige
plads.
8

Ca. 940 - 986
Kong Harald Blåtands betydning for
Danmark og for Hærvejen (1)
Kong Harald ved vi ikke meget om, og skriftlige
kilder i udlandet er ikke særligt troværdige. Men i
mine øje har han været en handlekraftig konge
med fingeren på pulsen.
Han tacklede den store trussel for Danmark om at
komme under tysk overherredømme.
Arkæologerne har givet os konkret viden om kongen.
Han byggede ringborgene Trælleborg og Fyrkat. Han
forstærkede Dannevirke, og endelig forbedrede han
vejforholdene adskillige steder i sit rige. Han var
velrustet til at holde sammen på det meget nye
kongedømme, som han stod i spidsen for, og han
havde forsvaret i orden i tilfælde af angreb sydfra.
9

Ca. 940 - 986
Kong Harald Blåtands betydning for
Danmark og for Hærvejen (2)
Kongens stærkeste forsvar mod et tysk angreb har
givetvis været, at han lod sig døbe og “gjorde danerne
kristne”. Og han sørgede for, at der var masser af
synlige beviser på, at landet nu tilhørte den
europæiske, kristne kulturkreds. Der blev bygget
trækirker i stort tal over hele landet. Kong Harald
formodes at have flyttet Gorm den Gamles jordiske
rester fra den hedenske gravhøj og ind i den
nybyggede stavkirke i Jelling. Den store Jellingesten
prydes af af den korsfæstede Kristus. Han udgav
også en mønt, der på den ene side var forsynet med
et kors.
Otto 1. havde ingen begrundelse for at drage på
korstog til Danmark.
10

979
Ravningbroen
I 1953 blev Ravningbroen i Vejle
Ådalen fundet og undersøgt.
Egetømmeret blev dateret
dendrokronologisk til 979 - 80.
Bygherren kan have været Harald
Blåtand, og det store brobyggeri en
del af kongens plan samordnet med
opførelsen af befæstningsanlæg ved
Fyrkat og Trelleborg.
Broen har været 5,5 meter bred og
760 meter lang, understøttet af 1120
pæle nedrammet i rækker på 4.
Broens bæreevne er beregnet til 5
tons.
11

Vejleådalen. I forgrunden model af Ravningbroen, der viser dens opbygning.
12

Foto fra udgravningen i 1953
Billeder fra udstilling
i Ravning
Stationsbygning
13

979/80
Ravningbroen
Stolper af Ravningbroen i Vejleådalen
blev fundet i 1930ʻerne, og man anslog
at det var en middelalderbro.
En egentlig udgravning af broen fandt
sted i 1972 - 80. Nye metoder til
datering blev taget i anvendelse, og
kulstof 14 metoden og den såkaldte
dendrokronologisk undersøgelse
(træmaterialets årringe) gav en ret
præcis datering af, at egetræer fældet i
779/80 blev anvendt til brobyggeriet.
Hvorfor blev broen bygget? En af de mere sandsynlige er, at den var i brug ved
troppetransporter til og fra Sønderjylland i en periode hvor Harald Blåtand lå i strid med
kejser Otto 1. og Otto 2. I den situation gav broen hurtig og sikker troppetransport.
14

Hærvejen og Jelling
De fuldt optrukne streger angiver kendte hærvejsstrøg
inden fundet af Ravningbroen i 1953.
De stiplede streger er hærvejsspor fundet efterfølgende.
15

Fra asatro til kristendom
Sølvsmedens støbeform
Sølvsmedens markedsanalyse går på, at han kan sælge to kors,
hver gang han sælger en Torshammer.
Den officielle religion var kristendommen indført af Harald Blåtand,
men folketroen havde i lang tid også plads til de nordiske guder.
16

Kongernes Jelling og Hærvejen
Jelling var i vikingetiden kongernes
hovedsæde, når de befandt sig i
Jylland. Stedet lå tæt ved Jyllands
hovedlandevej, Hærvejen, og tæt på
det, der nu er Vejle Fjord, som den
gang gik meget længere ind i landet.
17

Broer og veje
Mod slutningen af 900-tallet blev der gjort en stor indsats for
at forbedre færdselsforholdene i Danmark med bygning af
træbroer og brolagte veje, som gjorde det muligt at komme
tørskoet over vadesteder og moser.
18

Vikingetiden 1000 - tallet
Stavkirkebyggeri over hele landet
Stort forbrug af især egetræ ændrer landskabet
19

Vejvisere i Vikingetiden
Stavkirker
I slutningen af 900-tallet og det efterfølgende århudrede opføres
der et meget stort antal stavkirker til landets nye religion.
Stavkirkerne fungerede desuden som vejvisere og kunne ses på
lang afstand, da de som regel var anbragt på højtliggende steder.
20

Stavkirke med klokkestabel, rekonstruktion på Moesgaard Museum, Århus
21

1043
Slaget på Lyrskov Hede
En vendisk hær trængte over Ejderen
og gik op i Sønderjylland, men blev
kort efter slået af Magnus den Gode
på Lyrskov Hede - 5 km nord for
Slesvig by. Slaget på Lyrskov Hede
blev kort, og omkring 15.000 vendere
menes at have mistet livet.
I Skibelund Krat syd for Askov - en
national mindepark og samlingsted
blev der i 1898 rejst en statue af Niels
Skovgaard til minde om slaget og med
front mod Tyskland. Grænsen lå ca. 1
km derfra, og statuen medførte
protester fra tysk side, men det tog
man sig ikke af.
22

Sidste halvdel af 1000 - tallet
Adam af Bremen skriver følgende om rejse ad Hærvejen:
“Den første del af Danmark, som hedder Jylland, strækker sig
fra Ejderen i længderetning mod nord og måler tre dagsrejser,
hvis man drejer af til Fyn; men hvis man tilbagelægger vejen
fra Slesvig til Ålborg i lige linje, så har man fem eller syv
dagsrejser.”
Adam af Bremen var magister (skoleleder) ved katedralskolen i
Bremen; han var desuden præst, forfatter og historiker og en af de
mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Hans beskrivelse af Hærvejen er nedskrevet i værket “ De
Hamburgske Ærkebispers Historie og Nordens Beskrivelse”. Han
kendte Danmark ved selvsyn, og mange af hans oplysninger om
landet havde han fra samtaler med kong Svend Estridsen. Desuden
har han tegnet et kort over Norden.
23

Adam af Bremens
kort over
Skandinavien.
Tidspunktet for
kortets tilblivelse
taget i betragtning er
det forbavsende
godt.
Kortets målestok er
dagsrejser.
24

Middelalderen 1050 - 1536
25

Middelalderen 1100 - tallet
Opførelse af stenkirker til afløsning for stavkirkerne
Abbed Nicolaus skildrer pilgrimsruten ned gennem Jylland
Pilgrimme på Hærvejen
26

1100 - 1536
Pilgrimme vandrer på Hærvejen
Efterhånden som kristendommen vandt fodfæste i Norden, tog flere og flere på
pilgrimsrejse for at udføre en from handling eller for at sone en forbrydelse.
Alle pilgrimme skulle sydpå til Det hellige Land (Jerusalem) eller til den hellige stad
(Rom) eller til Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela i Nordspanien.
Pilgrimme fra Island, Norge og Danmark vandrede ned ad Hærvejen mod deres fjerne
mål. - Det var ikke nogen ufarlig rejse. Overfald af røvere forekom, og vilde dyr, ulve i
Danmark og længere sydpå også bjørne kunne være livsfarlige for de vandrende. Dertil
kom risikoen for smitsomme sygdomme.
Mange klostre blev opført ved de europæiske pilgrimsveje, og de hjalp pilgrimmene
med mad, overnatning og plejede de syge.
En pilgrim skulle inden afrejsen oprette et testamente, og han måtte ikke rejse uden at
være gældfri. Det var ikke givet, at han ville vende tilbage. Både afrejse og hjemkomst
må have været store begivenheder for familie og menighed.
27

1100 - tallet
Rejseguide for pilgrimme af abbed Nicolaus fra Island
Abbed Nicolaus skriver, at man tager med skib fra Island til
Norge. Derfra sejler man til Aalborg. Turen til Viborg tager 2
dage, og der behøves 7 dagsrejser til turen fra Viborg til
Slesvig.
Hugo Matthiessens bog om Hærvejen fra 1930 er derfor
opdelt i 7 dagsrejser, og han indleder sin beskrivelse af sin
rejse med disse poetiske ord:
”Følg med paa denne Pilgrimsgang gennem svundne tider og
glemte Veje, hvor Sletternes fjerne Blaanen, Hedekrattenes
Skygger og Lyngtoppenes ustandselige Hvisken fylder
Fantasien med Syner, - og træd ærbødigt i de udslitte Spor;
thi ad dem skred et Stykke Danmarkshistorie frem gennem
1000 Aar.”
28

Ca. 1100 - ca. 1250
Opførelse af kvadrestenskirker
Ny type vejvisere for de rejsende på Hærvejen
De første kirker var bygget af træ, og de kunne ikke klare det fugtige danske klima, og
de blev afløst af kirker bygget af kvadresten (granit). Senere blev de udbygget med
bl.a. våbenhus og tårn til kirkeklokken. - En rekonstruktion af, hvordan man mener, at
kirkerne har set ud, er opført på Hjerl Hedes Frilandsmuseum.
29

Torsted Kirke v. Tim i Vestjylland. Opført ca. 1150 og ikke ændret meget
gennem hen ved 900 år.
30

Dollerup Kirke syd for Viborg ved Hald Sø. Opført ca. 1200. En kullet kirke (uden
kirketårn) og højtbeliggende. Kvadrestenskirker er større end stavkirkerne og derfor
endnu bedre som pejlemærke/vejviser for Hærvejens rejsende.
31

Kongehyldningsmonumentet
i Viborg.
Dronning Dagmar og hendes
9 årlige nevø, Erik af
Pommeren.
Fra 1027 til 1655 drog
Jyllands mægtigste mænd
ad Hærvejen til Viborg for at
hylde en ny konge.
32

1157
Slaget på Grathe Hede
Slaget var afslutningen på
en borgerkrig mellem
Svend, Knud og Valdemar
den Store, som sejrede.
Monument: Thor Lang
33

Middelalderen 1200 - tallet
Opførelse af stenkirker til afløsning for stavkirkerne
fortsætter i 1200 - tallet.
Hærvvejen benyttes af mange pilgrimme
34

1241
I loven omtales de store og gennemgående veje i Jylland som
“Kongens Hærstræde”.
Indledningen til
Jyske Lov - givet af
kong Valdemar Sejr
i 1241
Hærvejen har haft mange navne alt efter hvad folk brugte den til:
Studevejen, Oksevejen, Kongevejen, Alvejen, Romvejen eller Gammel
Viborgvej.
35

Middelalderen 1300 - tallet
Hærvejen benyttes af mange pilgrimme
Pilgrim Jonas fra Sorø
Pilgrim Peder Keller
Den sorte død
Dronning Margrethe den Første: Pilgrimsrejser
36

1368
Skodborghus
Voldsted ved Kongeåen 4 km syd for Vejen. Det
var en vigtig grænsefæstning i middelalderen
og nævnes første gang 1368, da den blev
belejret af grev Gerts sønner. I 1500-tallet blev
den benyttet som jagtslot og som rasteplads af
kongerne på rejser mellem Kolding og Ribe.
Slottet stod i forfald omkring 1700. Ruinen blev
sløjfet ved en vejomlægning 1862.
37

Den smukke Kongeådal. Kongeåen har i århundreder været grænsen mellem Danmark
og Hertugdømmerne.
38

I 1932 blev der rejst et mindesmærke over borgen. Designet af Vejen-kunstneren
Niels Hansen Jacobsen og bygget af sten fra borgen.
39

Model af Skodborghus baseret på arkæologiske udgravninger og skriftlige kilder.
Kongeåen leverede vand til borgens voldgrav. Til venstre borgens avlsbygninger.
41

1300-tallet
Jonas fra Sorø
Pilgrimmen Jonas’ gravsten i Sorø
Kirke således som en arkivtegner
har gengivet den i 1750’erne.
Gravstenen findes ikke mere.
I venstre hånd bærer han palmer
som tegn på, at han har været på
pilgrimsvandring til Jerusalem.
Muslingeskallen midt på kjortlen:
Han har også været i Santiago de
Compostela.
42

Om Jonas fra Sorø
En af de få pilgrimme i middelalderen, som vi kender navnet
på hed Jonas. Gravstenen for ham forsvandt for et par
hundrede år siden, men en arkivtegner havde forinden i
1750'erne aftegnet stenen.
På tegningen ser vi en ung mand. Han er iført hat og kappe,
har en palmegren i den ene hånd og en stav i den anden og
bærer foran på sin dragt en stor muslingeskal.
Gravstenen indskrift har været: “Her ligger begravet tjeneren
Jonas, som var abbeden meget kær, bortrevet fra os og
forenet med helgenerne. Han drog to gange til Jerusalem, tre
gange genså han Rom, og én gang nedsteg han til Den hellige
Jakob.” (Santiago de Compostela, Spanien)
Dato og årstal er der ikke noget af, men kyndige mener, at den
er/var fra omkring år 1300.
43

1300 - tallet
Pilgrim Peder Kæller
Tegning af gravsten i
Tyrsted Kirke syd for
Horsens
44

1348
Den sorte død
I årene 1348 - 1350 hærgede den sorte død landet.
Lungepest eller byldepest medførte døden i løbet af få
dage, og Danmarks befolkningstal blev på få år halveret.
10 kirker langs Hærvejen blev til ødekirker.
Beboerne langs Hærvejen har givetvis haft mulighed for at
tjene lidt ekstra f. eks. ved at tilbyde “Bed&Breakfast” til de
rejsende. Men smitsomme sygdomme kunne være prisen for
at bo ved en befærdet vej.
45

Skt. Jakob i Jelling Kirke
I Jelling Kirke hænger der en
række træfigurer af apostlene fra
middelalderen . Skt. Peter med
nøglerne er velkendt, og desuden
Skt. Jakob med muslingeskal på
huen, vandrestav og rejsetaske. I
venstre hånd holder han Biblen.
46

Dronning Margrethe
1375 - 1412
Pilgrimsrejser
Dronningens sarkofag i Roskilde
Domkirke
Dronningen skænkede store summer til Esrum Kloster og
Sorø Kloster. Til gengæld skulle klostrene udsende
stedfortrædere for hende til 44 navngivne valfartssteder i
indland og udland.
3 mænd skulle rejse til Santiago de Compostela.
Om rejserne blev gennemført vides ikke.
47

Den ukendte pilgrims grav
Arkæologer har ved
udgravning af
købstadskirkegårde
fundet en del eksempler
på, at pilgrimme har fået
deres muslingeskal eller
ibsskal med sig i graven.
Denne udgravning blev
foretaget i Horsens i
2008.
48

Middelalderen 1400 - tallet
Pilgrimme benytter fortsat Hærvejen.
Eksportstude drives ad Hærvejen sydpå til de tyske og
hollandske markeder.
I sidste halvdel af 1400 - tallet stiger studeeksporten
markant.
49

KRÆMMERE KRIGERE KÆRRER KAROSSER
RYTTERE DRIVERE VANDRINGSMÆND -
HESTE STUDE GÆS - FROMME GODE
ONDE MANGE ENE LANGVEJS FRA TIL
LANGVEJSSTEDER TRÆTTE AD DEN
SLYNGEDE VEJ.
Hærvejsstenen ved Viborg
Tekst: Peter Seeberg
Hærvejsrejse i tid:
Vikingetid og
Middelalder
Ca. 800 - 1536
Fotos:
Jørgen Drostrup Andersen
suppleret med fotos fra
Internettet
Odense, Danmark
2011
www.drostrup.dk
50