april - maj 2013 - Torup Sogn

Pinse og Helligånd
Uden pinsen havde vi ingen kirke. Uden pinsen
gav jul og påske ingen mening. Uden pinsen var
påsken blot en historisk begivenhed, noget der
fandt sted på et bestemt sted en bestemt dag
i verdenshistorien, det ville ikke være omdrejningspunktet
for vores tro.
Vi har brug for pinsen, vi har brug for den sidste
del af treenigheden. Vi har brug for Helligånden.
Vi har brug for, at Helligånden bekræfter os i
troen på påskens budskab, nemlig det budskab
der går ud på, at vi slipper levende fra det her liv.
Vi kender og bekender os til Gud som en treenig
Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden.
Det er kun en Gud, selv om vi kender ham på
tre måder. Det er en anstødssten for jøder og
muslimer, at vi taler om en treenig Gud, men
for mig er det ikke spor mærkeligt, at Gud, der
er almægtig, kan vise sig for os på mere end
en måde. Vi kender jo også til vand på tre måder:
H2O er H2O, om det så er flydende vand,
om det er damp eller fast is – og Gud er den
samme om han er Faderen, Sønnen eller Helligånden…
og han er jo da så meget mere end
et vandmolekyle.
Vi kender Gud som Skaberen, der har skabt os.
Vi kan diskutere, om det helt konkret er gået
til som det beskrives på Biblens første sider el-
Kirkebladet for Torup sogn april og maj 2013
Forsiden og andre: Malerier af konfirmanderne i Lynæs Kirke (7. C, D og E Storebjergskolen.)
Øvrige fotos: Michael M. Jørgensen
Næste nummer udkommer i begyndelsen af juni, deadline 1. maj.
Indlæg sendes til leneandersen@sol.dk
Kirkebladets redaktion: Svend Mortensen (ansvarshavende), Steen Anker Nielsen,
Lene Andersen, Mette Bramsø, Michael Jørgensen.
Uddeling: Halsnæs Y`s Men`s Club. Produktion: Halsnæs Medier
2
ler om det er Big Bang, der har sat det hele i
gang, eller om vi er blevet til gennem en helt
tredje proces. Uanset hvad vi tror, så tror vi som
kristne mennesker på, at det på den ene eller
den anden måde er Gud, der står bag. Vi siger
i Trosbekendelsen, at vi tror på Gud Fader, den
almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi kender Gud som Sønnen, der kom til os julenat
som spæd, han som døde på korset Langfredag
og opstod igen påskemorgen. Vi kender
til Sønnen som vores frelser og forsoner, og ham
fejrer vi ved kirkeårets to andre store fester, julen
og påsken.
Men nu er det pinse. I pinsen fejrer vi, at vi som
kristne mennesker, som Kristi disciple, har fået
ordet, efter at Jesus tog det sidste gang ved himmelfarten.
Nu skal vi samles om ordet, nu skal vi
danne kirke, og derfor er det kirkens fødselsdag
vi fejrer i pinsen. Vi fejrer Helligåndens komme,
som samler os om ordets tjeneste nu som i den
første pinse, hvor disciplene fik ordet for at føre