april - maj 2013 - Torup Sogn

....Vi er jo alle konfirmander
16
Konfirmations forberedelserne
og selve
konfirmationen, tror
jeg de fleste voksne
kan huske. Det var
mit første møde
med ” en præst”,
jeg erindrer som
meget voksen, og
meget alvorlig.
Det var svært at
forholde sig til den
forberedelse jeg skulle gennemgå, og det at
skulle konfirmeres. Fedt nok med festen som jeg
havde oplevet ved min storesøsters konfirmation,
men som storby knægt, kendte jeg jo ikke
de andre, eller kirken. Det lille samfund som vores,
er anderledes meningsfyldt på den måde.
Det gik fint i den fyldte kirken, hvor præsten troværdigt
kom med de aftalte spørgsmål, som vi
jo godt kendte svarere på. Det var overvældende
at stå der foran en fyldt kirke. Vi var nærmest
uigenkendelige i de ens skjorter, mørke bukser
og ikke mindst pigerne i hvide, smukke kjoler,
der pludseligt så så voksne og forandrede ud.
Mærkeligt selv at være part af det, i det fine tøj,
fordi bukser med pressefolder og tilhørende
jakke, var ikke hverdagskost. Mantraet med at
vi nu skulle træde ind i de voksnes rækker, var
umuligt at forestille sig. De voksnes verden var
uforståelig og fjern, og det at vi nu var part af
guds flok, var lige så underligt og uvirkeligt. Der
kom heller ikke nogen forvandling, og efter et
stykke tid blev alt igen som før, næsten da.
Festen var usædvanlig fordi jeg var festens midtpunkt.
Det var usædvanligt fordi de voksne dengang
lod os unger, nu unge, være i vores egen
verden. Jeg kan tydeligt huske nogle af dem
rejste sig og talte kun til mig, det var helt vildt.
Da maden var spist koncentrede de voksene sig
om hinanden igen, snakkede og dansede, som
vi gør i vores familie. Min ældre kusine spillede
på sin harmonika, og så kørte det bare. Verden
og de voksne var blevet normale igen. Men måske
blev der alligevel lidt hængende, fra den dag
jeg blev vist frem for gud og hvermand.
Set på mange års afstand, er konfirmationen,
og mødet med den voksenverden som vi alle
uundgåeligt bliver part af, utroligt vigtig.
Ser vi på verden omkring os, med det både
smukke og skræmmende de voksne gør den til,
burde vi gøre meget mere ved de unges indføringen
i voksenverdenen.
Og kirkeligt kan man vel sige nøjagtigt det
samme, at dette første møde med kirken og
troen kan virke uforståeligt i øjeblikket, men det
bliver jo i bevidstheden, og er derfor vigtigt for
alt det meget der sker senere i livet.
Konfirmationen er vigtig at bevare, dette første
møde med kirken, og den ansvarlige voksenverden,
som er på vej.
De konfirmander jeg ser i kirken i dag, virker
mere udviklede og erfarne end jeg husker vi var,
Meget dyrere kjoler, fester og gaver, på grund af
de penge der er til rådighed for de fleste.
Men de oplever sikkert dette personlige møde
med de voksnes og kirkens forunderlige verden,
på samme måde som vi gjorde.
Der skal lyde et stort tillykke til de nye konfirmander,
som er en del af det vidunderlige blomstrende
forår, der bringer håb om mange nye
voksenliv, der er en værdifuld del, af vores fælles
verdens fremtid.
Tak til 7 C, D og E på Storebjergskolen for de
dejlige billeder de har malet, og lånt ud til kirkebladet.
Svend Mortensen