Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

et sænkes. Men hvis der opstår tænkepauser ved enkle, faktuelle spørgsmål, tyder
det på, at der er skjulte problemer. Intervieweren skal både lytte og bemærke informantens
betoning og kropssprog. Et tøvende forbehold i svaret kan være invitation
til at følge det op. Valget af tempo er en svær balancegang: På den ene side skal
man give svarpersonen en udvej for at afvise et spørgsmål, som virker for intimt eller
pinagtigt. På den anden side skal man også følge uklare eller antydede svar op.
Man kan undertiden opleve, at en samtalepartner først vægrer sig ved at give et svar,
men at et godt følgespørgsmål bryder isen og åbner for et relevant og interessant
svar.
Registreringsmetoder
Man kan vælge mellem en række forskellige måder, at registrere interviewet på.
Hvis emnet gælder faktuelle spørgsmål, og guiden er struktureret, kan vi anvende et
svar-skema. Vi opstiller på forhånd de relevante typer af svar, og krydser dem af
undervejs. Det forhindrer ikke, at vi kan formulere spørgsmålene åbent, og måske
springe lidt i rækkefølgen. Det gør det også muligt at tilføje kommentarer, når det er
nødvendigt. Det sikrer sammenlignelige svar, som er nemme at analysere, men til
gengæld går en masse detaljer tabt. Om de er vigtige eller ej, afhænger af projektets
formål. Undertiden er forskeren nødt til at skrive noter; men det betyder, at man undervejs
må skifte opmærksomheden fra informanten til papiret. Med mindre man er
dygtig til stenografi, får man næppe hele formuleringen med. Hvis man skal skrive
meget, flyttes opmærksomheden fra samtalepartneren til papiret. Det kan ødelægge
kontakten. Nøjes intervieweren med at nedfælde stikord, får man ikke svarpersonens
formuleringer med. Der er risiko for, at intervieweren overser antydninger eller betoninger,
som viser sig at være vigtige. Desuden præger noteringen interviewets forløb.
Når intervieweren mener, at der er fremkommet en særligt interessant bemærkning,
som er værd at notere, præger det svarene. Det præger informantens opmærksomhed
og styrer dennes associationer.
Disse problemer kan reduceres, hvis vi kan benytte en båndoptager. På den måde
kan vi få alle ord og deres betoning med. Det er imidlertid ikke altid muligt at benytte
båndoptagelse. Interviewpersonen kan være usikker på båndet eller interviewstedet
kan være plaget af baggrundsstøj. Det kræver desuden en del efterarbejde at
benytte en båndoptagelse. Båndet indeholder flere informationer, end forskeren skal
94