Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Interviewer: “Ja, du var god til at holde masken.”
“Ja det må jeg åbenbart ha' været. Altså, jeg kan huske jeg var ved at fal-
de i søvn, da han lå og trak mig i baghovedet, der. Men ellers så mærkede
jeg ikke noget. Så jeg må ha' skjult det godt.
Interviewer: “Og det var en god aften i byen?”
“Ja det var en god aften i byen. Det skider jeg på!”
Kommentar: Det er en lang historie som svar på et kort spørgsmål. Man
kan overveje, om intervieweren burde have stoppet talestrømmen for at
fastholde emnet. Men i dette tilfælde var det netop hensigten at få infor-
mant 30 en til at fortælle en spændende historie. Der er mange oplysninger
gemt i historien. Det, der fremlægges, er ikke nødvendigvis en sand frem-
stilling i objektiv forstand. Det er sikkert en fortælling, der er fortalt mange
gange før, og som er udbygget hver gang. Beretningen kan læses som en
arketypisk fortælling eller et mytisk billede af en ‘god bytur’, med sjov,
spænding og eksperimenter med sine egne grænser.
Spørgeguidens opbygning
Forskeren må på forhånd opstille en liste over de emner, som interviewet sigter
på at belyse. Derpå må man overveje, om det er hensigtsmæssigt at følge en løs eller
en fast opbygning af spørgsmålene. Man kan som den ene yderlighed benytte en
simpel huskeliste med stikord, som må udmøntes i spørgsmål i situationen. Som den
anden yderlighed kan man lave et standardiseret interview, hvor spørgsmålenes
rækkefølge er bestemt, hvor alle spørgsmål er formuleret på forhånd, og hvor de relevante
svar er opstillet, så man hurtigt kan krydse svarene af. Imellem disse yderligheder
findes mange varianter. Man kan opbygge et skema, hvor spørgsmålene
følger en fast struktur, men hvor svarmulighederne er åbne. Guiden kan for eksempel
følge personens livsforløb, eller den kan tage udgangspunkt i en begivenhed,
skildre forløbet og udfolde emnet fra begivenheden. Det er ydermere en mulighed at
ændre strukturen i løbet interviewet, så man for eksempel i begyndelsen spørger
åbent og bredt gradvist at snævre ind til undersøgelsens nøglespørgsmål mod slutningen.
30 Kaldes også et refleksivt interview.
88