Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

stramt, men det betyder ikke, at man skal forholde sig passivt. Hvis intervieweren bare er mikrofonholder, virker det, som om man bare lader svarpersonen plapre løs, og at man egentlig er ligeglad med svarene. Intervieweren skal vise interesse for svarene, og dette indebærer også at markere, hvis den går udover emnet. Når emnet er ved at være dækket ind, kan det være hensigtsmæssigt at intervieweren runder det af, inden man går til næste emne. Det kan ske ved, at intervieweren sammenfatter svarene og beder samtalepartneren kommentere denne udlægning. Åbne interviews kan give indblik i samtalepartnerens sprog og tankeassociationer. Til gengæld er det vanskeligt at sammenligne de svar, der fremkommer hos forskellige samtalepartnere gennem åbne interviews. Hver person repræsenterer umiddelbart sit eget univers og udtrykker det med sit eget ordvalg. Sammenligninger forudsætter, at der kan udpeges nogle fælles holdepunkter. Det kan være i form af nogle ’nøglespørgsmål’ 27 , som er centrale for emnet og som går igen i alle interviewene. Dette kan gøres ved gradvist at ’zoome ind’ på nøglespørgsmålene. Intervieweren kan begynde med at stille et meget åbent spørgsmål om emnet. Undervejs i samtalen følges svaret op med præciserende spørgsmål, og efterhånden nå frem til ’nøglespørgsmålene’. I det åbne interview er der mulighed for at følge svaret på et nøglespørgsmål op, så det bliver forståeligt, hvad der er baggrunden for samtalepartnerens svar. I nogle interviews kan der forekomme en - bevidst eller ubevidst - tendens hos svarpersonen til at misinformere. Samtalepartneren kan lyve eller forstille sig. Det kan helt enkelt give sig udtryk i en tilbøjelighed til at komme på bølgelængde med intervieweren. Man kan lade sig styre af interviewerens små signaler i form af positive grynt eller panderynker. Undertiden forsøger svarpersonen bevidst på at manipulere med intervieweren. Dette problem er kendt fra for eksempel salg af en brugt bil. Det kan også forekomme i forskningsinterviews, hvor samtalepartneren søger at fremme et bestemt indtryk af sin sag gennem interviewet. Dette indebærer, at samtalepartneren vil søge at styre samtalen efter en skjult dagsorden, hvor der er visse emner, man meget gerne vil ind på, medens der er andre, man helst vil undgå. Hvis man som interviewer får indtryk af, at der er en skjult dagsorden eller at svarene ikke er sandfærdige, skal man notere det - i kode – af hensyn til den senere analyse. I 27 Kaldes også fokusspørgsmål i faglitteraturen. 82
det åbne interview er det normalt hensigten at fremdrage svarpersonens synspunkter. I så fald er det ikke hensigtsmæssigt at konfrontere samtalepartneren med usandheder eller selvmodsigelser. Det kan være en vigtig forskningsinformation, at bestemte samtalepartnere udtrykker sig undvigende, usammenhængende, selvmodsigende, eller direkte usandt om et emne. Dette fortæller, at emnet er belagt af tabuer. Man kan konstatere dette i analysen, men det er normalt ikke interviewerens opgave at optræde som eksaminator eller inkvisitor. Spørgsmålenes art I et åbent eller halvåbent interview anvender man som regel på en bred vifte af forskellige typer af spørgsmål. Både i forbindelse med opbygning af en spørgeguide og under interviewet bør man være opmærksom på, hvilken type af spørgsmål, man stiller. De forskellige typer sigter på at fremdrage forskellige former for oplysninger. Der er spørgsmål om svarpersonens baggrund, som søger at indkredse svarpersonens forudsætninger og livsforløb, for så vidt som det er relevant for emnet. Det kan for eksempel handle om alder, uddannelse eller kontakt til forældrene. En anden type af spørgsmål har til formål at bryde ‘isen’, og at vække svarpersonens interesse for interviewet og opnå en tillidsfuld kontakt. Typer af spørgsmål: • Baggrundsspørgsmål • Åbningsspørgsmål • Rammespørgsmål • Følgespørgsmål • Nøglespørgsmål • Faktuelle spørgsmål De tematiske rammespørgsmål sporer ind på et af undersøgelsens temaer. Disse kan være formuleret bredt, så de inviterer til at et umiddelbart svar. Det kan for eksempel være en opfordring til at beskrive den sidste fest, hvor man var fuld. Rammespørgsmålet lægger op til følgespørgsmål, som sigter målrettet mod problemformuleringen bag undersøgelsen. Man kan på forhånd opstille nogle temaer, som man ønsker at følge op, men formuleringen af de konkrete følgespørgsmål, afhæn- 83
Page 1:
Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6:
Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8:
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10:
Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12:
Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14:
liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16:
lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17:
holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21:
nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23:
De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25:
foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27:
ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29:
tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31:
udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33: terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35: Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37: man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39: tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42: Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44: ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46: Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48: Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50: I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52: Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54: Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56: årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58: De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60: Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62: Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64: Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66: gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68: men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70: feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72: at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73: Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77: Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79: gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81: værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 84 and 85: ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87: ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89: Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91: hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93: Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95: et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97: Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99: Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101: en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103: je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105: mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107: 69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109: Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111: svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113: drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115: Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117: 55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119: faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121: oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123: Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125: den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127: Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129: åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131: Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133:
Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135:
op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137:
telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139:
”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141:
Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143:
egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145:
sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147:
“Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149:
espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151:
Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153:
ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155:
drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157:
Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159:
om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161:
Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163:
Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165:
survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167:
Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169:
Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171:
tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173:
følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175:
mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177:
Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178:
Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?