Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

stramt, men det betyder ikke, at man skal forholde sig passivt. Hvis intervieweren
bare er mikrofonholder, virker det, som om man bare lader svarpersonen plapre løs,
og at man egentlig er ligeglad med svarene. Intervieweren skal vise interesse for
svarene, og dette indebærer også at markere, hvis den går udover emnet. Når emnet
er ved at være dækket ind, kan det være hensigtsmæssigt at intervieweren runder det
af, inden man går til næste emne. Det kan ske ved, at intervieweren sammenfatter
svarene og beder samtalepartneren kommentere denne udlægning.
Åbne interviews kan give indblik i samtalepartnerens sprog og tankeassociationer.
Til gengæld er det vanskeligt at sammenligne de svar, der fremkommer hos forskellige
samtalepartnere gennem åbne interviews. Hver person repræsenterer umiddelbart
sit eget univers og udtrykker det med sit eget ordvalg. Sammenligninger forudsætter,
at der kan udpeges nogle fælles holdepunkter. Det kan være i form af nogle
’nøglespørgsmål’ 27 , som er centrale for emnet og som går igen i alle interviewene.
Dette kan gøres ved gradvist at ’zoome ind’ på nøglespørgsmålene. Intervieweren
kan begynde med at stille et meget åbent spørgsmål om emnet. Undervejs i samtalen
følges svaret op med præciserende spørgsmål, og efterhånden nå frem til ’nøglespørgsmålene’.
I det åbne interview er der mulighed for at følge svaret på et nøglespørgsmål
op, så det bliver forståeligt, hvad der er baggrunden for samtalepartnerens
svar.
I nogle interviews kan der forekomme en - bevidst eller ubevidst - tendens hos
svarpersonen til at misinformere. Samtalepartneren kan lyve eller forstille sig. Det
kan helt enkelt give sig udtryk i en tilbøjelighed til at komme på bølgelængde med
intervieweren. Man kan lade sig styre af interviewerens små signaler i form af positive
grynt eller panderynker. Undertiden forsøger svarpersonen bevidst på at manipulere
med intervieweren. Dette problem er kendt fra for eksempel salg af en brugt
bil. Det kan også forekomme i forskningsinterviews, hvor samtalepartneren søger at
fremme et bestemt indtryk af sin sag gennem interviewet. Dette indebærer, at samtalepartneren
vil søge at styre samtalen efter en skjult dagsorden, hvor der er visse
emner, man meget gerne vil ind på, medens der er andre, man helst vil undgå. Hvis
man som interviewer får indtryk af, at der er en skjult dagsorden eller at svarene ikke
er sandfærdige, skal man notere det - i kode – af hensyn til den senere analyse. I
27 Kaldes også fokusspørgsmål i faglitteraturen.
82