Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

ge og formulering. Dette begrænser risikoen for misforståelser, og det gør interviewene
sammenlignelige. Forudsætningerne for at anvende standardiserede
spørgsmål er, at alle svarpersoner kan opfatte hensigten med spørgsmålet, og at betydningen
af spørgsmålet er den samme for alle svarpersonerne. Den betydning, som
et spørgsmål tillægges afhænger af den sammenhæng, det indgår i. Når spørgsmålene
indgår i en fastlagt rækkefølge, er det rimeligt at tillægge dem samme betydning
for svarpersonerne. Standardiseringen af spørgsmålene indebærer ikke nødvendigvis,
at vi også fastlægger svarmulighederne på forhånd. Der er en række problemer
forbundet med standardiserede interviews. Der er tale om en ensidig og kunstlet
form for samtale, og dette kan påvirke svarpersonens motivation. Desuden kræver et
velfungerende, standardiseret skema megen forhåndsviden og grundig forberedelse.
Ellers risikerer man, at svarpersonerne misforstår spørgsmålene, eller at de er helt
irrelevante for svarpersonerne.
Ved problemstillinger, hvor forskerens forhåndsviden om emnet er forholdsvis
lille, er det hensigtsmæssigt at benytte åbne interviews. Det er tilfældet, når man interviewer
en partner, der er ekspert på området. Dette gælder også, hvis emnet er
samtalepartnerens livsforløb eller livssyn, for her er det naturligvis samtalepartneren,
der er eksperten. Ved åbne interviews skal man anspore og stimulere, og holde
samtalen indenfor emnet, men intervieweren skal afstå fra at styre forløbet for
stramt. Intervieweren skal med sine spørgsmål spore samtalepartneren ind på temaet
og få denne til at fokusere på det. Det indebærer, at trække de meninger, følelser og
erindringer om begivenheder, som partneren forbinder med temaet, frem i bevidstheden.
Intervieweren skal holde samtalen flydende. Spørgsmålene skal stimulere
samtalepartneren til at fremlægge de tankeassociationer, som temaet vækker. Det
gode, åbne spørgsmål sporer samtalepartneren ind på temaet, og afføder måske et
langt svar, som dækker mange aspekter af emnet ind. Man kan med følgespørgsmål
fastholde emnet ved at bede om at uddybe og klargøre dele af svaret.
Det kan somme tider være vanskeligt at afgøre, om samtalen er ved at bevæge sig
udover emnet. Der kan falde bemærkninger, som umiddelbart virker uvedkommende,
men som i en sammenhængende analyse viser sig at være vigtige informationer
om samtalepartnerens forhold til emnet. Åbne interviews stiller derfor store krav til,
at intervieweren er lydhør. Man skal hele tiden være lyttende og nærværende i sit
forsøg på at forstå samtalepartnerens associationer. Man skal ikke styre samtalen for
81