Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

værdiladninger, det rummer. Sprogbrugen er nøglen til at forstå samtalens partner. Et bestemt menneske behersker ikke bare et, men mange sprog, som man kan veksle mellem alt efter hvilken social situation, man står i. Man taler ikke bare ‘dansk’, men man kan skifte mellem en sprogbrug i familien, en anden på arbejdet og en tredje blandt vennerne. Selvom man taler om det samme emne, vil de forskellige sprog fremdrage vidt forskellige aspekter af det. Intervieweren inviterer til at tale i et bestemt sprog, men dermed også til at trække en bestemt synsvinkel op. I dybdeinterviews prøver interviewerne ofte at fremdrage de aspekter, der er forbundet med svarpersonens livsverden, som kommunikeres til familie og venner. Men det er også det sværeste sprog at fange tonen i, fordi det rummer mange underforståede koder. Desuden er det ikke sjældent, at problemstillingen henviser til andre synsvinkler, men så må også sprogtonen tilpasses til emnet. Budskabet ligger ikke kun i ordene, men også i betoningen. Et spørgsmål kan skifte betydning, alt efter om betoningen er vittig, ironisk, skeptisk eller eksaminerende. Åbne eller standardiserede interviews I forbindelse med alle former for interviews er det vigtigt at etablere tillid mellem interviewer og svarperson. Samtalepartneren skal være tryg ved situationen, og helst finde undersøgelsens emne interessant. Undersøgelsen tager en del af samtalepartnerens tid. Derfor må vi overbevise samtalepartneren om, at det er vigtigt at hun eller han medvirker. Det er bedst, hvis samtalepartneren på forhånd er interesseret i emnet. Der kan være blokeringer overfor undersøgelsen og dens emne hos svarpersonen. Det er interviewerens første opgave at overvinde disse blokeringer så vidt, det er muligt. Interviewets struktur: • Fast eller fleksibel rækkefølge af spørgsmål • Spørgsmålene formuleret på forhånd eller formuleres undervejs • Svarmulighederne er fastlagte eller åbne Hvis problemstillingen kan udmøntes i en række helt præcise spørgsmål, kan det være hensigtsmæssigt at opstille et skema, som fastlægger spørgsmålenes rækkeføl- 80
ge og formulering. Dette begrænser risikoen for misforståelser, og det gør interviewene sammenlignelige. Forudsætningerne for at anvende standardiserede spørgsmål er, at alle svarpersoner kan opfatte hensigten med spørgsmålet, og at betydningen af spørgsmålet er den samme for alle svarpersonerne. Den betydning, som et spørgsmål tillægges afhænger af den sammenhæng, det indgår i. Når spørgsmålene indgår i en fastlagt rækkefølge, er det rimeligt at tillægge dem samme betydning for svarpersonerne. Standardiseringen af spørgsmålene indebærer ikke nødvendigvis, at vi også fastlægger svarmulighederne på forhånd. Der er en række problemer forbundet med standardiserede interviews. Der er tale om en ensidig og kunstlet form for samtale, og dette kan påvirke svarpersonens motivation. Desuden kræver et velfungerende, standardiseret skema megen forhåndsviden og grundig forberedelse. Ellers risikerer man, at svarpersonerne misforstår spørgsmålene, eller at de er helt irrelevante for svarpersonerne. Ved problemstillinger, hvor forskerens forhåndsviden om emnet er forholdsvis lille, er det hensigtsmæssigt at benytte åbne interviews. Det er tilfældet, når man interviewer en partner, der er ekspert på området. Dette gælder også, hvis emnet er samtalepartnerens livsforløb eller livssyn, for her er det naturligvis samtalepartneren, der er eksperten. Ved åbne interviews skal man anspore og stimulere, og holde samtalen indenfor emnet, men intervieweren skal afstå fra at styre forløbet for stramt. Intervieweren skal med sine spørgsmål spore samtalepartneren ind på temaet og få denne til at fokusere på det. Det indebærer, at trække de meninger, følelser og erindringer om begivenheder, som partneren forbinder med temaet, frem i bevidstheden. Intervieweren skal holde samtalen flydende. Spørgsmålene skal stimulere samtalepartneren til at fremlægge de tankeassociationer, som temaet vækker. Det gode, åbne spørgsmål sporer samtalepartneren ind på temaet, og afføder måske et langt svar, som dækker mange aspekter af emnet ind. Man kan med følgespørgsmål fastholde emnet ved at bede om at uddybe og klargøre dele af svaret. Det kan somme tider være vanskeligt at afgøre, om samtalen er ved at bevæge sig udover emnet. Der kan falde bemærkninger, som umiddelbart virker uvedkommende, men som i en sammenhængende analyse viser sig at være vigtige informationer om samtalepartnerens forhold til emnet. Åbne interviews stiller derfor store krav til, at intervieweren er lydhør. Man skal hele tiden være lyttende og nærværende i sit forsøg på at forstå samtalepartnerens associationer. Man skal ikke styre samtalen for 81
Page 1:
Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6:
Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8:
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10:
Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12:
Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14:
liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16:
lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17:
holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21:
nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23:
De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25:
foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27:
ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29:
tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31: udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33: terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35: Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37: man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39: tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42: Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44: ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46: Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48: Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50: I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52: Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54: Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56: årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58: De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60: Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62: Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64: Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66: gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68: men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70: feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72: at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73: Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77: Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79: gennemføre interviews med en perso
Page 82 and 83: stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85: ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87: ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89: Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91: hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93: Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95: et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97: Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99: Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101: en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103: je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105: mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107: 69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109: Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111: svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113: drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115: Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117: 55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119: faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121: oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123: Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125: den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127: Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129: åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131:
Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133:
Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135:
op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137:
telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139:
”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141:
Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143:
egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145:
sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147:
“Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149:
espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151:
Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153:
ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155:
drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157:
Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159:
om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161:
Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163:
Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165:
survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167:
Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169:
Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171:
tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173:
følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175:
mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177:
Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178:
Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?