Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Sociologernes metoder bygger ovenpå hverdagens. De adskiller sig især ved at
være mere selvkritiske. Sociologer er en del af det samfund, de studerer. Forskerens
egne erfaringer og personlige interesser vil præge forskningen. Deres egen sociale
viden indgår som forudsætning for forskningsprocessen. Forskeren må trække på en
alment menneskelig forståelse. De almindelige fremgangsmåder er udgangspunktet
for, at forskeren kan forstå sine medmennesker og sin rolle som forsker. Forskeren
kommer ikke uden om hverdagens fremgangsmåder og den almindelige bevidsthed
om samfundet men må forholde sig selvkritisk til dem. Kernen i de samfundsvidenskabelige
metoder udgøres i sidste instans af et fælles-menneskeligt erfaringsgrundlag.
Der er derfor god grund til at begynde med at spørge til de fordomme, som man
bringer ind i et forskningsprojekt. Man må begynde med at spørge sig selv, hvad
udgangspunktet er, og hvilken forhåndsviden man har om emnet.
Sociologer studerer som regel deres ’eget’ samfund, hvor etnografer som regel
studerer ’fremmede kulturer’. Derfor kunne sociologer se nærmere på, hvordan deres
samfund fremstilles af fremmede. Udlændinge er i stand til undres over forhold,
som for de indfødte virker naturlige og selvfølgelige. Fremmede gæsters rejseberetninger
er farvede af deres udgangspunkt samt af deres kontakter med visse af de
indfødte. En nærlæsning afslører, at beretningerne bygger på forenklede indtryk,
som de har fået gennem ‘indfødte tolke og rejseledere’. Medens man let kan gennemskue
fordomme og forenklinger i sådanne rejseberetninger, kan det være sværere
for sociologen at gennemskue ens egne fordomme og forenklinger. Man bør gå til
studiet af forhold i ens eget samfund med den samme åbenhed og undren, som man
ville have ved et møde med et fremmed samfund. Den kildekritik og selvkritik, som
man kræver af fremmedes fremstilling af ens eget samfund, burde også være målestok
for de samfundsvidenskabelige metoder.
8