Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

oprigtighed, og respekt for svarpersonen. Kropssproget skal vise afslappethed men
ikke ligegyldighed. Kropssproget kan trænes med skuespilteknikker, og det tager
nogenlunde samme tid for en sociolog som for en skuespiller. Der er mange, som
ikke fungerer godt som interviewere på grund af et blokeret kropssprog. Den dygtige
interviewer kan tilpasse sit kropssprog til respondenten, til situationen og forløbet.
Der findes ikke en standard-attitude, som man kan bruge igen og igen. I nogle
situationer vil et pænt og høfligt kropssprog blive aflæst af respondenten som udtryk
for en formel distance. Andre interviewsituationer kræver, at intervieweren udviser
en formel, respektfuld og endog ydmyg holdning. Nogle interviewforløb vil fordre,
at intervieweren undervejs skifter kropsholdning. Der kan for eksempel være tale
om et skifte fra en naivt, godtroende åbenhed ved de indledende spørgsmål, til en
markering af mistillid og skepsis, ved de opfølgende kontrol- og kontrastspørgsmål.
Den dygtige interviewer ved præcist, hvordan hun eller han fremtræder for respondenten.
Det kvalitative interview er ikke bare noget, man gør.
Den kommunikative kompetence
Et af de centrale spørgsmål for det personlige interview gælder overensstemmelsen
mellem interviewerens og svarpersonens sprog. Svarpersonen har dels en
sprogbrug om hverdagens begivenheder, som normalt overlapper interviewerens
sprogbrug. Men svarpersonen har desuden en særlig sprogbrug for bestemte emner
eller kompetencer. Det er meget sandsynligt, at svarpersonen er udvalgt som ekspert
på et bestemt emne, og at man har bestemte ord eller vendinger om emnets aspekter.
Derfor må intervieweren sætte sig ind i svarpersonens sprogbrug, og søge at oversætte
ordenes eller vendingernes særlige betydning i et hverdagssprog. Intervieweren
skal turde spørge ‘dumt’ til ord, som er selvfølgelige for svarpersonen. Man skal
bede om at få forklaret deres betydning og eksempler på dem. Man skal også bede
om at afgrænse betydningen og få modeksempler. Intervieweren skal få de forskellige
specialudtryk kædet sammen. Svarpersonens sprog kan være en dialekt, sociolekt,
eller en jargon for gruppens indviede. Intervieweren må så vidt muligt lære
sproget, for at kunne nå til en dybere forståelse af svarpersonens univers. Det handler
derfor ikke bare om at lære ordene, men at kunne afdække deres betydning i
svarpersonens verdensbillede. Blandt andet omfatter dette at nå til en forståelse af,
hvor centralt et ord er, hvilke tankemæssige forbindelseslinjer det har, og hvilke
79