Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

ning. Placeringen af dørene, baren, dansegulvet, bordene, disk-jockeyen og
toiletterne kan tegnes op. Man kan udpege, hvor rummets forgrund er, hvor
opmærksomheden samler sig, hvor baggrunden findes, hvor man kan være
anonym - og hvor ‘bagtæppet’ befinder sig, hvor man kan foretage handlin-
ger, der er skjult for offentligheden. Det er relevant at notere lydbilledet,
både med hensyn til musikken og støjniveauet. Dette omfatter en udpegning
af, hvor det er muligt at tale sammen. Man kan notere, hvem aktørerne er i
feltet. De kan for eksempel opdeles på den professionelle stab, bartender,
disk-jockey, dørmand og servitrice og tjener på den ene side og gæsterne på
den anden. Efterhånden kan gæsterne opdeles på en inderkreds af stamkun-
der og de mere sporadisk besøgende. Man kan notere handlemåder i feltet.
For eksempel måder at træde ind på, måder at købe drinks på, måder at dan-
se på. Man kan notere samspillene. Det indebærer for det første at bemærke,
hvem som kommer alene, og hvem som kommer i grupper. Man kan følge
samspillene i form af åbninger for kontakt og afvisning eller bekræftelse af
kontakt. Samspillene kan rundes af med observationer af, hvordan man for-
lader feltet. Om man går alene, med en partner eller med en gruppe. I be-
gyndelsen vil observationerne sandsynligvis være diffuse, fordi man ikke er
i stand til at identificere forgrundsfigurerne. Men gradvist vil man afkode
spillene og være i stand til at præcisere temaerne. Det kan munde ud i en
meget systematisk fokus på bestemte former for adfærd - for eksempel
hvilke drinks og hvor mange forskellige aktører får - og hvem der køber
dem.
Observationerne skal fastholdes med henblik på senere analyser. Der foregår ganske
vist en første analyse medens man observerer. Men det er som regel nødvendigt
at foretage en efterkontrol, blandt andet fordi senere observationer kan medføre, at
man ændrer perspektivet eller ændrer fortolkningen af de tidligere observationer.
Det er sjældent at man har lejlighed til at nedfælde observationer med billede- og
lydoptagelser. Selv hvis det er muligt, udgør de ikke en fyldestgørende dokumentation,
for de må suppleres med noter om optagelsens tidspunkt, sted, synsvinkel og
de personer, der medvirker. Jo mere påfaldende en registrering, man foretager, desto
mere bevidste bliver deltagerne om, at de observeres, og jo mere sandsynligt er det,
70