Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet?
Den sociale bevidsthed
Alle medlemmer af et samfund har indbygget en social bevidsthed. Man har forventninger
om, hvordan andre vil reagere på deres handlinger. Man har forestillinger
om, hvordan samfundet er sammensat. Man ved, at nogle mennesker har særlige opgaver,
og at nogle har særligt stor indflydelse. Bevidstheden om samfundet er forudsætningen
for, at det enkelte menneske kan fungere socialt, og for at det sociale
samliv ikke opløses i kaos. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem de
forestillinger om samfundet, som de forskellige medlemmer gør sig. Det er heller
ikke sikkert, at opfattelserne hviler på et korrekt grundlag.
Ens forestillinger om samfundet kan bygge på personlige erfaringer eller på andres
beretninger. Den sociale bevidsthed kan være mere eller mindre udviklet. Den
kan bygge på fordomme eller bygge på systematiske erfaringer. Den kan udtrykkes
meget enkelt med gængse klicheer og ordsprog, eller den kan udtrykkes ved logiske
argumenter. Den kan forholde sig til det umiddelbart forekommende samfundsliv,
eller den kan udvide perspektivet. Det kan udvides tidsmæssigt ved at inddrage historien
eller trække linjer ud i fremtiden under fastlagte betingelser. Det kan udvides
geografisk og kulturelt ved at sammenligne forhold i vort eget samfund med andre
samfundsformer. Det kan også udvides ved at bruge fantasien og udvikle visioner
om det ideelle samfund 1 . Et sådant ideal kan være udgangspunkt for en kritik af de
aktuelle forhold og pejlemærke for samfundets faktiske udvikling.
Samfundets medlemmer lærer fra barndommen ’metoder’, som kan hjælpe dem
med at orientere sig i samfundet. De lærer at observere, hvordan mennesker handler.
De lærer at spørge andre og lytte til deres svar. De lærer at klassificere sociale kendetegn,
som køn, alder, eller status – som for eksempel kommer til udtryk ved uniformer.
De lærer at finde ledemotiverne i et sprogligt udtryk - et svar eller en tekst.
De lærer at finde størrelsesordenen i en fordeling ved at tælle antal op. De lærer både
at anvende deres egne, direkte erfaringer og at bruge andres beretninger med et
kritisk forbehold.
1 Også kaldet en utopi.
7