Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

som gruppen kan bruge som advokat overfor omverdenen. Det er også muligt, at feltarbejderen virker som en mærkelig, klovnet figur, som ikke kender til de emner, som gruppen opfatter som selvfølgelige. Feltarbejderen er ikke en neutral skygge-person. Man kan ubevidst blive et instrument i indre og ydre magtkampe. Det er naturligvis problematisk at involvere sig i konflikterne, men det kan også være svært at undgå dem. Desuden gælder det, at det ofte netop er i konflikterne, at man i gruppen kaster hæmningerne bort og udtrykker meninger, der ellers er tabu. Prøver observatøren at være passiv, neutral, kan det afføde negative reaktioner. Gruppen kan opfatte det som en kold, fjendtlig holdning. Hvis feltarbejderen har opnået respekt i feltet, er det nærliggende, at man bliver bedt om hjælp. Feltarbejderen kan endda blive rådgiver for at afklare gruppens identitet, normer, moral, ideologi eller interesser. Dermed sættes feltarbejderen i et forskningsmæssigt dilemma. For så er man med til at forme det, man vil studere. Feltarbejderen er i begyndelsen tilbøjelig til at stille brede spørgsmål - og vil få konventionelle og vage svar. Både feltarbejderen og feltets aktører er usikre på situationen. I stedet for at stille diffuse spørgsmål er det tit bedre at spørge ud fra en konkret situation, og derpå lade informanterne forklare den ved at udfolde dens baggrund og sammenhæng. Det er i begyndelsen vigtigt at finde frem til, hvad feltets aktører kan og vil tale om. Det er særlig vigtigt at være lydhør overfor tabu-emner. Dette indebærer at notere sig, hvornår gruppen viger udenom de stillede spørgsmål. Det vigtigste er tålmodighed og evnen til at lytte. Når feltarbejderen er introduceret i feltet, begynder man at kunne observere systematisk. I denne fase er observatørens rolle afventende og lyttende. Det er afgørende, at man lader folk se én an, så der opbygges et tillidsforhold. Feltarbejderen er i en vis forstand i samme situation som barnet, der skal indsocialiseres i et miljø. Meget tit er der bindinger i selve situationen. Man kan måske kun få adgang til bestemte informanter og observationspunkter. Det er fristende kun at snakke med dem, man bedst kan kommunikere med. Nogle feltrapportører mener, at det er spild af tid at prøve at åbne de mutte og tavse - for sådan er de også internt. De foretrækker derfor 'nøgleinformanter', som har en status, hvor de modtager information om feltet. Det kan være de lokale magthavere, eller personer, som er mellemled i kæden af informationer. Den gode nøgleinformant har en bred kontaktflade, evner til at meddele sig og er nogenlunde upartiske i sagerne. Der er dog altid en risiko for, at 68
feltarbejdet præges af nøgleinformanternes fordomme og særinteresser. Nogle feltrapportører anvender derfor en sneboldteknik til at udvide kontaktfladen. Feltarbejderen kan udarbejde systematiske skemaer for kontaktforholdet til informanterne. Det kan her markeres hvem, man har en begyndende kontakt til, hvem man har opnået et tættere tillidsforhold til, og hvem man har afsluttet kontakten til. I de tidlige faser består noterne især af en dagbog, hvor alle indtrykkene noteres. Men efterhånden som man kender til miljøet, kan man opbygge et systematisk observationsskema. Det kan sikre, at alle de relevante aspekter bliver belyst. De indbyrdes relationer mellem gruppens medlemmer kan for eksempel tegnes op som diagrammer, hvor pilene angiver forholdene mellem informanterne. Diagrammet giver et overblik over, hvem der har kontakt med hinanden. Anna Mie Lis Det kan også være på tide at foretage målrettede dybdeinterviews med nøglepersonerne. Her er det ikke tilstrækkeligt med korte referater. Hvis der er mulighed for bånd- eller videooptagelser, vil det være en stor hjælp, men tit må man nøjes med at tage løbende notater. Det er vigtigt at referere helt korrekt - også selvom svarene lyder mærkeligt. Der kan være mening alligevel, når man senere går materialet efter. Eller paradokserne kan være udtryk for miljøets forhold til emnet. Feltarbejderen bør ikke fristes til at lægge sin egen logik ind i svarene. Eksempel: Hvis man vil observere et diskotek som felt, er der mange forhold, man skal være opmærksom på. Selve rummets størrelse og indretning har betyd- 69 Kirsten Kurt Klaus Torben Figur 3
Page 1:
Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6:
Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8:
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10:
Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12:
Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14:
liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16:
lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17: holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21: nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23: De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25: foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27: ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29: tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31: udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33: terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35: Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37: man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39: tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42: Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44: ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46: Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48: Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50: I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52: Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54: Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56: årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58: De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60: Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62: Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64: Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66: gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67: men ikke garantere at man får info
Page 71 and 72: at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73: Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77: Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79: gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81: værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83: stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85: ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87: ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89: Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91: hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93: Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95: et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97: Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99: Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101: en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103: je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105: mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107: 69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109: Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111: svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113: drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115: Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117: 55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119:
faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121:
oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123:
Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125:
den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127:
Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129:
åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131:
Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133:
Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135:
op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137:
telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139:
”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141:
Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143:
egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145:
sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147:
“Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149:
espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151:
Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153:
ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155:
drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157:
Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159:
om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161:
Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163:
Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165:
survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167:
Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169:
Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171:
tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173:
følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175:
mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177:
Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178:
Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?