Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

men ikke garantere at man får informationer, når man kommer ind. Dørvogterne kan
være mistænksomme overfor hvem, der har sponsoreret undersøgelsen og hvilke interesser,
som forskeren repræsenterer. Det handler om at skabe tillid. Dørvogterne
spørger til forskerens motiver, til hvad forskeren vil med studiet og hvordan gruppen
vil fremtræde i rapporten. De stiller spørgsmål, som frister forskeren til at fremlægge
hypoteserne bag studiet. Problemet er imidlertid, at hvis informanterne kender
hypoteserne, kan de være tilbøjelige til at bekræfte dem.
Dørvogternes status i feltet er vigtig for forløbet. De kan have bestemte interesser
i projektet. De kan for eksempel have ønsker om at opnå indflydelse i feltet, og deres
tilknytning til feltarbejderen kan give dem mere prestige. De kan også søge gennem
feltarbejderen at give omverdenen et bestemt indtryk af de lokale forhold. Ofte
er det en forudsætning for at opnå kontakt, at man er godkendt fra feltets ledere. Det
kan medføre, at man af gruppen betragtes som en person, der observerer for lederne.
Dette er et handicap, hvis der er vigtige forhold, som gruppens almindelige medlemmer
ønsker at skjule for lederne.
I eksemplet:
Hvis man vil undersøge et særligt disco-miljø, er det en forudsætning, at
man kan finde frem til nogle nøglepersoner, der kan sige god for en. De
skal overbevises om, at man er til at stole på. At man ikke vil misbruge oplysningerne,
for eksempel som politi-agent. Har man overbevist nøglepersonerne,
er døren til miljøet åbnet - i hvert fald på klem.
Forskeren kan i forhold til gruppen have en særlig status - som respekteret akademiker
eller som mistænkelig udenforstående. Feltets aktører har på forhånd nogle
forventninger til feltarbejderen. Det har måske ikke særligt klare forestillinger om,
hvad en neutral forsker gør. Til gengæld kan der være meget klare grænser mellem
'vi' i feltet og 'de fremmede' - og feltarbejderen kommer fra de fremmede. I begyndelsen
betragtes observatøren ofte med undren og mistillid. De observerede falder
ind i bestemte roller og tør ikke være spontane.
Gruppen tildeler efterhånden feltarbejderen en rolle. Det er muligt, at feltarbejderen
vækker respekt eller ligefrem ærefrygt. Det er tænkeligt, at feltarbejderen i begyndelsen
opfattes som spion fra de 'fremmede', eller som en indflydelsesrig person,
67