Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

sen af en situation. Forskeren medbringer nogle forventninger i kraft af de teorier og
hypoteser, der er udgangspunktet for observationen. Når forskeren selv går ud som
observatør er der en risiko for, at man ubevidst filtrerer de indtryk bort, som ikke direkte
passer til ens hypoteser.
Forskeren bør derfor gennemgå en grundig skoling, inden man begynder et studie,
der baserer sig på observationer. Forskeren må på ny lære at se, høre, fornemme
og huske – på en metodisk reflekteret måde. Skolingen kunne for eksempel tage udgangspunkt
i at se på et gruppefoto et kort stykke tid og derefter beskrive det. Derpå
kunne man gå til at se på en videofilm af en gruppesituation for derpå at beskrive
den. I tredje fase kunne optræningen bestå i, at nogle medarbejdere spiller en gruppesituation,
som forskeren observerer. Derpå kunne forskeren gengive situationen
overfor medarbejdergruppen. Her vil det være godt at lade et videokamera optage
forløbet, så der er holdepunkter for efterkritikken. Denne form for træning kunne
desuden bidrage til at vise forskeren, hvordan man optræder med udenforståendes
'øjne’. Endelig kunne skolingen bestå i at foretage et mindre forstudie (pilotstudie)
inden selve hovedprojektet. Det vil være hensigtsmæssigt at benytte en meget samarbejdsvillig
og overbærende målgruppe, som for eksempel studerende. Desværre er
det påfaldende, hvor lidt skoling der faktisk foregår i observationsmetoder, selv når
forskere skal tage fat på komplicerede projekter, som observationer af samværet i
fremmede kulturer eller minoritetsgrupper. Det kan understøtte troværdigheden af
en observationsrapport, at metoden er gennemprøvet.
Observationsstudier udføres ikke nødvendigvis af en enkelt observatør. Det er
hensigtsmæssigt, men også ressourcekrævende, at lade to eller flere observatører foretager
samtidige observationer af det samme felt og indbyrdes kontrollerer deres
beskrivelser. Det understøtter troværdigheden, hvis flere, uafhængige observatørers
skildringer stemmer overens. Objektiv observation kan højst være et ideal, som observatøren
tilstræber. Selv når observationen foregår med et videokamera, er fremstillingen
præget af et valg af synsvinkel, udsnit og fokus.
Observationen er den mest direkte kilde til at belyse menneskers samspil. Observationen
lægger især vægt på synssansen. Man betragter adfærd, bevægelser, kropssprog
og mimik. Observationsstudier kan også inddrage interviews, men de vil i så
fald indgå som oplysninger, der kan supplerende observationerne. En observation af
en persons handlinger kan omfatte flere elementer: 1) Hvad personen faktisk gør 2)
62