Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Kapitel VI: Hvordan kan vi observere?
Observation
Observation er det direkte studie af menneskelige samværssituationer. Vi er fødte
observatører. Mennesket er fra naturens hånd effektive observatører. For at kunne
fungere som menneske må vi udvikle en evne til at opfatte og bedømme de situationer,
vi indgår i. Det er en evne, der oplæres i barndommen, og som præges af miljøets
synsmåde. Nogle er bedre til at observere et hændelsesforløb end andre. Evnen
til at observere kan være begrænset af omstændighederne, fysiske handicaps, psykiske
blokeringer eller en manglende træning i at betragte og bedømme en situation.
Ved observationer benytter vi alle sanserne, men navnlig synssansen. Observationerne
omfatter ikke blot de umiddelbare sanseindtryk, men også det sprog, vi benytter
til at beskrive og ordne indtrykkene.
I hverdagen er vi tilbøjelige til at fokusere på begivenheder, som passer ind i det
billede, vi har på forhånd. 22 Vi er også tilbøjelige til at hæfte os ved indtryk, som
bestyrker vores interesser. Forventningerne og interesserne danner filtre for sanserne
og hukommelsen. En social situation er i sin helhed et bombardement af indtryk.
Folk snakker, gestikulerer, bevæger sig. Når man overhovedet kan opfatte, hvad et
bestemt menneske siger i larmen, skyldes det en filtrering, hvor man skærer andre
lydindtryk fra. For at følge talen, er det ofte nødvendigt at støtte sig til aflæsning af
munden og kropssproget. En båndafspilning af situationen vil tit virke uforståelig,
fordi baggrundsstøjen overdøver den tale, vi vil fokusere på. Efter at have oplevet
situationen, foregår der en sortering i erindringen. De fleste af sanseindtrykkene sorteres
fra som ligegyldige. Man vælger at fæstne sig ved bestemte indtryk, fordi de
tillægges særlig betydning. Menneskene er i det store og hele gode observatører,
men vi er ikke objektive sandhedsvidner. Der er foretaget megen forskning indenfor
perceptionspsykologi og vidnepsykologi, som påviser de systematiske fejlkilder i
menneskers observationer - selv når det drejer sig om meget vigtige og dramatiske
hændelser.
Observationsmetoden hviler på at blive bevidst om fejlkilderne, og på at bestræbe
sig på at disciplinere sig selv i forhold til dem. Forventningerne kan præge opfattel-
22 Man taler i psykologien om ‘kognitiv konsonans’.
61