Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

erkendte uddannelser i samfundet - men fortæller ikke meget om kapitaler af viden
og færdigheder og deres sociale fordeling.
Sociologer kan betragte statistikken som et socialt fænomen i sig selv. Man kan
således spørge, hvilken social betydning der lægges i kategorierne? Man kan undersøge
den sociale proces, hvor oplysningerne indsamles og systematiseres, og de fortolkningsprocesser
der foregår. For eksempel kan man undersøge, hvornår et dødsfald
klassificeres som ‘selvmord’. Når tallene ændres kan det være udtryk for faktiske
ændringer, men det kan også være udtryk for ændringer i den praktiske klassifikation.
Statistik kan også benyttes som en sociologisk informationskilde. Men man må
være opmærksom på, at statistikken bygger på nogle definitioner og klassifikationer,
som måske ikke stemmer med vores problemstilling. Det er derfor en vigtig overvejelse,
om de statistiske oplysninger er gyldige i forhold til den brug, vi gør af den.
I forhold til undersøgelser af unges forhold til rusmidler, fokuserer de officielle
statistikker på adfærd, der stemples som misbrug, kriminel eller afvigende. Der findes
således tal for politiets beslaglæggelser af illegale stoffer, for stofmisbrugere i
behandling. Der findes også statistikker for unges forbrug af rusmidler. De har mest
af alt epidemiologisk sigte. De fortæller noget om rusmidlernes udbredelse, men ikke
meget om hvordan de unge opfatter dem.
Forskning handler om at fremlægge nye oplysninger, fortolkninger og forklaringer
på et emne. Derfor er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de oplysninger om
emnet, der foreligger på forhånd. Det kan indebære at orientere sig om love og officielle
regler, for eksempel om unges adgang til værtshuse eller køb af alkohol. Det
kan også være relevant at læse officielle statistikker, som kan give et summarisk
overblik over forbruget. Der kan findes inspiration i konsulentrapporter foretaget for
offentlige myndigheder. Måske findes der tidligere undersøgelser, som ligger ganske
tæt op ad problemstillingen. Mediernes beretninger kan være en vigtig kilde, ikke
mindst for at forstå, hvordan offentligheden og politikerne betragter emnet. Det
kan udbygges med de fremstillinger, som de unge selv har lavet, for eksempel i
form af pamfletter, skoleblade eller videobånd på skoler eller ungdomsklubber.
Når man har fået overblik over, hvad vi allerede har af oplysninger om emnet,
kan man bedre afklare, hvad vi mangler at få oplyst.
56