Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

sens rapport “Narkosituationen i Danmark 2001". En af rapportens forfatte-
re, Karl Grasaasen, understøtter politichefens indtryk: “I de sidste par år har
kokainen spredt sig til flere ungdomsgrupper, og også blandt de hårde stof-
misbrugere er der flere, der bruger kokain nu”. Det siges videre: “Sund-
hedsstyrelsens undersøgelse viser, at otte procent af de 16 til 24 årige havde
taget hårde stoffer inden for det sidste år.” Kommentarerne fra Sundheds-
styrelsen retter sig imidlertid snarere mod udbredelsen af hash: “Ifølge
Sundhedsstyrelsens undersøgelse har 19 procent af de unge mellem 20 og
30 år prøvet hash inden for det sidste år. I 1994 var tallet kun 12 procent i
samme aldersgruppe.” Disse oplysninger understreger indtrykket af en epi-
demisk udvikling, som accelerer fra brug af hash til kokain og partystoffer.
Artiklen inddrager en yderligere autoritet: ‘Speciallæge i psykiatri og
forfatter af bogen ‘Rusmidlernes biologi’, Henrik Rindom, siger, at der spil-
ler flere sociale forhold ind, når de unge vælger deres stoffer. ‘De unge,
som foretrækker hash, er ofte stressede i dagligdagen, fordi de mangler kon-
takt til voksne og har konflikter med skole, politi og de institutioner, de
bruger. De ryger hash for at slappe af ‘ siger Henrik Rindom. Dem, der bru-
ger de hurtige stoffer - ‘partystofferne’ - er ofte mere veltilpasse, de er må-
ske under uddannelse eller har job og går og småkeder sig i hverdagen’
fortsætter han.”
Igen er der tale om en autoritet, hvis professionelle opmærksomhed er
rettet mod bestemte problemfelter. Bogen, der henvises til, er angiveligt bi-
ologisk, medens observationerne er socialpsykologiske. Det er muligt, at
speciallægen har et bredt kendskab til ungdoms-kulturer, og at han har fore-
taget systematisk sammenlignende studier af rusmidlers udbredelse i for-
skellige miljøer og bestemte person-typer. Hvis det er tilfældet, fremgår det
ikke af artiklen.
De tre citerede personer har utvivlsomt sagt meget mere om emnet, men
vi kan ikke vide, hvad der er skåret fra, af pladshensyn og for at fastholde
artiklens linje. Den peger på en epidemisk udvikling, som måske er korrekt.
I et statistisk perspektiv er 19 procent af de unge mellem 20 og 30 år ikke
flertallet, og brug af hash indenfor et år er ikke en sikker indikator på va-
nemisbrug. Det giver snarere stof til eftertanke, at 8 procent af de 16 til 24
54