Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Sociologiske kilder:
• Dokumenter
• Fiktive
• Faktuelle
• Officielle: Love, forordninger
• Private
• Massemedier
• Statistikker
I forbindelse med sociologiske analyser af indholdet, kan det være hensigtsmæssigt
at opdele dokumenter efter, hvilken relation de udtrykker til samfundslivet. Det
kan være hensigtsmæssigt at opdele dokumenter efter om de forholder sig fiktivt,
abstrakt eller konkret til samfundslivet. Romaner er eksempler på fiktive dokumenter.
De skildrer ikke den virkelige, sociale verden, men udspringer af forfatterens
fantasi. Det betyder imidlertid ikke, at fiktioner er uden relevans for samfundsvidenskaben.
Fiktive skildringer kan være en udmærket kilde til at forstå forfatterens syn
på det givne samfund, og visse forfatteres fantasier kan sætte sig spor i læsernes
samfundssyn, og præge deres sociale handlinger. For eksempel har forfattere som
Charles Dickens, Jeppe Åkjær og Hans Kirk gennem deres digtning romaner beskrevet
de fattiges vilkår i deres samfund, på en så indfølt måde, at den vakte en solidarisk
protest blandt læserne. En anden, væsentlig genre er de utopiske romaner,
som beskriver ikke-eksisterende idealsamfund. De fortæller både noget om forfatterens
værdier og syn på det eksisterende samfund. Også de utopiske romaner har sat
spor i samfundstænkningen. Utopien overvejer, hvilke andre samfundsformer, der er
mulige. De faktuelle skildringer kan rubriceres efter, hvor tæt forfatteren er på de
begivenheder, der skildres. Der kan være tale om førstehåndsberetninger, hvor forfatteren
selv var til stede ved begivenheden, eller om andenhåndsberetninger, hvor
forfatteren gengiver andres fremstillinger. Der kan desuden være tale om spontane
øjebliksskildringer, hvor forfatteren beretter umiddelbart efter begivenheden, eller
om reflekterede erindringer, hvor forfatteren har fået begivenheden på afstand og
bearbejdet den i bevidstheden.
44