Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

ningerne, hvordan og hvorfor? Det materiale, vi kan få adgang til, kan være bestemt
af bestemte sorteringsprocesser. Der kan være en tendens i materialets udvælgelse,
som medfører, at bestemte interesser, synspunkter eller erfaringer kommer særligt
tydeligt frem. Man må derfor overveje, om der er en ’skjult dagsorden’ gemt i sorteringen
af oplysningerne. I forbindelse med et materiale om rusmidler må man spørge
sig selv, om det i kraft af sorteringsprocesserne giver udtryk for er en bestemt
ungdomspolitik eller rusmiddelpolitik. Man må samtidig spørge til, hvilke synspunkter
eller personer som kommer ikke frem i materialet?
Dokumenter
Dokumenter kan opfattes bredt som enhver symbolladet genstand, som er fremstillet
ved eller formet gennem menneskelig handling: fotos, billetter, penge, ejendele,
affald. Dokumenter har for det meste visuel karakter, men kan også være auditive,
som musik og lydbånd. I snævrere betydning er dokumenter skriftlige udtryk for
menneskelige erfaringer, som breve, dagbøger, aviser.
Dokumenter kan opdeles efter deres producent. Dette indebærer, at se på, hvem
der har frembragt dem. De kan være fremstillet af en enkelt person, af en uformel
gruppe, eller af en formel organisation eller institution. Man kan desuden opdele
dokumenterne efter deres offentlighed, altså hvem de henvender sig til. Visse dokumenter
er kun beregnet på en bestemt læser, som et brev. Andre sigter på at en
særlig gruppe eller kategori skal læse dem. Atter andre sigter på en bred og diffus
offentlighed. Man kan opdele dokumenter efter, hvordan de formidles, eller hvilke
medier, de anvender. Disse opdelinger fortæller, hvem der søger at formidle budskabet,
hvem, der er målgruppen, og hvordan formidlingen foregår.
43