Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

et ud fra den nye undersøgelses perspektiv. Det er ressource-besparende at bruge
oplysninger, som allerede foreligger, men der kan også være problemer forbundet
med det. Oplysningerne vil som regel være indsamlet ud fra et andet sigte og formål
end den nye undersøgelses. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere materialets
kvalitet, med mindre der foreligger en meget grundig afrapportering af undersøgelsens
metode. Som eksempel kan man vælge at se nærmere på de undersøgelsesmaterialer
om unges forhold til rusmidler, der allerede findes. Det er meget tænkeligt, at
rapporten ikke dækker hele materialet og alle dets analysemuligheder. Det kan til
gengæld være et problem, at man ved genbrug er henvist til færdige spørgsmål og
kategorier. Den nye undersøgelse ville muligvis stille andre spørgsmål eller benytte
andre kategorier. Der er visse muligheder for at omkode materialet, men i alt væsentligt
må man bruge materialet, som det forefindes.
Hvis resultaterne fra flere undersøgelser skal passes sammen, må der foretages en
overordnet analyse 20 , som afvejer og sammenfatter resultaterne. Derved opnår man
mere generelle resultater. Hvis man kan lægge en række stikprøver sammen kan
man opnå et samlet skøn, der er sikrere end de enkelte stikprøvers. Hvis man kan
sammensætte en række lokalundersøgelser er det muligt at opnå et dækkende billede
af forholdene i landet som helhed. Hvis man genfinder i en række case-studier, der
er foretaget under forskellige vilkår, genfinder de samme tendenser, er der god
grund til at formode, at disse tendenser har generel gyldighed. Man kan imidlertid
ikke uden videre sammenkæde forskellige undersøgelser. Man må først overveje,
hvilken betydning forskelle i udvælgelse og spørge- eller observationsteknik kan
have. Man må desuden overveje, hvordan oplysningerne skal vægtes i forhold til
hinanden. Undersøgelserne kan hvile på grundlag, der er forskelligt i materialets
omfang og sikkerhed. Genbrug kræver kontrol af oplysningernes gyldighed og pålidelighed,
adgang til oplysningerne og refleksion over hvordan brugen formes af
problemstilling og teorivalg.
De tilgængelige materialer foreligger for os som givne kendsgerninger, som vi
ikke vilkårligt kan ændre på eller omfortolke. Det betyder ikke, at vi skal betragte
dem som objektive ’data’. De er skabt af mennesker og de bliver fastholdt og videreført
af mennesker. Vi må derfor overveje, hvem har fremstillet og bevaret oplys-
20 meta-analyse
42