Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

man glemme, hvorfor det i feltarbejdet forekom vigtigt at få informationer fra lige netop den dørmand eller bartender om de unge og rusmidler. Den letteste form for udvælgelse foretages ud fra bekvemmelighed, hvor man simpelt hen vælger dem, der er lettest at få adgang til. Det er en form for udvælgelse, som hverken er systematisk, kontrollerbar eller reflekteret. Det er ikke til at gennemskue, om der er skjult en bestemt tendens ved udvælgelsen, så bestemte erfaringer og synspunkter bliver overset og overhørt. Forskeren vil have lettere ved at komme i kontakt med nogle typer af personer end andre. Dette kan – bevidst eller ubevidst – medføre, at undersøgelsen præges af bestemte typer, som har særlige erfaringer eller meninger om emnet. Det kan for eksempel være tilfældet, at vi i en undersøgelse af unges festvaner har lettest ved at få udtalelser fra de mest åbne unge, medens vi overser de generte og tilbageholdende. Undertiden er det ikke forskeren, der udvælger informanterne, men de melder sig selv som deltagere i undersøgelsen 18 . Dette kan forekomme, når en forsker ser sig nødt til at annoncere efter informanter med særlige kendetegn. Der er naturligvis en iboende tendens til, at bestemte typer af personer melder sig på denne måde. Dette udgør et alvorligt problem, med mindre forskeren er opmærksom på tendensen og tager udtrykkeligt forbehold over for den i undersøgelsens konklusion. Man kunne opnå et teoretisk udvalg ved at udpege de typer, grupper eller cases, som er særligt relevante for at belyse teorien. Dette fører til en systematisk, begrundet og kontrollerbar udvælgelse. Undersøgelsens grundlag bliver ikke statistisk repræsentativt, men det er kun et problem, hvis man faktisk ønsker at udvalget skal afspejle populationens sammensætning. Mange sociologiske problemstillinger sigter på at opnå et teoretisk dækkende udvalg snarere end et statistisk repræsentativt. Det store problem ved teoretiske udvalg er ikke, at de er statistisk skæve, men derimod at man har udeladt relevante varianter, fordi man ikke var opmærksom på dem i udvælgelsesprocessen. Udvalgets størrelse afhænger af, om hvor mange aspekter, som problemstillingen rummer. Disse aspekter må belyses ved sammenligninger. Derfor skal der betydeligt flere informanter til for at belyse en kompleks end en enkel problemstilling. 18 ’self-selection’. 36
Undertiden ønsker vi at inddrage alle i et miljø, der ikke er klart afgrænset, og hvor der ikke findes en liste over medlemmerne. I sådanne tilfælde kan vi benytte en sneboldteknik. Udvælgelsen foregår på en måde, der minder om at rulle en lille snebold op til en stor kugle. Man kan for eksempel ønske at inddrage stampublikummet på et bestemt diskotek. Det kunne gøres ved at bede den første stamgæst, man træffer, om at nævne alle dem, man kender. De kontaktes efterhånden. Man beder hver af de nævnte om også at nævne alle de stamgæster, som de kender til. I begyndelsen udvides listen med nye navne, men efterhånden dukker der ikke flere nye navne op. Så må man gå ud fra, at listen er dækkende. Eksempel: Rapporten ‘Unges brug af illegale rusmidler - en kvantitativ un- dersøgelse’ bygger på en snebold-rekruttering. På første trin udvælges nogle nøglepersoner, som formodes at have kontakter til personer, der har kendskab til festmiljøet og ungdomskulturen, som en disco-manager og en amtskonsulent. Disse nøglepersoner leder videre til informanter, som her et mere direkte kendskab til miljøerne. Således henviser disco-manageren til en dørmand, og amtskonsulenten til dels en skolevejleder, dels en person, som er aktiv i bekæmpelse af illegale rusmidler blandt unge. Dørmanden fører videre til en weekend-bruger. Skolevejlederen skaber kontakt til en elev, som bruger illegale rusmidler. Aktivisten leder videre til en elev, der har brugt rusmidler tidligere. Således udvides kontaktfladen gradvist fra den oprindelige kerne til unge, der selv har et brugerforhold til rusmidler. Efter- hånden som alle relevante typer er inddraget i materialet, kan udvælgelsen afrundes (se side 10 i rapporten). Det er ikke altid, at problemstillingen fokuserer på det gennemsnitlige eller typiske mønster. Undertiden søger vi snarere at beskrive teoretiske ydertilfælde i form af personer, der må formodes at afvige fra det almindelige mønster. Til denne form for undersøgelser er det ikke hensigten, at materialet skal være statistisk repræsentativt, men at det er dækkende. Det er således ikke væsentligt at inddrage mange gennemsnitspersoner i undersøgelsen. Det er vigtigere at sikre, at man inddrager personer, der repræsenterer interessante ydertilfælde. Udvælgelsen er ikke endegyldigt fastlagt på forhånd. Man vælger personer, som formodentlig har noget vigtigt at 37
Page 1: Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6: Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8: Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10: Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12: Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14: liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16: lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17: holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21: nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23: De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25: foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27: ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29: tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31: udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33: terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35: Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 38 and 39: tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42: Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44: ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46: Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48: Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50: I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52: Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54: Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56: årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58: De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60: Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62: Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64: Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66: gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68: men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70: feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72: at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73: Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77: Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79: gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81: værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83: stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85: ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87:
ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89:
Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91:
hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93:
Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95:
et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97:
Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99:
Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101:
en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103:
je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105:
mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107:
69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109:
Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111:
svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113:
drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115:
Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117:
55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119:
faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121:
oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123:
Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125:
den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127:
Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129:
åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131:
Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133:
Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135:
op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137:
telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139:
”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141:
Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143:
egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145:
sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147:
“Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149:
espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151:
Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153:
ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155:
drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157:
Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159:
om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161:
Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163:
Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165:
survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167:
Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169:
Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171:
tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173:
følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175:
mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177:
Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178:
Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?