Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Klasserne på ungdomsuddannelserne i Nordjyllands Amt blev opdelt i strata efter uddannelse og urbaniseringsgraden i den by, hvor uddannelses- stedet er placeret... Et eksempel på et stratum er "sproglige gymnasier i <strong>Aalborg</strong>". Antallet af elever i de enkelte klasser er næsten ens inden for de valgte strata, og den valgte stratificering løser således samtidig stikprøveproblemerne i forbin- delse med, at klassestørrelsen varierer en del mellem de forskellige uddan- nelsesretninger. Forskelle i klassestørrelserne betyder nemlig, at de enkelte elevers chance for at blive udtrukket via klassen til spørgeskemaundersø- gelsen er forskellig. Elever i store klasser har ved en sådan udtrækning mindre chance for at blive udtrukket end elever i mindre klasser. Dette ville have medført problemer med stikprøveusikkerheden ved generalisering af resultaterne fra undersøgelsen. Men da antallet af elever i de enkelte klasser er næsten ens inden for et stratum, har alle elever i hvert stratum næsten samme chance for at blive udtrukket ved en tilfældig udtrækning af klassen. Inden for hvert stratum er de enkelte klasser fra de forskellige uddannelsessteder nummereret fortløbende (for hvert uddannelsessted med de lave- ste klassetrin først), herefter er der tilfældigt (ved hjælp af systematisk ud- vælgelse) udvalgt et antal klasser med et forventet antal på i alt mindst 50 elever. Anvendelsen af den systematiske udvælgelse sikrer her for det før- ste, at der udvælges klasser fra forskellige uddannelsessteder og for det andet, at der udvælges klasser på forskellige klassetrin. Det sidste skyldes, at der som hovedregel ikke er lige mange klasser på de forskellige uddannelsessteder inden for et stratum. Ved sikringen af et minimum antal elever i hvert stratum bliver nogle uddannelsestyper og -miljøer overrepræsenterede og andre underrepræsenterede i undersøgelsen. Dette tages der højde for ved vægtning af resultaterne. Ofte kan man ikke udvælge fra et register over alle enheder i populationen. Det er imidlertid under visse betingelser muligt at opnå en repræsentativ stikprøve. Det gælder således, hvis det er muligt at opdele populationen i klynger, eller en dækkende mosaik af heterogene grupper, som man kan foretage udvælgelsen fra. Hver 34
enhed i undersøgelsen skal kunne henføres til en enkelt klynge. Det er idealet, at klyngerne dannes, så de hver for sig udgør en miniudgave af populationen. Man stræber imod, at klyngerne er bredt sammensat med hensyn til undersøgelsens kendetegn. Man udvælger nogle af klyngerne tilfældigt. Derpå kan man enten undersøge alle enheder i de udtrukne klynger, eller man kan kortlægge enhederne i de udvalgte klynger og foretage en tilfældig stikprøve indenfor hver af dem. Med opdelingen efter køn søgte vi at danne ’lag’, der hver for sig var ensartede men indbyrdes forskellige med hensyn til undersøgelsens kendetegn. Med opdelingen på klynger søger man derimod at i opdele landet i områder, der hver for sig er broget sammensat, men indbyrdes ligner hinanden og landsgennemsnittet for undersøgelsens kendetegn. I visse tilfælde må man opgive at sikre tilfældighed i udvælgelsen. En meget anvendt nødløsning består i at opstille en liste over populationens sammensætning på relevante, kendte kendetegn. Man kan således ud fra de officielle statistikker have oplysninger om populationens sammensætning på køn, alder og geografi. Denne oplysning kan man udnytte ved at opstille kvoter for udvalget, så dets sammensætning på netop disse kendetegn svarer til populationens. Det kan således være hensigtsmæssigt at opdele på boligkvarterer med mange eller få muslimske unge til en lagdelt udvælgelse men ikke til en klyngeudvælgelse. Den praktiske udvælgelse består i at opsøge informanter systematisk, så kvoterne efterhånden opfyldes. Det kan indebære, at en interviewer bliver pålagt at finde frem til to piger på 18 år, som bor i Hobro. Problemet ved en sådan kvotaudvælgelse er, at den ikke er tilfældig. Der kan være en skjult tendens i, hvilke typer af unge piger på 18 år i Hobro, som intervieweren opnår kontakt med. Hvis det er tilfældet, bliver udvalget ikke repræsentativt med hensyn til undersøgelsens kendetegn. Systematiske udvalg Også selvom det ikke er målet at lave en statistisk repræsentativ undersøgelse, bør udvælgelsen være reflekteret. Således bør man også ved kvalitative undersøgelser notere og begrunde, hvorfor man opsøger de bestemte informanter, og hvilke informanter, der ikke vil deltage. Der er ellers en risiko for, at man kommer til at overse skævheder i materialet. Noterer man ikke udvælgelsen og bortfaldet, kan 35
Page 1: Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6: Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8: Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10: Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12: Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14: liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16: lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17: holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21: nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23: De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25: foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27: ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29: tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31: udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33: terval, der kan sikre, at den korre
Page 36 and 37: man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39: tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42: Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44: ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46: Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48: Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50: I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52: Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54: Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56: årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58: De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60: Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62: Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64: Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66: gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68: men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70: feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72: at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73: Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77: Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79: gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81: værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83: stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85:
ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87:
ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89:
Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91:
hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93:
Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95:
et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97:
Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99:
Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101:
en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103:
je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105:
mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107:
69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109:
Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111:
svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113:
drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115:
Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117:
55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119:
faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121:
oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123:
Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125:
den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127:
Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129:
åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131:
Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133:
Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135:
op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137:
telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139:
”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141:
Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143:
egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145:
sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147:
“Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149:
espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151:
Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153:
ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155:
drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157:
Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159:
om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161:
Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163:
Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165:
survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167:
Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169:
Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171:
tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173:
følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175:
mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177:
Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178:
Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?