Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet
Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet
Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
til ’de unge ved en techno-rave fest i Pandrup, sommeren 2002, disco-<br />
party’. Her lægger undersøgelsen kun op til at studere den bestemte begi-<br />
venhed.<br />
Sandsynlighedsudvalg<br />
Hvis vi udvælger med samme sandsynlighed for alle enheder, som i et lotteri, er<br />
usikkerheden i udvalget statistisk kortlagt. De resultater, som stikprøven viser, kan<br />
dels tilskrives fordelingen i populationen og dels tilfældigheder ved udvælgelsen. Vi<br />
kan foretage et skøn for, hvor store afvigelser fra populationen, der vil forekomme<br />
med stikprøver af en bestemt størrelse. Jo større stikprøven er, desto mere sandsynligt<br />
er det, at fordelingen svarer til populationens. Den generelle regel er, at den tilfældige<br />
usikkerhed ved stikprøver halveres, når stikprøvens størrelse firedobles. 14<br />
Hvis vi for eksempel i en undersøgelse af 200 skolebørn på 13-15 år finder, at 20<br />
drenge siger, at de prøvet hash mod fem piger, melder der sig en række spørgsmål.<br />
For det første om der er lige mange piger og drenge på de pågældende skoler. For<br />
det andet om alle elever har samme sandsynlighed for at blive udvalgt. Hvis der er<br />
tale om en tilfældig stikprøve, må vi overveje, om det er sandsynligt at få en forskel<br />
så stor som mellem henholdsvis 20% af drengene og 5% af pigerne i to stikprøver<br />
på 100 personer hver. Det kan afgøres ved at foretage en statistisk test. Den udtrykker,<br />
om det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed, hvis<br />
der ikke var nogen forskel på de to køn i populationen. Antagelsen om, at der ikke<br />
er forskel kaldes testets ’nul-hypotese’, og den er udgangspunkt for de statistiske beregninger.<br />
Hvis vi ikke har nogen forhåndsantagelse at bygge på, kunne vi foretage<br />
et statistisk skøn 15 over, hvor populationens værdi må formodes at ligge, når der tages<br />
højde for stikprøvens usikkerhedsmoment. Vi har fundet, at 25 ud af alle 200<br />
har prøvet hash eller 12,5% af hele udvalget. Ved hjælp af statistiske modeller kan<br />
vi beregne, hvordan en stor mængde resultater fra tilfældige stikprøver på 200 med<br />
den korrekte værdi på 12,5% vil fordele sig. Dette kan benyttes til at afgrænse et<br />
sikkerhedsinterval 16 for resultaterne. For eksempel kan vi beregne et sikkerhedsin-<br />
14 Det afhænger også af, om vi udtrækker fra en stor eller lille population.<br />
15 Også kaldet estimat.<br />
16 Også kaldet konfidenstinterval.<br />
31