Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

tisk. Den må kunne eftervises i praksis. Det forudsætter, at man kan anføre
en fremgangsmåde for indsamling og analyse af de relevante oplysninger.
Man kan vælge at lægge vægt på at opnå tællelige (kvantitative) oplys-
ninger, som: hvor mange genstande har man drukket? Hvor ofte drikker
man? Hvor længe siden er det, man sidst var beruset? Hvor gammel var
man første gang, man fik spiritus? Hvor mange penge bruger man om ugen
på rusmidler? Man kan også lægge vægt på at opnå beskrivende og vurde-
rende oplysninger af kvalitativ art, som: Hvordan opfatter man forskellige
rusmidler? Hvad kalder man forskellige drinks? Hvordan ser man på det,
hvis en kammerat er fuld eller skæv? Hvad mener vennerne om brug af
hash?
De oplysninger, der ligger til grund for undersøgelsen, opfattes som dens
datagrundlag. Der er tale om informationer, som forskerne frembringer i
forskningsprocessen. Men det ikke er noget, som forskeren har skabt ud af
sin fantasi. Datamaterialet er udtryk for faktiske forhold i samfundet. Det er
udtryk for faktiske observationer eller svar. Datagrundlaget kan dels være
primært i betydningen, at informationerne hviler på egne observationer og
erfaringer. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis forskerne observerer
en gruppe unges brug af rusmidler ved et techno-rave. Indsamling af per-
sonlige beretninger fra unge om deres forbrug af rusmidler opfattes også
som primære data. Der vil derimod være tale om sekundære data, hvis in-
formationerne udtrykker middelbare erfaringer. Det vil for eksempel være
tilfældet, hvis man benytter dørmænds, bartenderes eller pædagogers ind-
tryk af de unges rusmiddelforbrug.
28