Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

ske overvejelser afføder undersøgelsesplanen: Hvilke hensyn må der tales til informanterne,
til kolleger og medarbejdere?
I forbindelse med indkredsningen af problemformuleringen må der tages hensyn
til de ønskede oplysningers tilgængelighed: Nogle emner, som er meget interessante
for problemstillingen, kan vi måske ikke påregne at få oplyst. Det kan for eksempel
være vanskeligt at undersøge, om der står bestemte rockergrupper bag salget af
illegale rusmidler. Der er også emner, som vi må afholde os fra at undersøge af etiske
grunde, selvom det skulle være muligt. Det vil for eksempel være etisk problemfyldt
at give nogle unge stærke rusmidler for at betragte, hvordan de reagerer og
navnlig, hvis det sker uden deres og forældrenes samtykke.
Den tredje fase omfatter undersøgelsens design. Dette omfatter den strategiske
plan for projektet. Designet tænker baglæns i forhold til arbejdsprocessen. Det tager
udgangspunkt i en fastlæggelse af, hvilke oplysninger man skal have for at besvare
problemstillingens spørgsmål. Det skal fra brede rammespørgsmål zoome ind på
problemformuleringen med præcise projektspørgsmål. Dette leder til planer for,
hvordan man vil indsamle og behandle oplysningerne. Designet vurderer mulighederne
for at få adgang til de ønskede oplysninger. Målsætningen: (hvilke oplysninger
ønsker vi?) må afbalanceres i forhold til mulighederne: (hvilke muligheder har
vi til rådighed?). I planlægningen indgår en række praktiske overvejelser som ressourcer
og begrænsninger i form af tid, mandskab, penge, udstyr. De udtrykkes i en
tidsplan (hvornår), en arbejdsplan (hvem) og et budget (pris). Man skal endelig
overveje designets fleksibilitet, så man kan forholde sig til uventede situationer og
problemer.
Den fjerde fase omfatter indsamlingen af oplysningerne. De betegnes ofte som
data: (det givne, erfaringsbaserede, grundlag). Det er imidlertid ikke informationer,
som bare ligger i naturen og venter på en forsker, der samler dem ind. De samfundsvidenskabelige
data bliver snarere frembragt af forskeren i undersøgelsesprocessen.
Data kan være kvantitative, tællelige oplysninger (vægt, tid, afstand, penge) eller
oplysninger om kvaliteter som betydninger, hensigter, begrundelser, meninger,
vurderinger. Man kan desuden opdele oplysningerne efter om de er primære, idet de
bygger på forskerens eller informanternes umiddelbare erfaringer, eller om de er sekundære
oplysninger om andre menneskers beretninger.
26