Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

foretage et begrænset udvalg, så det er vigtigt at sikre bedst mulig overensstemmelse
mellem helheden og udvalget.
Det fjerde spørgsmål er Hvordan? Vi må overveje, hvordan vi opnår de nødvendige
oplysninger. Overvejelserne gælder fordele og ulemper ved de forskellige metoder
i forhold til målsætningen. Hvis vi ønsker at beskrive, skal vi blot indsamle
oplysninger om de givne forhold. Hvis vi ønsker at få viden om virkningen af et
indgreb, kunne man overveje at påvirke forløbet måske i form af et eksperiment.
Ved nogle problemstillinger er det tilstrækkeligt at studere et enkelt tilfælde (case).
Men ønsker man at forklare, hvad der har ført til et bestemt særpræg i dette tilfælde,
er det nødvendigt at sammenligne med andre tilfælde.
Mulighederne er mange, og hver af dem har sine fordele og ulemper. Valget afhænger
ikke bare af, hvad vi ønsker at få belyst, men også af muligheden for at kontrollere
kvaliteten af de indsamlede oplysninger. Man må vurdere, om oplysningerne
er relevante for problemstillingen, om de er præcise eller diffuse, om de er pålidelige
eller ustabile, og om de danner et gyldigt og dækkende udtryk for emnet, eller om
de udtrykker noget helt andet?
Det femte spørgsmål lyder: Hvortil? Hvordan forestiller man sig at analysere de
indsamlede oplysninger? Det er muligt, at man ønsker at analysere dem kvalitativt
ved at sætte sig ind i den verden, som bestemte unge lever i. For eksempel kan man
søge at forstå, hvordan en ung pige, der fester løs hver uge på diskoteker med et
stort forbrug af rusmidler, opfatter sig selv, miljøet og verden. Her følger analysen
oplysningerne om en bestemt person for at få et helhedsbillede af miljøet, som denne
person indgår i. På den anden side kan analysen søge at afdække, om der findes
nogle statistiske mønstre for eksempel i form af tendenser til, at drenge har et større
forbrug af rusmidler en piger, for dernæst at afdække de mulige årsager, der kan være
til den forskel. Således er metodevalget afhængigt af problemstillingen.
Projektets faser
Et forskningsprojekt omfatter normalt forskellige faser. De skal ikke opfattes som
tidsmæssigt adskilte, men snarere som forskellige opgaver, som indpasses ind i en
samlet arbejdsplan. Det er hensigtsmæssigt at begynde projektet med at sætte en
tidsramme op for de forskellige faser, så presset ikke hober sig op nær ved deadline.
24