Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

De teoretiske overvejelser begrunder undersøgelsens strategi. Man kan således vælge at bygge på en bestemt teori, som leder frem til en præcis antagelse (hypotese), som skal efterprøves med det nye undersøgelsesmateriale. Dette kaldes deduktion. Hypotesen kan for eksempel sigte på formodningen, at unge, der er usikre på sig selv, har et særlig stort forbrug af rusmidler. Hvis der ikke findes en overbevisende teori om emnet, kan forskeren i stedet tage udgangspunkt i materialet og søge mønstre i det. Dette kaldes induktion. Målet er at finde træk, som må formodes at gælde generelt i visse andre tilfælde 10 . Hvad enten man vælger den ene eller anden strategi, kræves der en begrundelse. Man skal på den ene side begrunde, hvorfor man vælger at tage udgangspunkt i den bestemte teori og på den anden side forklare, hvorfor ingen af de kendte teorier tages i betragtning. I <strong>praksis</strong> vil et projekt ofte skifte mellem faser, der er styret af teoretisk bestemte spørgsmål og faser, hvor man prøver at finde et klart mønster i det indsamlede materiale. Strategier: • Deduktiv: Fra teori til data; teste hypotese • Induktiv: Fra data til teori; danne generalisering Den induktive og den deduktive fremgangsmåde udgør de to klareste forskningsstrategier, men ikke de eneste muligheder. 11 Det skal desuden bemærkes, at teorier ikke kun benyttes som udgangspunkt for hypoteseprøvning; de kan også benyttes som analyseramme, der kan støtte en fortolkning af materialet. Når man skal foretage en undersøgelse, begynder man med en plan, som beskriver sigtet og forløbet. Man griber ikke bare til værktøjskassen, men lige som et byggeri må starte med arkitekt- og ingeniørtegninger, må også en undersøgelse begynde med et design. Planen forholder problemstillingen og undersøgelsens formål til ressourcerne og de praktiske muligheder. Planlægningen skal besvare en række spørgsmål. 10 Generalisering. 11 Der findes blandt andet abduktion og retroduktion. Men de rækker udover ambitionen for denne indføring. 22
Designspørgsmål: • Hvorfor? • Hvad? • Hvem? • Hvordan? • Hvortil? Det første spørgsmål gælder formålet med undersøgelsen: Hvorfor? Det kan tænkes, at vi vil udforske et nyt og ukendt problemområde; for eksempel, hvordan udbredes et nyt stof som ecstasy blandt de unge? Det kan tænkes, at vi ønsker at beskrive fordeling, karakteristik, adfærd eller sprogbrug: Hvem benytter et stof som ecstasy, hvor mange, hvordan opfører de sig, hvilke navne går stoffet under? Det kan tænkes, at vi ønsker at forstå motiver; hvorfor tager visse unge et stof som ecstasy? Det kan tænkes, at vi ønsker at forklare årsagsforhold; hænger brug af et stof som ecstasy for eksempel sammen med prisen eller tilgængeligheden på de steder, hvor unge kommer? Det kan være, at vi ønsker at forudsige, at foretage en fremskrivning eller prognose af det fremtidige forbrug og måske danne et scenario for, hvordan unge i fremtiden vil forholde sig til syntetiske stoffer - med mindre man gør en ekstra indsats. Det kan endelig være, at man ønsker at forandre de unges eksperimenter med syntetiske stoffer som ecstasy. Det indebærer at forsøge at påvirke dem, måske med en informationskampagner, for at se, hvilken påvirkning, der er mest effektiv. Disse målsætninger peger på ret forskellige undersøgelsesdesigns. Det næste spørgsmål er: Hvad? Ønsker vi at belyse menneskers kendetegn, adfærd, viden, meninger, holdninger eller vurderinger? Dette peger på forskellige emner for undersøgelsen. Vi kan undersøge de unges adfærd med spørgsmål som: Har du prøvet ecstasy? Hvor mange gange? Vi kan undersøge viden med spørgsmål som: Har du hørt eller læst om stoffet ecstasy? Vi kan undersøge meninger med: mener du, at ecstasy er meget farligt, farligt, lidt farligt eller slet ikke. Vi kan undersøge vurderinger og forventninger med spørgsmål som: Hvordan ville du reagere, hvis en af dine gode venner tænkte på at bruge ecstasy ved en fest? Det tredje spørgsmål for designet er Hvem? Vi må overveje, hvilken helhed, som undersøgelsen skal dække, og hvilke enheder der indgår i den. I <strong>praksis</strong> må vi ofte 23
Page 1: Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6: Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8: Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10: Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12: Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14: liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16: lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17: holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21: nismer for eksempel at ved at se, o
Page 24 and 25: foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27: ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29: tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31: udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33: terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35: Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37: man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39: tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42: Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44: ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46: Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48: Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50: I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52: Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54: Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56: årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58: De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60: Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62: Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64: Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66: gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68: men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70: feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72: at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73:
Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77:
Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79:
gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81:
værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83:
stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85:
ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87:
ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89:
Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91:
hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93:
Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95:
et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97:
Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99:
Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101:
en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103:
je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105:
mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107:
69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109:
Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111:
svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113:
drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115:
Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117:
55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119:
faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121:
oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123:
Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125:
den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127:
Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129:
åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131:
Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133:
Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135:
op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137:
telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139:
”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141:
Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143:
egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145:
sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147:
“Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149:
espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151:
Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153:
ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155:
drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157:
Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159:
om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161:
Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163:
Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165:
survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167:
Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169:
Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171:
tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173:
følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175:
mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177:
Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178:
Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?