Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Kapitel III: Hvordan tilrettelægger vi undersøgelsen, så den passer
til problemet?
Problemstilling og problemformulering
Problemstillingen kan rette sig mod at belyse forskellige sider af samfundslivet.
Den kan gælde hele samfundets opbygning og virkemåde (makro-perspektiv), den
kan rette sig mod at undersøge enkelte menneskers sociale situation (mikroperspektiv),
eller den kan kombinere dem ved at betragte vekselvirkningerne mellem
de menneskelige agenter og de sociale strukturer. Disse forskelle leder frem til
forskellige metoder. Således vil mikro-teorier lede til at søge om oplysninger om
enkelte personers opfattelse eller adfærd, mens makro-teorier retter opmærksomheden
på indikatorer for institutionernes magt og ressourcer.
Problemstillingen kan handle om forskellige sociale fænomener: Den kan sigte på
at beskrive, forstå eller forklare, hvad folk faktisk gør (sociale handlinger). I så fald
bør metoderne sigte på direkte eller indirekte at observere handlemønstrene. Man
kan vælge at fokusere på de informationer eller forestillinger, mennesker har om
samfundet (social viden). I så fald vil det være hensigtsmæssigt at spørge folk. Man
kunne interessere sig for de ønsker og forventninger, mennesker har om samfundslivet
(sociale værdier, interesser, holdninger). I så fald er det hensigtsmæssigt både at
spørge folk og at observere deres handlemåde. Endelig kunne man søge at klarlægge,
hvilke materielle, kulturelle og sociale ressourcer, folk har til rådighed (former
for kapital). Ved at fokusere på forskellige sociale fænomener, rettes opmærksomheden
mod forskellige metoder.
Problemstillingen kan udtrykkes i en problemformulering. Den kan præcisere undersøgelsens
målsætning: at opdage et nyt område, at beskrive et område, at forstå
visse menneskers sociale handlinger, at forklare sammenhænge mellem sociale fænomener,
at forudsige udviklingen på et område, eller at forandre visse forhold i
samfundet. Der kan for eksempel være tale om at gå på opdagelse i et nyt og ukendt
ungdomsmiljø for at se, om det præges af særlige forhold til rusmidler. En beskrivende
undersøgelse vil lave en karakteristik og fordeling ved bestemte typer for eksempel
ved at beskrive omfanget og karakteren af de unges rusmiddelforbrug. En
forstående undersøgelse vil sætte sig ind i de unges opfattelse af deres rusmiddelforbrug
og deres hensigter. En forklarende undersøgelse vil fremlægge årsagsmeka-
19