Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

survey-undersøgelser er især, at de ofte kan give et overblik, og at de er egnede til at efterprøve klare hypoteser. Brugen af statistiske tests har været genstand for en del diskussioner. En statistisk signifikans er ikke nogen garanti for, at resultatet er teoretisk væsentligt. Det udtrykker kun, at det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed. Statistiske konklusioner vil rumme en vis risiko for fejl. Den kommer til udtryk i vurderingen af, om resultatet er statistisk sikkert 73 . Fordelene ved statistiske analyser er, at de er i stand til at give konklusioner på usikkerheder, der stammer fra stikprøven eller tilfældige målefejl. Men tallene er i sig selv tavse. Vi må fortolke dem, for at gøre dem sociologisk meningsfulde. Det giver ingen meningsfulde svar at proppe data i en computer og overlader analysen til programmet. Hvis programmet fodres med meningsløse data, bliver resultaterne nonsens. På tilsvarende måde er der problemer ved observationsmetoder. Forskeren får måske ikke adgang til de relevante dele af feltet. Der kan være ’blinde pletter’, som for eksempel rusmiddelforbruget inden de unge får på bar eller diskotek. Der kan forekomme en ’selektiv perception’, hvor forskeren fokuserer på bestemte emner, men overser andre, der burde være inddraget ud fra problemstillingen. Et yderligere problem er, at observationsstudier ofte savner et klart sammenligningsgrundlag. Analysen kan dermed komme til at fremhæve bestemte træk, som set i et sammenlignende perspektiv er banale. Nøjes man med at observere adfærden, bygger fortolkningen om hensigten på forskerens indlevelse. Men det er gætterier, med mindre forskeren faktisk har et indgående forhåndskendskab til menneskene i det miljø, man observerer. Fordelen ved observationsstudier er, at man får viden om, hvad folk faktisk gør. Men selve handlingsforløbet peger ikke frem mod en bestemt fortolkning. Dybdeinterviews er ligeledes en metode med både ulemper og fordele. Et stort problem ved dybdeinterviews er mulighederne for at sammenligne og generalisere. Alle samtalerne vil have forskellige forløb. Derfor er det også svært at vurdere, om svarene fra en person passer sammen med en anden persons svar. Selvom svarene er helt enslydende, kan det have stor betydning, at de er fremkommet i forskellige talesekvenser. Dybdeinterviews bygger på formodninger om, at intervieweren har opnået tillid, og at informanten svarer ærligt. Men det er en forudsætning, som er vanske- 73 Statistisk signifikant – det kan ikke blot tilskrives tilfældigheder ved stikprøve eller tilfældige målefejl. 164
lig at efterprøve. Der er især ved dybdeinterviews en interviewer-effekt. Nogle forskere ser det som positivt. Men skeptikere kan indvende, at rapportens konklusioner blot afspejler forskerens fordomme og evne til at frembringe 74 svar hos nogle selvvalgte informanter. Fordelene ved dybdeinterviewet består i, at man på denne måde kan få personens syn på et emne belyst ud fra personens eget helhedsperspektiv og med personens egen logik. En løsning afvejningen af metodernes fordele og ulemper består i at anvende flere metoder i kombination. 75 Ved at anvende flere former for metoder kan man får oplysninger, der kan benyttes til at kontrollere hinanden. Således kan man for eksempel kontrollere gyldigheden af spørgsmål i et spørgeskema ved at anvende dem som led i et halv-struktureret interview. De forskellige metoder frembringer forskellige former for oplysninger. De kan alle være relevante for problemstillingen. Derfor kan en kombination af metoder også betyde, at oplysningerne kan supplere hinanden. Der vil imidlertid være nogle udfordringer til kombination af flere metoder i forbindelse med de forudsætninger, der ligger bagved problemformuleringen. Hvis disse forudsætninger peger på et bestemt syn på verden, på forskeren og på informanterne, kan man naturligvis kun anvende de metoder, som passer sammen med forud- sætningerne. 76 Praktisk design af to studieprojekter: Problemstilling enlige mødre som socialt marginaliserede Praktiske begrænsninger Fast deadline: 3 måneder; en gruppe på 4 Indledende planlægning og informationsøgning Gruppe 1 Gruppe 2 Feltstudier suppleret med kvantitative baggrundsdata; Begynde med at notere sine fordomme. Læse teoretisk relevant litteratur. 74 Nogle vil endda tale om, at intervieweren ’fremsuggererer’ svarene. 75 Også kaldet ’metodetriangulation’. 76 Spørgsmålet diskuteres nærmere i O. Riis: Metoder på tværs, DJØF, København 2001. 165 køn og valg af gymnasieretning: sproglig/naturvidenskabelig? Fast deadline: 3 måneder; en gruppe på 6 Spørgeskema som kan sammenligne mænd og kvinder; kvantitativ analyse suppleret med kvalitative data. Begynde med at notere sine hypoteser. Læse teoretisk relevant litteratur.
Page 1:
Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6:
Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8:
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10:
Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12:
Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14:
liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16:
lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17:
holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21:
nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23:
De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25:
foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27:
ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29:
tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31:
udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33:
terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35:
Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37:
man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39:
tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42:
Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44:
ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46:
Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48:
Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50:
I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52:
Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54:
Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56:
årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58:
De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60:
Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62:
Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64:
Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66:
gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68:
men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70:
feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72:
at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73:
Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77:
Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79:
gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81:
værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83:
stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85:
ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87:
ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89:
Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91:
hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93:
Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95:
et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97:
Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99:
Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101:
en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103:
je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105:
mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107:
69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109:
Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111:
svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113:
drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115: Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117: 55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119: faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121: oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123: Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125: den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127: Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129: åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131: Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133: Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135: op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137: telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139: ”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141: Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143: egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145: sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147: “Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149: espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151: Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153: ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155: drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157: Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159: om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161: Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163: Dette lægger op til, at forskeren
Page 166 and 167: Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169: Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171: tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173: følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175: mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177: Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178: Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?