Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

survey-undersøgelser er især, at de ofte kan give et overblik, og at de er egnede til at
efterprøve klare hypoteser.
Brugen af statistiske tests har været genstand for en del diskussioner. En statistisk
signifikans er ikke nogen garanti for, at resultatet er teoretisk væsentligt. Det
udtrykker kun, at det er usandsynligt, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed.
Statistiske konklusioner vil rumme en vis risiko for fejl. Den kommer til udtryk
i vurderingen af, om resultatet er statistisk sikkert 73 . Fordelene ved statistiske analyser
er, at de er i stand til at give konklusioner på usikkerheder, der stammer fra stikprøven
eller tilfældige målefejl. Men tallene er i sig selv tavse. Vi må fortolke dem,
for at gøre dem sociologisk meningsfulde. Det giver ingen meningsfulde svar at
proppe data i en computer og overlader analysen til programmet. Hvis programmet
fodres med meningsløse data, bliver resultaterne nonsens.
På tilsvarende måde er der problemer ved observationsmetoder. Forskeren får
måske ikke adgang til de relevante dele af feltet. Der kan være ’blinde pletter’, som
for eksempel rusmiddelforbruget inden de unge får på bar eller diskotek. Der kan forekomme
en ’selektiv perception’, hvor forskeren fokuserer på bestemte emner, men
overser andre, der burde være inddraget ud fra problemstillingen. Et yderligere problem
er, at observationsstudier ofte savner et klart sammenligningsgrundlag. Analysen
kan dermed komme til at fremhæve bestemte træk, som set i et sammenlignende
perspektiv er banale. Nøjes man med at observere adfærden, bygger fortolkningen
om hensigten på forskerens indlevelse. Men det er gætterier, med mindre forskeren
faktisk har et indgående forhåndskendskab til menneskene i det miljø, man observerer.
Fordelen ved observationsstudier er, at man får viden om, hvad folk faktisk gør.
Men selve handlingsforløbet peger ikke frem mod en bestemt fortolkning.
Dybdeinterviews er ligeledes en metode med både ulemper og fordele. Et stort
problem ved dybdeinterviews er mulighederne for at sammenligne og generalisere.
Alle samtalerne vil have forskellige forløb. Derfor er det også svært at vurdere, om
svarene fra en person passer sammen med en anden persons svar. Selvom svarene er
helt enslydende, kan det have stor betydning, at de er fremkommet i forskellige talesekvenser.
Dybdeinterviews bygger på formodninger om, at intervieweren har opnået
tillid, og at informanten svarer ærligt. Men det er en forudsætning, som er vanske-
73 Statistisk signifikant – det kan ikke blot tilskrives tilfældigheder ved stikprøve eller tilfældige målefejl.
164