Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

den hverken kan følge forbilledet fra den rene naturvidenskab eller fra en klassisk
humanistisk tradition uden at afskrive væsentlige aspekter af det sociale liv. Samtidig
peger diskussionerne om forskerens neutralitet eller kritiske engagement på problemer
ved begge yderpositioner. En rent objektiv neutralitet er umulig, medens
forskning baseret på et ideologisk engagement gør forskningen utroværdig for dem,
der ikke deler trossætningerne i ideologien. Denne åbne situation lægger op til, at
forskeren ikke bare kan henvise til et forbillede, en skole, eller faste håndværksmæssige
standarder. Hun eller han må begrunde metodevalget ud fra problemstillingen
og de videnskabsteoretiske grundantagelser.
Metodernes fordele og begrænsninger
Survey-undersøgelser har været udsat for kritik fra flere sider. For det første
lægger ’behaviorister’ vægt på at studere folks observerbare adfærd. De afstår fra at
gætte sig til folks tanker og følelser. Deres indvending går ud på, at surveys søger at
fremdrage subjektive holdninger, som vi ikke kan få videnskabeligt sikker viden
om. De mener, at vi kan kun registrere spørgsmålet som stimulus og den respons,
der fremkommer i svaret. Tankerne bag svaret kan vi ikke vide noget om. For det
andet kritiserer ’humanisterne’, at man søger at danne ’mål’ for holdninger gennem
standardiserede spørgsmål. De mener, at metoden ikke kommer ind til informanternes
mening med den metode. For det tredje mener ’fagkritikere’, at surveys er en
ideologisk manipulation med den offentlige mening. Overfor disse indvendinger kan
man hævde, at surveymetoden blot er et redskab. Det kan bruges på flere måder, og
det kan kombineres med andre metoder.
Surveys udgør et eksempel på kvantificerede data. Humanister indvender ofte,
at optællinger af svarene og samvariationer ikke fortæller noget om folks motiverende
tankebaner.
Tallene virker som objektive data, men de er fremkommet gennem en interaktion
mellem forsker og respondenter; ofte gennem interviewere. Der gælder imidlertid de
samme udfordringer som i kvalitative interviews. For at fortolke dem korrekt må vi
forstå respondenterne, fortolke deres udsagn. Ikke bare konstatere deres svar. Hvis
spørgsmålet passer på respondenternes sprogbrug, og dets emne svarer til respondentens
perspektiv, er der ikke noget videnskabsteoretisk problem. Fordelene ved
163