Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Dette lægger op til, at forskeren ikke blot skal forholde sig på distancen til de sociale fænomener som tilskuer, beskuer eller den neutrale kommentator, men skal søge at præge samfundets udvikling, at forbedre forholdene for menneskene. Samfundsvidenskaberne har træk fra både natur- og kulturvidenskaberne. Nogle samfundsvidenskabelige påstande kan afprøves objektivt, som for eksempel befolkningsstørrelsen, antallet der stemmer på regeringen, eller pengemængden. Mange spørgsmål må afgøres ved en diskurs mellem fagfolk 70 . Men her er det kun muligt at opnå midlertidig enighed om forskningens grundlag og resultater. Endelig findes der spørgsmål, hvor forskerens personlige oprigtighed 71 er det eneste holdepunkt. Dette gælder blandt andet ved undersøgelser, som beror på forskerens egne erfaringer og vurderinger. Inden for alle videnskabsgrene spiller alle tre former for sandhedskriterier ind 72 med forskellig vægt. I naturvidenskaberne har de objektive kriterier størst vægt, medens de subjektive præger kulturvidenskaberne. Indenfor samfundsvidenskaberne findes forskelle i de videnskabelige kriterier. Moderne økonomi følger således et naturvidenskabeligt forbillede ved at fokusere på kvantitative analyser af faktuelle mål – som penge og tid. Antropologerne betragter derimod deres fag som en humanistisk fortolkende disciplin, hvor den enkelte forsker får en væsentlig betydning for resultaterne. I sociologien finder man retninger, der lægger vægten på hver af de tre kriterier. I sidste halvdel af det 20. århundrede forekom videnskabsteoretiske stridigheder indenfor samfundsvidenskaberne, som for eftertiden kan minde om religionskrige. Positivismen blev svækket af indre og ydre kritik i løbet af 1960erne. En overgang i 1970erne var den samfundsvidenskabelige diskurs domineret af marxistisk kritik. Dette blev mod slutningen af århundredet afløst af en post-moderne strømning med en række meget individualistiske videnskabsopfattelser. Også disse individualistiske videnskabsopfattelser er ramt af saglig kritik. Der kan ikke ved begyndelsen af det 21. ved begyndelsen af det 21. århundrede peges på et fremherskende videnskabs- og metodesyn for sociologien. Dette kan udlægges negativt som udtryk for videnskabsteoretisk usikkerhed. Det kan også udlægges positivt som udtryk for, at sociologien er nået frem til en erkendelse af, at 70 inter-subjektivt. 71 subjektivt. 72 det objektive, inter-subjektive og det subjektive. 162
den hverken kan følge forbilledet fra den rene naturvidenskab eller fra en klassisk humanistisk tradition uden at afskrive væsentlige aspekter af det sociale liv. Samtidig peger diskussionerne om forskerens neutralitet eller kritiske engagement på problemer ved begge yderpositioner. En rent objektiv neutralitet er umulig, medens forskning baseret på et ideologisk engagement gør forskningen utroværdig for dem, der ikke deler trossætningerne i ideologien. Denne åbne situation lægger op til, at forskeren ikke bare kan henvise til et forbillede, en skole, eller faste håndværksmæssige standarder. Hun eller han må begrunde metodevalget ud fra problemstillingen og de videnskabsteoretiske grundantagelser. Metodernes fordele og begrænsninger Survey-undersøgelser har været udsat for kritik fra flere sider. For det første lægger ’behaviorister’ vægt på at studere folks observerbare adfærd. De afstår fra at gætte sig til folks tanker og følelser. Deres indvending går ud på, at surveys søger at fremdrage subjektive holdninger, som vi ikke kan få videnskabeligt sikker viden om. De mener, at vi kan kun registrere spørgsmålet som stimulus og den respons, der fremkommer i svaret. Tankerne bag svaret kan vi ikke vide noget om. For det andet kritiserer ’humanisterne’, at man søger at danne ’mål’ for holdninger gennem standardiserede spørgsmål. De mener, at metoden ikke kommer ind til informanternes mening med den metode. For det tredje mener ’fagkritikere’, at surveys er en ideologisk manipulation med den offentlige mening. Overfor disse indvendinger kan man hævde, at surveymetoden blot er et redskab. Det kan bruges på flere måder, og det kan kombineres med andre <strong>metoder</strong>. Surveys udgør et eksempel på kvantificerede data. Humanister indvender ofte, at optællinger af svarene og samvariationer ikke fortæller noget om folks motiverende tankebaner. Tallene virker som objektive data, men de er fremkommet gennem en interaktion mellem forsker og respondenter; ofte gennem interviewere. Der gælder imidlertid de samme udfordringer som i kvalitative interviews. For at fortolke dem korrekt må vi forstå respondenterne, fortolke deres udsagn. Ikke bare konstatere deres svar. Hvis spørgsmålet passer på respondenternes sprogbrug, og dets emne svarer til respondentens perspektiv, er der ikke noget videnskabsteoretisk problem. Fordelene ved 163
Page 1:
Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6:
Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8:
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10:
Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12:
Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14:
liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16:
lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17:
holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21:
nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23:
De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25:
foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27:
ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29:
tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31:
udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33:
terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35:
Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37:
man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39:
tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42:
Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44:
ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46:
Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48:
Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50:
I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52:
Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54:
Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56:
årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58:
De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60:
Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62:
Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64:
Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66:
gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68:
men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70:
feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72:
at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73:
Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77:
Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79:
gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81:
værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83:
stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85:
ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87:
ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89:
Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91:
hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93:
Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95:
et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97:
Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99:
Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101:
en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103:
je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105:
mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107:
69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109:
Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111:
svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113: drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115: Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117: 55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119: faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121: oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123: Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125: den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127: Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129: åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131: Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133: Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135: op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137: telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139: ”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141: Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143: egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145: sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147: “Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149: espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151: Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153: ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155: drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157: Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159: om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161: Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 164 and 165: survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167: Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169: Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171: tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173: følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175: mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177: Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178: Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?