Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

logiske’ sociologi, som med kvalitative metoder søgte at forstå sociale handlinger
ud fra den sociale agents opfattelse af verden. Der blev efterhånden udviklet to metodiske
retninger: På den ene side en ‘kvantitativ’, baseret på en nypositivistisk videnskabsopfattelse,
som indsamlede tællelige oplysninger (kvantitative data) og
analyserede dem ved hjælp af statistiske modeller. På den anden side en ‘kvalitativ’,
hvor forskerne dannede kvalitative oplysninger, fra interviews, personlige dokumenter
eller feltstudier, og fortolkede dem i kvalitative analyser. Denne modsætning
kan stadig genfindes i lærebøger i samfundsvidenskabelig metode. Imidlertid
har både videnskabsteorien og metodediskussionerne bevæget sig bort fra metodespaltningen.
Der er for samfundsvidenskaberne brug for begge former for oplysninger.
Derfor er spørgsmålet ikke et enten-eller, men hvordan de to former for metode
kan kombineres.
Hertil kommer spørgsmålet om samfundsvidenskabernes politiske funktion og videnskabelige
neutralitet. Selv om både Durkheim og Weber var meget aktive i samfundsdebatten,
søgte de skarpt at adskille deres politiske synspunkter og videnskabelige
analyser. Men ifølge den tredje af sociologiens store klassikere, Karl Marx,
er dette både umuligt og uholdbart. Hans ’materialistiske’ syn på verden har en vis
samklang med positivismens. Begge opfatter verden som en materiel virkelighed,
som vi først og fremmest erfarer gennem sanserne. Men der er en afgørende forskel:
Marx’ kritiske syn på samfundets magtforhold rejser en anden dagsorden for samfundsvidenskaben.
Marx hævder, at ”Hvad mennesket er falder altså sammen med deres produktion,
såvel med hvad de producerer, som med hvordan de producerer.... Det er ikke bevidstheden,
der bestemmer livet, men livet der bestemmer bevidsthedslivet... Der
hvor spekulationen hører op, ved det virkelige liv, begynder altså den virkelige positive
videnskab – fremstillingen af menneskenes praktiske virke, af deres praktiske
udviklingsproces. Fraserne om bevidstheden hører op, virkelig viden må træde i
dens sted.” 68 Marx kritiserer både idealismen og den beskuende form for materialisme:
”Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men hvad det kommer an
på, er at forandre den.” 69
68 Fra Karl Marx: Økonomi og Filosofi, Den tyske Ideologi, Gyldendahl, København 1962 s. 99-100
69 Samme sted s. 93.
161