Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

om nogle af de unge kvinder således opfatter stoffet som mindre farligt, er de mere
tilbageholdende end mændene med at eksperimentere med det.
Da dette er resultat af en stikprøveundersøgelse, kan tilfældigheder spille ind.
Hvis samvariationen ikke er helt klar, foretager man et statistisk test. Det kan besvare,
om samvariationen er så klar, at den ikke kan skyldes tilfældige fejl. En
egentlig indføring i testteori ligger udover formålet med denne lærebog. Vi skal nøjes
med at opridse tankegangen bag et statistisk test. Vi kunne med udgangspunkt i
randfordelingen i tabel 3 beregne, hvordan fordelingen ville være, hvis der ikke var
nogen sammenhæng mellem de to variable. Dette kaldes ’den forventede fordeling’.
Derpå kunne vi modstille den observerede og den forventede fordeling for at se, om
de afviger klart fra hinanden. Testet sammenfatter forskellen i en talstørrelse. Ved
hjælp af statistiske tabeller kan vi finde ud af sandsynligheden for, at man i kraft af
tilfældigheder i stikprøven kan få et testresultat som dette. Hvis det er meget usandsynligt,
at den observerede samvariation kunne fremkomme ved tilfældigheder, tør
vi konkludere, at der er tale om en statistisk sikker sammenhæng.
Analysens niveau
Analysen kan bygge på oplysninger, der henviser til individer eller til kollektive
enheder. Således er mand/kvinde en oplysning om en bestemt persons køn, mens
andelen af piger på diskoteker er en oplysning om en kollektiv enhed, et diskotek.
På samme måned er oplysninger om, hvor mange genstande en ung mand har drukket
i løbet af en uge udtryk for den individuelle enhed, medens det gennemsnitlige
forbrug i en skoleklasse gælder den kollektive enhed. Analysens konklusioner gælder
kun for den enhed, der indgår som analysens grundlag. Hvis vi for eksempel har
oplysninger om det gennemsnitlige forbrug blandt unge i de rige forstadskommuner
og i mindre rige landområder, gælder oplysningerne de regionale enheder. Det kan
vise sig, at rusmiddelforbruget er langt større i de rige miljøer end i de mindre velstillede.
Men vi kan ikke vide, om denne sammenhæng også vil gælde for det individuelle
niveau: Det kan ikke udelukkes, at der er unge fra mindre velstillede hjem i
de rige kommuner, som har det største rusmiddelforbrug der, medens det er de velstillede
unge i de fattigere kommuner, som har det største forbrug i deres miljø.
Konklusionerne gælder kun for den enhed, der danner grundlag for analysen.
158