Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

dele materialet efter køn, og derpå betragte om den fundne sammenhæng stadig gør
sig gældende for henholdsvis de unge kvinder og mænd. Ved en underopdeling af
materialet får man et mindre talgrundlag for de enkelte celler. Derfor vil man ofte
forenkle tabellerne ved at slå svarkategorier sammen. I dette eksempel er det hensigtsmæssigt
at lægge svarene ’ikke særlig skadelig’ og ’slet ikke skadelig’ sammen.
Vi giver den samlede svarkategori betegnelsen ’ikke skadelig’. Vi opnår derved to
tabeller, der svarer til den ovenfor anførte:
Andelen der har prøvet at tage hash indenfor kategorier af opfattelser af skadeligheden;
underopdelt på køn; unge i Nordjyllands Amt 2000.
Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot? Spørgsmål: Hvor skadelig er hash eller pot?
Procentfordeling.
Hvor skadelig er hash eller pot? Total
Køn meget skadelig noget skadelig ikke skadelig
kvinde
mand
Har du
prøvet at
tage hash
eller pot?
nej, aldrig 90,7% 74,9% 42,5% 68,7%
ja 9,3% 25,1% 57,5% 31,3%
Total 100,0%
n=129
Har du
prøvet at
tage hash
eller pot?
157
100,0%
n=383
100,0%
n=200
100,0%
n=712
nej, aldrig 94,3% 68,4% 29,8% 54,5%
ja 5,7% 31,6% 70,2% 45,5%
Total 100,0%
n=105
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000
100,0%
n=307
100,0%
n=342
100,0%
n=754
Når man foretager en sådan underopdeling af tabellen på kønskategorier, siger
man, at sammenhængen ’kontrolleres for køn’. Der består en klar sammenhæng mellem
opfattelsen af hash’ skadelighed og tilbøjeligheden til at prøve stoffet for begge
køn. Men tabellen viser, at der er visse forskelle mellem de unge mænd og kvinder.
Denne forskel kommer især til udtryk hos de, der ikke mener, at hash er skadelig.
Blandt de unge kvinder, der ikke mener, at hash er farlig, har lidt over halvdelen
prøvet stoffet; den tilsvarende andel er betydeligt større blandt de unge mænd. Selv-