Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

ker mindre end matematiker-drengene, og at de matematiske piger drikker
mere end de sproglige. I så fald er der en reel forskel mellem gymnasieret-
ningerne.
Hvis vi skal finde en egentlig årsag, skal vi kunne blotlægge forløbet og identificere
den mekanisme, som forbinder årsagen med virkningen. En surveyundersøgelse
kan påvise samvariationer på et bestemt tidspunkt, men ikke et årsagsforløb. Vi kan
følge de samme mennesker, og betragter ændringerne i deres holdninger og handlinger,
i form af et panelstudie. Dermed kan vi kortlægge, hvem der skifter opfattelse
eller adfærd og hvornår. Et panelstudie peger ikke direkte frem til årsagsmekanismen,
der kan forklare ændringen. Der vil være mange mulige faktorer, som præger
forløbet og forandringen. Hvis vi skal være sikre på, at en bestemt faktor har haft
mærkbar indflydelse, må vi have et sammenligningsgrundlag i form af et parallelt
panel, hvor denne faktor ikke gør sig gældende.
I en survey-undersøgelse spørger man respondenterne hver for sig. Men i hverdagens
beslutningsprocesser vil man spørge familie, venner og bekendte til råds.
Desuden retter spørgsmål i en survey-undersøgelse sig normalt mod holdningen til
det enkelte emne. Man spørger ikke så ofte til, hvordan man er nået frem til denne
holdning. Spørgeskemaet opstiller en kæde af emner, men det er sjældent, at emnerne
kædes sammen. I hverdagens diskussioner vil man derimod søge at binde emnerne
sammen. Spørgeskemaet dækker sjældent respondenternes opfattelse af, hvordan
holdningerne til emnerne påvirker hinanden. Analysen udtrykker derfor forskerens
logik, men ikke nødvendigvis respondenternes. Det er i princippet muligt for at belyse
respondenternes begrundelser gennem standardiserede spørgsmål, men det gøres
ikke så ofte. Surveyanalysen fremdrager således samvariationer mellem variable,
men belyser sjældent de sammenhænge, som findes mellem emnerne i respondenternes
bevidsthed.
Ved analysen af, hvordan et årsagsforhold kan føre til en samvariation, indgår der
tre former for variable:
1. Den uafhængige variabel, som udtrykker den faktor, der er årsag, og som
påvirker. Den kaldes som regel for Y.
152