Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Eksemplet bygger på materiale fra ‘Ungdom og rusmidler’ fra år 2000.
Erfaringer med hash blandt unge i Nordjyllands Amt 2000.
Spørgsmål: Har du prøvet at tage hash eller pot?
Gyldige svar
149
Antal Gyldig procent
nej, aldrig 918 61,5
ja 574 38,5
Total 1492 100,0
Manglende svar 1
Total 1493
Kilde: Ecstasy-undersøgelsen 2000
Tabellen viser, at de fleste unge ikke har prøvet hash eller pot men i betragtning
af, at stoffet er ulovligt, er det værd at bemærke, at over en tredjedel har prøvet det.
Vi kunne dernæst overveje hvilke faktorer, der kunne påvirke de unges tilbøjelighed
til at prøve at tage hash. En faktor kunne være de unges vurdering af stoffets farlighed.
Vi kan betragte ‘Opfattelsen af skadeligheden af hash’ som en variabel, der i
princippet spænder fra ’ekstremt farlig’ til ’uskadelig’. Denne variabel er i undersøgelsen
operationaliseret ved spørgsmålet ‘Her er en række forskellige rusmidler.
Fortæl for hver af dem, hvor skadelige, du mener, de er. Det vil sige, hvor farligt det
er at beruse sig i dem...’ Et af rusmidlerne har ‘Hash eller pot’, og som svarmulighed
fik man ‘meget skadelig’ (kode 1), ’noget skadelig’ (kode 2), ‘ikke særligt skadelig’
(kode 3) og ’slet ikke skadelig’ (kode 4). Svar, der falder indenfor disse kategorier
betragtes i analysen som gyldige 62 . I det tilfælde,, hvor respondenten ikke besvarede
spørgsmålet, fik det en særlig kode som manglende besvarelse 63 .
62 Dette indebærer naturligvis ikke, at målene betragtes som teoretisk gyldige.
63 ‘missing value’.