Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

sy er livsfarligt, er det tegn på manglende gyldighed. I nogle særlige tilfælde har vi
adgang til indikatorer for variablen, som må betragtes som ‘sikre’ mål for det teoretiske
begreb. Det ville således være et sikkert mål for de unges erfaring med rusmidler,
hvis vi havde oplysning om, hvor vidt de havde været i behandling for et misbrug.
Endelig er der undertiden mulighed for at følge spørgsmålene op med observationer
af handlingsforløbet. Hvis der er ikke er overensstemmelser mellem svarene
og observationerne, tyder det på et gyldighedsproblem. For eksempel er det tegn på
ugyldighed, hvis svarene på et spørgeskema tyder på, at meget få af de unge på en
skole bruger rusmidler, men observationer ved skolefesterne viser noget helt andet.
Måleniveauer og statistiske mål
Hensigten med de statistiske mål er at udtrykke en fordeling ved nogle få, sammenlignelige
nøgletal. Centralmålene søger at udtrykke fordelingens typiske værdi,
dens midterværdi, eller dens !tyngdepunkt . Spredningsmålene søger at udtrykke,
hvor stor afstanden typisk er mellem observationerne og det centrale mål. Hvis fordelingen
er symmetrisk vil man få en dækkende information om fordelingen med
blot disse to mål. Men hvis fordelingen er !højreskæv , !venstreskæv eller !flerpuklet
, må der yderligere informationer til. Hvilke centralmål og spredningsmål, man
kan anvende, afhænger af variablens måleniveau.
Som omtalt ovenfor kan vi anvende målinger, der er todelte, nominelle, rangordnede
eller bestemte ved en enhed (og eventuelt et midtpunkt). På de forskellige måleniveauer
kan man anvende forskellige aggregerede mål til at beskrive fordelingen:
Måleniveau Centralmål Spredningsmål
Dikotom Andel Standardafvigelse
Nominel Typisk værdi, den hyppigste frekvens Kan ikke anføres
Rangorden Median Afstand mellem højeste og laveste
kvartil (eller decil)
Interval/forhold Gennemsnit Standardafvigelse
Ved en todeling går man ud fra andelen i populationen, der har det bestemte kendetegn.
Skønnet over andelen af de unge, der har prøvet hash i undersøgelsen “De
unge og rusmidlerne”, var således 38%, altså 38 af 100 respondenter. Spredningen i
144