Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Metodevalgets tre niveauer 1. Filosofiske overvejelser om videnskabsteoretisk grundlag 2. Strategiske overvejelser om design 3. Praktisk-tekniske overvejelser om metodik Forskeren må begrunde sin problemstilling og sit valg af metode, både over for sig selv og over for rapportens læsere 4 . Man må begrunde problemstillingen ud fra faglige teorier eller diskussioner, ellers kan man ikke forholde sig til undersøgelsens relevans. Hvis det ikke gøres tydeligt, hvilket emne man søger at afdække med et spørgsmål, er det heller ikke muligt at forholde sig til, om undersøgelsen er gyldig og dækkende for emnet. Metodevalget begrundes ikke bare ved problemstillingen men også ved de videnskabsteoretiske antagelser, som forskeren bygger på. Begrundelserne kan klargøre den indre sammenhæng i undersøgelsen - også for forskeren selv. Begrundelser: • Antagelser om verden • Realitet eller konstruktion • Helhed eller adskilte dimensioner • Opfattelse af de involverede mennesker • Antagelser om forskerens erkendelse og rolle • Distanceret eller involveret • Se indefra eller udefra • Se oppefra eller nedefra Videnskabsteoretiske begrundelser Forskeren må klargøre, hvilke antagelser om ‘verden’ 5 der ligger bag undersøgelsen. Man kan på den ene side antage, at man står overfor en verden, der er virke- 4 Kaldes også ’refleksivt’. 5 Kaldes også ’ontologi’. 14
lig og faktuel. Forskningsprocessen består i så fald om at indsamle givne kendsgerninger og systematisere dem efter deres ydre kendetegn. Man kan på den anden side hævde, at den sociale ’verden’ består i et menneskeskabt sprogbillede. I så fald består opgaven i at fremdrage menneskers skildringer af, hvordan de opfatter verden. En anden skillelinje går mellem forskere, der søger en helhedsbetragtning på verden, og forskere, der fokuserer på bestemte aspekter af samfundslivet, som isolerer dem og afdække deres indbyrdes forhold. 6 De videnskabsteoretiske overvejelser kan virke temmelig abstrakte – men de har praktiske konsekvenser. Det forklarer, hvorfor forskningen om unges forhold til rusmidler har forskelligt præg. Nogle forskere vil indsamle givne kendsgerninger 7 og stykke dem sammen til et sandt billede af virkeligheden, andre søger derimod at fremlægge og fortolke interessante menneskers egne forestillinger. Forudsætningerne gælder også synet på de mennesker, som undersøgelsen omfatter og inddrager. Alt efter antagelserne betegnes de som aktører, agenter, informanter, respondenter eller forsøgspersoner. Man kan på den ene side betragte menneskerne som ’aktører’, der reagerer adfærdsmæssigt på bestemte måder på ydre stimuli, uden at de er helt bevidste om hvorfor. Man kan på den anden side betragte dem som velinformerede eksperter, der giver informationer om de forhold, man vil undersøge. Imellem disse yderligheder findes en bred vifte af menneskeopfattelser. De yderliggående, videnskabsteoretiske positioner er problematiske. Lærebøgerne i videnskabsteori lægger vægt på yderpositionerne, fordi de er lette at fremstille og forholde sig til. Der findes imidlertid nuancede mellempositioner. Det er for eksempel muligt at vælge et standpunkt, der tager udgangspunkt i, at vi er medfortolkere og medskabere af den virkelighed, vi befinder os i. Den sociale verden er en social konstruktion, som medfører virkelige konsekvenser for dens beboere. Forskningsprocessen indsamler oplysninger, der benyttes til at skabe et indtryk af udvalg- 6 Forskellen kan belyses med lægen, der søger at behandle en bestemt, afgrænset sygdom, og en healer, der søger at indpasse symptomerne i en kosmisk helhed. De videnskabelige discipliner fokuserer på bestemte aspekter af verden. Hvis man indsnævrer for meget, kan man miste synet for væsentlige sammenhænge. Et menneske med sociale problemer kan således få hjælp fra arbejdsformidlere, advokater, læger, psykologer, socialrådgivere og andre specialister; men disse specialister kan have svært ved forholde sig til sammenhængen i problemerne – eller de må ikke forholde sig til dem. 7 Kaldes også ’data’. 15
Page 1: Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6: Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8: Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10: Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12: Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13: liver så gennemskuelig, at andre k
Page 17: holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21: nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23: De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25: foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27: ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29: tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31: udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33: terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35: Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37: man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39: tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42: Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44: ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46: Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48: Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50: I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52: Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54: Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56: årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58: De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60: Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62: Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64: Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66:
gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68:
men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70:
feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72:
at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73:
Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77:
Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79:
gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81:
værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83:
stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85:
ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87:
ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89:
Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91:
hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93:
Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95:
et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97:
Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99:
Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101:
en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103:
je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105:
mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107:
69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109:
Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111:
svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113:
drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115:
Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117:
55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119:
faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121:
oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123:
Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125:
den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127:
Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129:
åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131:
Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133:
Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135:
op af, må en strukturel analyse l
Page 136 and 137:
telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139:
”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141:
Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143:
egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145:
sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147:
“Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149:
espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151:
Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153:
ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155:
drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157:
Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159:
om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161:
Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163:
Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165:
survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167:
Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169:
Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171:
tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173:
følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175:
mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177:
Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178:
Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?