Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

telse er imidlertid båret af idealistiske principper, som næppe holder i praksis. I sin yderste konsekvens fører denne holdning til, at alle fortolkninger og opfattelser bliver lige gyldige, og dermed ligegyldige. Selv om man ikke kan tale om målingernes gyldighed i eksakt forstand, kan der opstilles kriterier for, hvornår analysens fortolkning er velunderbygget, rimelig og dækkende. Ved vurderingen af en kvalitativ analyse må man især være opmærksom på fortolkningens eventuelle ‘bias’. Fortolkeren møder materialet med visse fordomme. Hvis fordommene får lov til at dominere analysen, bliver læsningen ‘skæv’, ensidig og selektiv. Forskeren må forholde sig selvkritisk til sine fordomme. Dette indebærer, at man lægger dem åbent frem og er særligt opmærksom på passager, hvor materialet modsiger, korrigerer eller udbygger fordommene. Advarslen om fortolkningens bias er en variant af det almindelige krav om videnskabelig refleksion, der blev omtalt ovenfor. Gyldigheden af en kvalitativ analyse afhænger af at mindske biaset. Spørgsmålet om analysens gyldighed må ikke forveksles med dataenes gyldighed. For at tage et ekstremt eksempel kan vi foretage et interview med en person, der er paranoid eller skizofren. Sådanne informanter har et ’skævt’ forhold til virkeligheden. Beskrivelserne af begivenhederne stemmer ikke overens med de faktiske forhold; de er ikke-gyldige som virkelighedsbeskrivelse. Der er ikke tale om, at disse informanter bevidst lyver eller forstiller sig. Svarene kan endda være helt oprigtige og ’ærlige’ – indenfor informanternes eget univers. Sådanne ’skæve’ informationer kan imidlertid være relevante og væsentlige for samfundsforskeren, men det er afgørende, at de fortolkes korrekt. Hvis oplysningerne fortolkes som faktuelle beskrivelser, bliver konklusionen ugyldig. Man kan godt analysere materialer, der er udtryk for propaganda, reklame, forstillelse eller selvbedrag. Man skal blot kunne gøre rede for, hvorfor man betragter det således. En korrekte analyse forudsætter, at man forholder sig kritisk reflekteret til datamaterialet. Det indebærer, at man vurderer kildernes troværdighed. Det kan blandt andet gøres ved at foretage krydskontroller, hvor oplysningerne fra en kilde sammenholdes med fremstillingerne i andre kilder. Man kan desuden sammenholde oplysninger, der er inmlet med forskellige metoder. Dermed kan man vurdere, om fremstillingerne stemmer overens, eller om de modsiger hinanden. Det er således nødvendigt at vurdere materialets status for at kunne nå frem til gyldige konklusioner i en kvalitativ analyse. 136
Generalisering Råmaterialet beskriver en situation, som er bestemt af visse betingelser. Analysen dykker et lag ned under beskrivelsen, i en bestræbelse på at fremdrage et mønster i begivenhederne som rækker ud over den bestemte situation. Det er analysens opgave at afdække mønstrene, så forløbene får mening i et større perspektiv. Dette indebærer også at skildre, hvor man kan forventer at tilsvarende mønstre forekommer, og hvor de ikke vil forekomme. Sådanne ’generaliseringer’ indebærer ikke, at man opstiller lovmæssigheder. De sigter derimod på at formulere specifikke hypoteser med henblik på at opspore parallelle eller kontrasterende tilfælde. Analysen bør række udover en beskrivelse af råmaterialet. Desværre ser man ofte, at den generaliserende del af analysens konklusion er meget diffus. Ofte er der blot tale om nogle meget vage formuleringer pakket ind i uldne forbehold. Dermed overlades det til analysens læsere og brugere at skulle vurdere i hvilke situationer, man kan forvente at genfinde de fundne mønstre. Som eksempel kan man betragte analyser af to festmiljøer. Det ene er måske et techno-miljø i Hovedstadsområdet og det andet et disco-miljø i Århus. Der vil være mange forskelle imellem dem. Analyserne nøjes ikke med at beskrive de to miljøer. De vil fremdrage nogle temaer, som man kan formode er fælles. Hvis man faktisk kan udpege fælles træk mellem så forskellige miljøer, har resultatet en generel karakter. Hvis der derimod er tale om markante forskelle, må vi søge en forklaring på dem. Det følgende eksempel stammer fra Sune Qvotrup Jensens rapport: De vilde unge i Aalborg Øst, Aalborg Universitetsforlag 2002. Det handler om en gruppe af unge, der er på kant med samfundet. De betegnes ofte som ’kriminelle andengenerationsindvandrere’. Undersøgelsen fokuserer ikke specielt på deres forhold til rusmidler men på deres måde at tale på og opføre sig på, deres kønsmæssige udtryk og forhold til autoriteter. Den følgende analyse af feltnoter demonstrerer mange af de udfordringer og vanskeligheder, som den kvalitative analyse rummer. ’Jægerne’ er medarbejdere ved ’Det sociale Jægerkorps’, som er medarbejdere ved en ’klub for dem, der er smidt ud af klubberne’ i Aalborg Øst: 137
Page 1:
Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6:
Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8:
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10:
Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12:
Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14:
liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16:
lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17:
holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21:
nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23:
De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25:
foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27:
ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29:
tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31:
udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33:
terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35:
Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37:
man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39:
tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42:
Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44:
ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46:
Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48:
Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50:
I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52:
Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54:
Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56:
årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58:
De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60:
Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62:
Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64:
Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66:
gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68:
men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70:
feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72:
at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73:
Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77:
Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79:
gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81:
værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83:
stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85:
ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87: ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89: Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91: hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93: Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95: et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97: Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99: Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101: en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103: je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105: mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107: 69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109: Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111: svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113: drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115: Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117: 55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119: faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121: oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123: Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125: den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127: Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129: åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131: Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133: Valget af analysens fokus afhænger
Page 134 and 135: op af, må en strukturel analyse l
Page 138 and 139: ”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141: Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143: egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145: sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147: “Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149: espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151: Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153: ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155: drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157: Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159: om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161: Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163: Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165: survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167: Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169: Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171: tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173: følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175: mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177: Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178: Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?