Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

telse er imidlertid båret af idealistiske principper, som næppe holder i praksis. I sin
yderste konsekvens fører denne holdning til, at alle fortolkninger og opfattelser bliver
lige gyldige, og dermed ligegyldige. Selv om man ikke kan tale om målingernes
gyldighed i eksakt forstand, kan der opstilles kriterier for, hvornår analysens fortolkning
er velunderbygget, rimelig og dækkende. Ved vurderingen af en kvalitativ
analyse må man især være opmærksom på fortolkningens eventuelle ‘bias’. Fortolkeren
møder materialet med visse fordomme. Hvis fordommene får lov til at dominere
analysen, bliver læsningen ‘skæv’, ensidig og selektiv. Forskeren må forholde
sig selvkritisk til sine fordomme. Dette indebærer, at man lægger dem åbent frem og
er særligt opmærksom på passager, hvor materialet modsiger, korrigerer eller udbygger
fordommene. Advarslen om fortolkningens bias er en variant af det almindelige
krav om videnskabelig refleksion, der blev omtalt ovenfor. Gyldigheden af en
kvalitativ analyse afhænger af at mindske biaset.
Spørgsmålet om analysens gyldighed må ikke forveksles med dataenes gyldighed.
For at tage et ekstremt eksempel kan vi foretage et interview med en person, der er
paranoid eller skizofren. Sådanne informanter har et ’skævt’ forhold til virkeligheden.
Beskrivelserne af begivenhederne stemmer ikke overens med de faktiske forhold;
de er ikke-gyldige som virkelighedsbeskrivelse. Der er ikke tale om, at disse
informanter bevidst lyver eller forstiller sig. Svarene kan endda være helt oprigtige
og ’ærlige’ – indenfor informanternes eget univers. Sådanne ’skæve’ informationer
kan imidlertid være relevante og væsentlige for samfundsforskeren, men det er afgørende,
at de fortolkes korrekt. Hvis oplysningerne fortolkes som faktuelle beskrivelser,
bliver konklusionen ugyldig. Man kan godt analysere materialer, der er udtryk
for propaganda, reklame, forstillelse eller selvbedrag. Man skal blot kunne gøre rede
for, hvorfor man betragter det således. En korrekte analyse forudsætter, at man forholder
sig kritisk reflekteret til datamaterialet. Det indebærer, at man vurderer kildernes
troværdighed. Det kan blandt andet gøres ved at foretage krydskontroller,
hvor oplysningerne fra en kilde sammenholdes med fremstillingerne i andre kilder.
Man kan desuden sammenholde oplysninger, der er inmlet med forskellige metoder.
Dermed kan man vurdere, om fremstillingerne stemmer overens, eller om de modsiger
hinanden. Det er således nødvendigt at vurdere materialets status for at kunne nå
frem til gyldige konklusioner i en kvalitativ analyse.
136