Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

op af, må en strukturel analyse lægge vægten på sammenstillingen af komponenterne, koderne. Koderne kan være beskrivende; for eksempel være ved bestemmelse af, hvem som udtaler sig. Koderne kan være forstående, idet de søger at trænge ind i meningen og sigtet med udtalelsen eller handlingen. Koderne kan være forklarende, idet de søger at afdække årsager i den kontekst eller sociale sammenhæng, som udtalelsen eller handlingen udspiller sig i. Endelig kan koderne søge at udpege en hovedlinje eller akse igennem de forskellige temaer, som tages op igennem materialet. Med disse retningslinjer vil en ramme for en tekstanalyse se således ud: Identifikation Råteksten Resumé eller oversættelse Hvem taler, hvor, til hvem 134 Interne noter Eksterne noter Tilknytningspunkter i andre afsnit; modsætninger i andre afsnit Paralleller hos andre informanter; modsætninger hos andre informanter Rammen udfyldes trinvist fra venstre mod højre. De første to celler kan udfyldes umiddelbart fra råmaterialet. Den tredje kan også udfyldes løbende, men må revideres, når man har læst hele teksten. Man kan først forstå meningen med et afsnit i lyset af den helhed, afsnittet indgår i. Den fjerde celle udfyldes ved anden og tredje gennemlæsning. Den femte kan først udfyldes, når man har gennemarbejdet andre bidrag fra andre informanter. Dette eksempel skal ikke betragtes som en obligatorisk model. Eksemplet skal blot illustrere, at en grundig analyse af et kvalitativt tekstmateriale kræver et omfattende, systematisk arbejde. <strong>Sociologi</strong>sk tekstanalyse De kvalitative analyser er præget af <strong>metoder</strong>, der er udviklet indenfor de humanistiske videnskaber. Samfundsvidenskaberne stiller ofte andre spørgsmål end humaniora. Interessen gælder ikke så meget tekstens form, ordvalg, retorik, æstetik og så videre. I forbindelse med analyser af interviews vil psykologer naturligvis rette opmærksomheden på individet, der udtaler sig. Men samfundsforskere opfatter snarere individet som repræsentant for en gruppe eller vidne til sociale processer. Problemstillingen gælder den sociale kontekst, som individet udtaler sig ud fra, snarere end på individet selv. En ‘metodisk individualisme’ betyder ikke, at samfundsvidenska-
en bliver psykologiserende, men at informationerne om samfundslivet har enkelte personer som kilder. De temaer, en sociologisk analyse fokuserer på i en tekst, der stammer fra et personligt interview, gælder regler, ressourcer, magtforhold og relationer i de sociale samspil, som personen indgår i. Det er muligt at analysere en tekst med fokus på sproget som et magtinstrument. Dette indebærer, at være opmærksom på henvisninger til autoriteter, begrundelser for fælles regler, retfærdiggørelse af magt og indflydelse, påpegning af parternes centrale eller perifere position i gruppen. Det handler i høj grad om, hvad der er accepteret i gruppen, og hvem der sætter standarderne. Det handler også om udtryk for dominans og underkastelse i gruppen. Det handler om at være opmærksom på, hvilke former for ressourcer eller kapitaler er væsentlige i de indre relationer. For eksempel om det er vigtigt at kunne ‘score kærester’, danse, drikke, fortælle vittigheder, eller at turde prøve sine kropslige grænser af. Eksemplet med de unges forhold til rusmidler kan belyse analysens fokus. Rusmidler kan betragtes som et symbol for tilhørsforholdet til gruppen. I en bestemt gruppe er der normer for, hvad der er acceptabelt, og hvad der er forkert. I et miljø kan en kæmpe øl-brandert ikke bare være accepteret, men den kan være indgangen til gruppens centrum. Den berusede opfattes som ‘en af vore’ og en ‘rigtig morsom fyr’. I andre miljøer er den form for beruselse helt uaccepteret. Men der kan være andre former for beruselse, som er tegn på, at man er ‘en af vores’. Den sociologiske analyse læser igennem udtrykkene og observationsrapporterne for at afdække systematisk hvilke normer, der gælder, hvem der udtrykker normerne, og hvordan gruppen reagerer på normbrud. Rusmidler er stimulanser, som dæmper selvkontrollen. Når man er beruset, ‘bliver man en anden’. Men der kan være store forskelle på, hvilke former for rus man godtager, og hvilke personlighedsændringer der accepteres. Selv blandt alkoholikere og junkier kan man finde klare standarder for rusen. Der gode og dårlige trips, nogle der ’flyver’, og nogle der ’crasher’. Bias Da den kvalitative analyse er en fortolkning, kan det være svært at opstille faste kriterier for, hvad der er en god eller dårlig analyse. Nogle fortalere for kvalitative analyser benægter, at der kan opstilles sådanne kriterier overhovedet. Denne opfat- 135
Page 1:
Sociologiske metoder i praksis Foro
Page 5 and 6:
Sociologiske metoder i praksis af O
Page 7 and 8:
Kapitel I: Hvad ved vi om samfundet
Page 9 and 10:
Kapitel II: Hvad er samfundsvidensk
Page 11 and 12:
Man kan videnskabsteoretisk hævde,
Page 13 and 14:
liver så gennemskuelig, at andre k
Page 15 and 16:
lig og faktuel. Forskningsprocessen
Page 17:
holde sig selvkritisk til sin baggr
Page 20 and 21:
nismer for eksempel at ved at se, o
Page 22 and 23:
De teoretiske overvejelser begrunde
Page 24 and 25:
foretage et begrænset udvalg, så
Page 26 and 27:
ske overvejelser afføder undersøg
Page 28 and 29:
tisk. Den må kunne eftervises i pr
Page 30 and 31:
udvalg ved at beslutte, at man vil
Page 32 and 33:
terval, der kan sikre, at den korre
Page 34 and 35:
Klasserne på ungdomsuddannelserne
Page 36 and 37:
man glemme, hvorfor det i feltarbej
Page 38 and 39:
tilføje til analysens billede. Und
Page 41 and 42:
Kapitel V: Hvordan kan vi genbruge
Page 43 and 44:
ningerne, hvordan og hvorfor? Det m
Page 45 and 46:
Ved analysen af dokumenter må man
Page 47 and 48:
Ved en sociologisk analyse kunne ma
Page 49 and 50:
I løbet af natten bliver der lyst
Page 51 and 52:
Indholdsanalyse af massemedier Mass
Page 53 and 54:
Politiken den 15.3.2002 indeholdt e
Page 55 and 56:
årige skønnes at have taget ‘h
Page 57 and 58:
De statistiske informationer udtryk
Page 59 and 60:
Et meget anvendt forholdstal er gen
Page 61 and 62:
Kapitel VI: Hvordan kan vi observer
Page 63 and 64:
Hvad personen mener, man gjorde 3)
Page 65 and 66:
gruppens sprog, dens struktur og in
Page 67 and 68:
men ikke garantere at man får info
Page 69 and 70:
feltarbejdet præges af nøgleinfor
Page 71 and 72:
at de ‘spiller komedie’. Ofte m
Page 73:
Gæster: Antal gæster i lokalet (a
Page 76 and 77:
Et interview er en særlig form for
Page 78 and 79:
gennemføre interviews med en perso
Page 80 and 81:
værdiladninger, det rummer. Sprogb
Page 82 and 83:
stramt, men det betyder ikke, at ma
Page 84 and 85: ger af de svar, man fik på rammesp
Page 86 and 87: ver mening overhovedet. Man er slet
Page 88 and 89: Interviewer: “Ja, du var god til
Page 90 and 91: hvor hovedspørgsmålene er formule
Page 92 and 93: Har du en fornemmelse af, at der er
Page 94 and 95: et sænkes. Men hvis der opstår t
Page 96 and 97: Kapitel VIII: Hvordan laver vi et s
Page 98 and 99: Enhederne i en datamatricer behøve
Page 100 and 101: en lille delmængde af T. I så til
Page 102 and 103: je, om måleværdierne er sammenlig
Page 104 and 105: mener, at hash bør være forbudt -
Page 106 and 107: 69. Jeg vil gerne skille mig ud fra
Page 108 and 109: Andet Hvis andet skriv: Kommentar:
Page 110 and 111: svarrubrikkerne. Derfor skal der ti
Page 112 and 113: drikke spiritus? Ja/nej. Man kunne
Page 114 and 115: Dette betyder, at alle spørgsmåle
Page 116 and 117: 55. trygge 1----2----3----4----5 fa
Page 118 and 119: faktisk er tale om en rangorden i d
Page 120 and 121: oin. Det var imidlertid ikke muligt
Page 122 and 123: Telefon-interviews er ikke særligt
Page 124 and 125: den sidste måned (64%), og trenden
Page 126 and 127: Dette kaldes en dobbelt-blind-test.
Page 128 and 129: åde forsøgs- og kontrolklassen ef
Page 130 and 131: Kapitel IX: Den kvalitative analyse
Page 132 and 133: Valget af analysens fokus afhænger
Page 136 and 137: telse er imidlertid båret af ideal
Page 138 and 139: ”En væsentlig del af de samtaler
Page 140 and 141: Kapitel X: Den kvantitative analyse
Page 142 and 143: egistreringen af svarene skifter. S
Page 144 and 145: sy er livsfarligt, er det tegn på
Page 146 and 147: “Danskernes Værdier 1981-1999":
Page 148 and 149: espondenter har svaret 10. Det er h
Page 150 and 151: Vurderingen af hashs skadelighed bl
Page 152 and 153: ker mindre end matematiker-drengene
Page 154 and 155: drenes syn på hash som den uafhæn
Page 156 and 157: Andelen der har prøvet at tage has
Page 158 and 159: om nogle af de unge kvinder sålede
Page 160 and 161: Kapitel XI: Metodevalget Sociologi
Page 162 and 163: Dette lægger op til, at forskeren
Page 164 and 165: survey-undersøgelser er især, at
Page 166 and 167: Anvende eksisterende oplysninger S
Page 168 and 169: Kapitel XII: Konklusion og etik Kon
Page 170 and 171: tid og samfundstyper, og samtidig g
Page 172 and 173: følgebrev, som forklarer om unders
Page 174 and 175: mere på de etiske retningslinjer,
Page 176 and 177: Hvor kan vi finde mere litteratur?
Page 178: Pole, C. & R. Lampard: Practical So
show all

Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?