Sociologiske metoder i praksis - Sociologi - Aalborg Universitet

Valget af analysens fokus afhænger af problemstillingen og dens erkendelsesteoretiske
grundlag.
Analysens faser
Det første skridt i en analyse består i at sortere materialet efter oplysningers relevans.
Dette afhænger af problemformuleringen og analysens teoretiske perspektiv. I
materialet vil indgå mange udtryk, som kunne være interessante for andre projekter,
men som netop dette projekt vælger at se bort fra. Opnår man ikke en effektiv sortering,
vil forskeren drukne i detaljer. Sorteringen kan også medføre, at forskeren bliver
opmærksom på ‘huller’ i materialet, som er forbigået opmærksomheden, fordi
man mistede overblikket.
Det næste skridt består i at komme tæt på materialet. Det indebærer, at man ikke
skum-læser det eller hurtigspoler gennem båndene. En af fordelene ved at udskrive
et helt båndmateriale er, at man på den måde tvinges til at lytte opmærksomt til det,
der bliver sagt og tænke over, hvad der ikke siges. I tekstmaterialer er det en god ide
at læse materialet HØJT, både fordi det sætter tempoet ned, og fordi det presser forskeren
til at overveje betoningen og de fortolkningsmæssige muligheder i teksten.
Materialet skal helst gennemgås (mindst) tre gange. Den første gang er for at få et
indblik i indholdet. Den anden gang er for at udpege temaer i det. Den tredje gang er
for at få overblik over tværgående tematiske linjer i det.
Efter at materialet er sorteret og gennemlæst, er det ofte hensigtsmæssigt at opdele
analysearbejdet i to faser: I den første fase foretages en systematisk opdeling af
materialet efter de temaer, man har fundet i det. Denne arbejdsfase omfatter en omhyggelig
registrering og klassificering af materialet. Da denne opgave har mekanisk
præg, kan det være en hjælp at anvende et program som Nudist eller Nvivo. I den
anden og afsluttende fase trækkes analysens teoretiske perspektiver op. Hvis analysen
tager udgangspunkt i en bestemt teori, må man overveje, om resultaterne korrigerer
eller forkaster teorien. Hvis analysen begynder teoriløst ’fra grunden’ i det
empiriske materiale 51 afrundes analysen med at fremlægge forslag til begrebsudvikling
og hypotesedannelse.
51 Dette kaldes også ’grounded theory’.
132